Arbejdsmarked

Alle analyser i denne kategori
6. November 2018

Mere end 20 pct. af dansk import stammer fra lande, der systematisk krænker grundlæggende arbejdstagerrettigheder

21,4 pct. af Danmarks samlede import stammer fra 80 lande, der kendetegnes ved enten et totalt fravær eller systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder. Arbejdstagere i disse lande er ikke frie til at danne eller tilslutte sig fagforeninger og har ikke ret til strejke eller kollektive overenskomstforhandlinger uden at frygte repressalier fra arbejdsgiver og/eller staten. Det står i skærende kontrast til målsætningen i Danmarks handelspolitiske strategi, der forpligter regeringen og Udenrigsministeriet til at fremme arbejdstagerrettigheder gennem Danmarks handelsrelationer. I en tid med historisk stor international interesse for den danske arbejdsmarkedsmodel bør regeringen og Udenrigstjenesten styrke sit engagement for at fremme arbejdstagerrettigheder hos de samhandelspartnere, der systematisk krænker de grundlæggende rettigheder, som er en central byggesten i den danske arbejdsmarkedsmodel. Fra midten af 2017 og frem til juli i år stammede 21,4 pct. af Danmarks samlede import fra lande, hvor rettighederne til faglig organisering samt kollektiv forhandling og strejke enten er totalt fraværende eller krænkes på systematisk vis. Importen fra disse lande beløb sig sammenlagt til 235,6 mia. kroner i perioden Q3 og Q4 2017, samt Q1 og Q2 2018. Importen fra Kina beløb sig i perioden til ca. 60. mia. svarende til godt en fjerdedel af de 21,4 pct. eller 5,5 pct. af den samlede danske import. Selvom USA har flere store fagforeninger, viser en gennemgang af arbejdsmarkedslovgivningen, at hele sektorer eksplicit er undtaget fra at være omfattet af helt grundlæggende rettigheder til kollektiv organisering, forhandling og strejke. I den undersøgte periode blev der importeret tøj til Danmark for mere end 32 milliarder kroner, hvoraf 65 pct. stammede fra gruppen af lande, der systematisk krænker arbejdstageres rettigheder eller værre. For sko er tallene 6,5 milliarder og 30 pct., for kufferter og tasker 2 milliarder og 45 pct. og for tekstiler generelt 8,3 milliarder og 35 pct. Læs analysen her:

23. October 2018

Analyse: Fra flygtning til kollega

Cevea har lavet en større analyse af arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge i samarbejde med Foreningen Nydansker og støttet af Trygfondens regionale råd Hovedstaden.  Analysen viser, at regeringens mål om at nå en arbejdsmarkedsdeltagelse for asylansøgere på 50 % er realiseret i en lang række kommuner, på landsplan 23 kommuner. Det går særligt godt i Region Hovedstaden, hvor 10 ud af 29 kommuner har nået regeringens målsætning. Hvad virker i arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge: Analysen baserer sig på en kortlægning af og kontakt med indsatsen i hovedstadsregionen. Overordnet set er kommunerne blevet bedre til at sætte sig ind i flygtningenes kompetencer. Kommunerne er blevet bedre til at rette beskæftigelsesindsatsen mod de brancher, hvor der er efterspørgsel. Virksomhederne er mere motiverede – det må forventes at være konjunkturbetonet. Kommunerne kan nemmere skabe resultater med færre flygtninge, der til gengæld får et integreret forløb. Højkonjunkturen kommer flygtningene til gavn. Man skal være sig bevidst, at netop denne gruppe er særligt udsat ved en økonomisk opbremsning. Forbedringspotentiale: Virksomhederne er stadigt uklare over, hvad flygtningene kan, når de møder dem. En bedre uddannelsesindsat og en dokumentation af den enkelte flygtnings kompetencer, vil hjælpe dem yderligere. Uddannelseselementet i en succesfuld IGU er det, der kan forbedres. Nogen flygtninge kunne man med fordel investere lidt mere i uddannelsesmæssigt. Sammenbrud beror som regel på bristede forventninger hos enten virksomhed, flygtning eller kommune – det er en løbende udfordring at skabe klarhed i relationen.     Hvad virker i vores nabolande, som vi burde interessere os for:  Andre lande har haft succes med private rekrutteringsbureauer. De svenske hjemmeserviceordninger RUT & ROT er anderledes designet og er mere succesfulde end den danske. Her har man særligt skabt resultater ift. at få kvinderne på arbejdsmarkedet: Kvinderne er det stadigt uløste problem ift. arbejdsmarkedsdeltagelse. I Sverige og i Norge er de bedre til at få flygtninge i gang hurtigere, end vi er – det skyldes, at man allerede får dem i beskæftigelse under asylbehandlingen. Vi anbefaler, man ser på ’Hurtigsporet’ og ’Snabbsporet’ fra Norge og Sverige, som retter sig især mod uddannede flygtninge tidligt i asylfasen. I Danmark skal asylansøgere have opholdt sig seks måneder i landet, hvilket forhaler den tidlige indsats i den beskæftigelsesrettede integration. Lønsubsidier eller reduktion af sociale bidrag i skattesystemer, der er anderledes end det danske har virket i andre lande, men der er næppe en efterspørgselsmangel i øjeblikket, der kan berettige det, og Danmark har en anden skattestruktur uden sociale bidrag fra virksomheder. LÆS OG DOWNLOAD RAPPORTEN:    

27. September 2018

Arbejdsplatforme sænker løn- og arbejdsvilkår, særligt for skærmarbejde

Cevea har undersøgt en række brugerprofiler på Upwork, Happy Helper og Worksome; en international og to danske arbejdsplatforme. Særligt den største internationale platform, Upwork, adskiller sig ved, at mange laver skærmarbejde – altså arbejde på computer – til en lav løn. Generelt befinder mange arbejdstagere på platformene sig i den lave ende af lønskalaen, hvor der er risiko for, at man ikke kan opretholde en normal indtægt og levestandard i Danmark. Arbejdsplatformene opererer generelt set på et ureguleret marked uden overenskomster og kollektiv aftaleret. Verdens første platformsøkonomiske overenskomst, der blev indgået i april mellem Hilfr og 3F, kan varsle nye tider i Danmark. Analysen viser: Arbejdstagere på platforme udbyder typisk deres arbejde til en lavere løn, end hvad de kunne få som fastansat udenfor platformene. Samtidig udbyder et fåtal af specialiserede og positivt anmeldte arbejdstagere deres arbejde for en relativ høj løn. Der er en tendens til, at løn- og arbejdsvilkår særligt presses når det arbejde der udføres er skærm- og computerarbejde, der kræver kompetencer på mellem- og højt niveau. Det er således ikke for de typiske lavtlønsjob, at lønningerne sænkes mest, men for danske job for middelklassen. På platformen Happy Helper udfører personer rengøringsarbejde i private hjem, typisk til en løn der på månedsbasis ligger 2.000 kr. under en løn på overenskomst for rengøringsassistenter. Den normale timetakst er 576 kr. på Worksome og 127 kr. på Upwork. Journalistforbundet vejleder til sammenligning i en timetakst på 875 kr. til freelancere, hvilket er markant højere end hvad virksomhederne på arbejdsplatformene betaler dem, der udfører arbejde for dem. Arbejdstagerne på arbejdsplatformene er ikke garanteret et vist antal timer. De vil ofte ikke kunne fakturere 37 timer ugentligt og må forventes at supplere med andre indtægtskilder for at opnå en almindelig levefod som privatansat i Danmark. Nye studier af arbejdsplatforme viser, at virksomhederne i høj grad har magt til at fastsætte priserne, og at udbuddet af arbejdskraft kun reduceres med 1 pct., når lønnen reduceres med 10 pct. Læs analysen her      

12. April 2018

Danmarks bedste erhvervskommune

EN UNDERSØGELSE AF DANMARKS BEDSTE ERHVERVSKOMMUNER OG HVAD DE GØR RIGTIGTNotat: I juni 2017 nedsatte regeringen et erhvervsfremmeudvalg for at forbedre den danske erhvervsfremmeindsats, som kritiseres for at mangle fokus og have for mange aktører1 . Årlige rapporter fra Dansk Industri (DI) og Dansk Byggeri (DB) måler kommunernes erhvervsvenlighed og understreger, at lav erhvervsvenlighed kan medføre, at virksomheder flytter ud af kommunen. De antager en korrelation mellem deres måling af erhvervsvenlighed og erhvervsaktivitet. Analysen her gør status på erhvervsaktiviteten i de danske kommuner. Den undersøger fem forskellige indikatorer på dette; privat beskæftigelse, produktivitet, eksport, iværksætteri og vækst, og rangerer kommunerne i et samlet indeks, der viser, hvor aktiviteten er størst og mindst. En lav placering på listen over Danmarks bedste erhvervskommuner er ikke et udtryk for, at en kommune ikke yder nok for at øge erhvervsaktiviteten eller ikke arbejder positivt på at samarbejde med lokale virksomheder og tiltrække flere. Tværtimod er sammenhængen mellem indekset for erhvervsaktivitet her i analysen og DI og DB’s indekser for erhvervsvenlighed meget lille3 . Dermed er de mest erhvervsvenlige kommuner, som det måles i DI’s og DB’s analyser, ikke nødvendigvis de kommuner, der rent faktisk har den største erhvervsaktivitet. Det tyder på, at de tidligere analyser ikke indfanger, hvordan kommuner bedst sikrer højere erhvervsaktivitet og understreger samtidig behovet for mere dybdegående undersøgelser af effekterne af kommunernes tiltag. Analysen viser: • De store byer ligger højt på listen over erhvervsaktivitet. København er f.eks. den bedste iværksætterkommune, mens væksten er høj i Aarhus. De store byer placerer sig til gengæld lavt på DI og DB’s lister for erhvervsvenlighed målt på parametre som skatteniveau og offentlig service. Denne analyse understreger derimod vigtigheden af adgangen til menneskelige ressourcer og tilstedeværelsen af international infrastruktur som de vigtigste parametre for høj erhvervsaktivitet. • Der er ingen sammenhæng er mellem danske kommuners såkaldte ”erhvervsvenlighed” og den faktiske erhvervsaktivitet. Dermed kan det ikke konkluderes, at kommunerne kan øge erhvervsaktiviteten ved at forbedre de parametre, som DI og DB bruger for at måle erhvervsvenlighed. På den måde findes der ingen simple kommunale løsninger til at øge erhvervsaktiviteten på tværs af alle landets kommuner, hvilket understreger behovet for en decentraliseret indsats. • Gladsaxe og Ballerup er de to kommuner med den højeste erhvervsaktivitet. I bunden ligger Stevns og Gribskov. Midtjyske kommuner og kommuner fra hovedstadsområdet dominerer toppen af listen, mens erhvervsaktiviteten er lav på Fyn og i Vest- og Sydsjælland.   Læs hele notatet her.

15. November 2017

Kommunernes comeback som forsyningsselskaber

Ny rapport: Den danske forsyningssektor er i verdensklasse. Hvert år modtager selskaber og kommuner besøg fra lande verden over, der ønsker at udvikle et integreret, sikkert, energiefficient og billigt forsyningssystem. Et forsyningssystem som i hovedparten er fællesejet. Alligevel har regeringen luftet ambitioner om at høste effektiviseringer, til gavn for forbrugerne, vha. en række liberaliseringsinitiativer. Det sker samtidig med, at erfaringer fra landene omkring os peger på, at privatiseringer og liberaliseringer ikke har sænket forbrugerpriserne i forsyningssektoren.  Istedet ruller en genkommunaliseringsbølge over Europa og Nordamerika. I perioden 2000-2017 har 802 tilbagetagninger – eller deprivatiseringer – af offentlig service og forsyning fundet sted i Europa og Nordamerika. En stor del af genkommunaliseringerne er resultatet af stigende priser, ønske om kontrol med sektoren og utilfredshed med private leverandørers utilstrækkelige indsats for grøn omstilling. Sådan lyder hovedkonklusionen på en ny Cevea-rapport, udarbejdet for 3F. Læs hele rapporten her. 

7. November 2017

Langtuddannede som katalysatorer for vækst

Langtuddannede er kun i begrænset omfang en del af Danmarks små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). Men virksomheder med langtuddannede kolleger er i vækst. Og der kommer stadig flere langtuddannede til. Det er godt. For de langtuddannede skaber sammen med de øvrige medarbejdere ny værdi samt grundlaget for ekspansion og yderligere ansættelser. Langtuddannede bringer typisk et øget fokus på at udvikle og skabe nye indtægtskilder for virksomheden. Virksomheder med langtuddannede udtrykker oftere et erkendt udviklingsbehov og ansætter langtuddannede til at optimere og profilere virksomheden. Og bemærkelsesværdigt nok, så oplever de fleste virksomheder ikke væsentlige barrierer ved at ansætte langtuddannede. Cevea har på vegne af Akademikernes A-kasse og i samarbejde med SMVdanmark belyst langtuddannedes konkrete bidrag til SMV’er – samt potentialet ved og barriererne for at øge antallet af langtuddannede i SMV’er. Blandt hovedkonklusionerne finder vi, at:  - SMV’er med langtuddannede har et erkendt udviklingsbehov - langtuddannede glider let ind på arbejdspladsen - de fleste oplever ikke barrierer - langtuddannede skaber sammenhæng i virksomhedsfunktionerne og bidrager til, at andre medarbejdere kan gøre deres arbejde bedre - det tager tid før investeringen i en langtuddannet bærer frugt  - SMV’er mangler viden om langtuddannedes færdigheder Læs hele rapporten her.  Kontakt analytiker Malte Nyfos Mathiasen for yderligere information om rapporten: T: +4561272842 — E: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. document.getElementById('cloak16a82c49744f53ab992207b96f7828d0').innerHTML = ''; var prefix = 'ma' + 'il' + 'to'; var path = 'hr' + 'ef' + '='; var addy16a82c49744f53ab992207b96f7828d0 = 'mnm' + '@'; addy16a82c49744f53ab992207b96f7828d0 = addy16a82c49744f53ab992207b96f7828d0 + 'cevea' + '.' + 'dk'; var addy_text16a82c49744f53ab992207b96f7828d0 = 'mnm' + '@' + 'cevea' + '.' + 'dk';document.getElementById('cloak16a82c49744f53ab992207b96f7828d0').innerHTML += ''+addy_text16a82c49744f53ab992207b96f7828d0+'';

16. May 2017

Grøn industri bag næste generation af Velstandsdanmark

Betydningen af den grønne økonomi i Danmark I Danmark har vi i dag skabt et sted imellem 67.000 og 110.000 grønne arbejdspladser. Vi har skabt flere grønne job relativt set end stort set alle andre lande, og vi er afgjort ét af de mest konkurrencedygtige lande, når det kommer til grøn teknologi. I hvert fald fylder de grønne varer og ydelser mest i vores eksportregnskab i forhold til andre lande. Vores velstand er tæt knyttet til verdens grønne omstilling. Indekseringen af innovationskraften indenfor grøn teknologi viser, at Danmark ligger helt i top. Det er tydeligt, at de områder, der er essentielle i den grønne eksport, er områder, hvor der har været en overordentligt stor kollektiv indsats: fjernvarme, vindenergi, spildevandshåndtering osv. Det er også klart, at den grønne omstilling, der til at begynde med lignede en udgift, er blevet til en indtægt og en del af det, vi lever af. Spørgsmålet er, hvordan den førerposition bevares og udvikles givet det faktum, at flere lande med store ressourcer i stigende grad begynder at investere i miljøteknologi og grøn omstilling. Danmark har potentialet til at blive én af de primære leverandører til verdens grønne omstilling. Men det er en udfordring, at mange af de strukturelle investeringsinitiativer ligger årtier tilbage med vandmiljøplanerne og en garanteret kilowatt-pris på vindenergi som nogle af de største initiativer. En førende markedsposition på et område med så voldsom en global udvikling vil være beroende på et højt investeringsniveau i forskning og udvikling i Danmark. Danmark har imidlertid en vigende investeringsprofil i eksempelvis grønne energiløsninger, som er den vigtigste del af den grønne eksport. Givet det faktum, at Danmarks industrielle og virksomhedsmæssige gennembrud oftest er skabt i en tæt alliance med en offentlig investerings- forskningspolitik, er det noget, der kan virke uhensigtsmæssigt. Den grønne omstilling er en del af fundamentet for den tredje bølge i Velstandsdanmark. Første store fællesskabsbaserede nationale økonomiske mirakel hvilede på andelsbevægelserne, og landbruget var motoren i rejsningen af landet efter tabet af Sønderjylland. Anden bølge var efterkrigstidens industrialisering. Og tredje bølge, der i dag bærer Velstandsdanmark, er kombinationen af Life Sciences og Cleantech – altså medicin og grønne løsninger. Det er allerede blevet sådan. Spørgsmålet er bare, om vi omfavner den skæbne, og om vores selvbillede, vores politik og investeringer følger med? Analysen viser, at Danmark allerede er i besiddelse af en stor mængde gode, grønne job og at vi står godt ift. at fortsætte jobvæksten på det grønne område. Men også at den forskning, der har medvirket til at give os vores førerposition, ikke prioriteres på nuværende tidspunkt, og det derfor er usikkert, om vi i fremtiden vil skabe de grønne job, vi har potentialet til.   læs notatet her

2. March 2017

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er under pres og risikerer at blive udhulet. Det sker ganske enkelt fordi, der skabes flere lavt og flere højtlønnede jobs, mens de traditionelle jobs i midten af lønskalaen forsvinder. Dette notat indikerer, at denne tendens også er kommet til Danmark. Fra 2010 til 2014 kom der flere ansatte i de 6 brancher, der havde de laveste gennemsnitslønninger, færre ansatte i de 6 brancher, der havde gennemsnitlige gennemsnitslønninger, og flere ansatte i de 6 brancher med de højeste gennemsnitslønninger.   læs notatet her

31. October 2016

Kun få ledige deltidsstillinger til kontanthjælpsmodtagere der rammes af 225-timers reglen

Siden første oktober har de kontanthjælpsmodtagere, som kommunen vurderer ikke har en meget begrænset arbejdsevne skulle forsøge at finde deltidsjobs, så de kan opnå 225 timer arbejde inden for et år for at undgå at blive trukket i kontanthjælp. Den 10. juni sendte KMD et varslingsbrev til 48.777 personer om, at de ville blive ramt af 225-timers reglen. Dette notat viser, at der er langt færre deltidsstillinger end der er kontanthjælpsmodtagere, der har brug for at optjene 225 timer arbejde. Det arbejdsmarked kontanthjælpsmodtagerne henvises til, er ikke umiddelbart til at lokalisere.  Læs rapporten her.

9. September 2016

20 % ringere på 20 år - en analyse af det danske dagpengesystem

Det danske dagpengesystem medvirker til en stabil økonomi i krisetid, og er på trods af den høje grad af økonomisk sikkerhed, det sikrer, gået hånd-i-hånd med en meget lav grad af langtidsledighed. Samtidig har det medvirket til at give danske virksomheder en konkurrencefordel på grund af en på europæisk plan unik fleksibilitet ift. at hyre og fyre. Men det danske dagpengesystem er blevet svækket. Det er blevet 20 % dårligere på tyve år. Siden 1995 er den gennemsnitlige kompensationsgrad for alle på arbejdsmarkedet faldet fra 61 pct. til blot 49 pct. i 2014. Sikkerheden i systemet er blevet dårligere, og de stærkeste grupper på arbejdsmarkedet de veletablerede i 30-49 års alderen fravælger i stigende grad dagpengesystemet. De grupper, der er i systemet, er i stigende grad de svagere grupper, og de vælger i stigende grad at supplere et ringere dagpengesystem med private lønforsikringer kendt som en lønsikring. Det stiller spørgsmålet om systemet vil vedblive at kunne fungere som et gensidigt sikrende forsikringssystem med statsstøtte som det er nu. Det at systemet vil blive yderligere svækket de kommende år skærper kun det spørgsmål. Rapporten er lavet i samarbejde med DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.  Læs rapporten her:    

20. June 2016

En treenighed - der gør en forskel

Indspil til en ny vækstdagsorden.

7. April 2016

Efter reformerne: Flere får kontanthjælp, færre får efterløn, førtidspension og dagpenge

Flere modtager kontanthjælp, mens færre modtager efterløn, førtidspension og dagpenge.