Kommunal beskæftigelsesindsats er et lotteri

I august 2009 overtog kommunerne ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats. Men vilkårligheden i både selve indsatsen og dens effekter er iøjefaldende kommunerne imellem. Man kunne tro, at forskellene skyldtes variationen i omfanget af de beskæftigelsesudfordringer kommunerne står med. Men opdeler man kommunerne i 7 klynger (ud fra KORA og SFI's klyngeopdeling), hvor klynge 1 har de vanskeligste rammevilkår og klynge 7 de bedste rammevilkår på beskæftigelsesområdet, så viser det sig, at vilkårligheden går på tværs af kommuner uafhængig af størrelsen på kommunens beskæftigelsesudfordring.

 

Her følger et par af resultater, der illustrerer vilkårligheden.

Forskelle i opfyldelse af minimumskrav til aktive tilbud

- I Stevns Kommune mangler blot 0,5 pct. af dagpengemodtagerne at få opfyldt deres minimumskrav til aktive tilbud. I Gladsaxe Kommune er andelen 21,2 pct 

- Men forskellene kommunerne imellem kan ikke tilskrives, at kommunerne har forskellige beskæftigelsesmæssige rammevilkår. Gladsaxe Kommune, som den kommune der i ringest grad opfylder minimumskravene, befinder sig eksempelvis i klynge 6 - dvs. den klynge af kommuner, som har de næstbedste rammevilkår. Mens Stevns Kommune, som er den kommune, der klarer sig bedst, er at finde i klynge 4 blandt kommuner med middelmådige rammevilkår.

Forskelle i beskæftigelsesgrad efter endt dagpengeforløb

- I Varde Kommune er 66,2 pct. i beskæftigelse tre måneder efter afsluttet dagpengeforløb, mens andelen i Ishøj er 43,7 pct.

- Varde Kommune, som altså klarer sig bedst på dette parameter, befinder sig i klynge 4 blandt de kommuner, hvis rammevilkår er middelmådige. Mens en række af de kommuner, hvor rammevilkårene er allerbedst, er at finde blandt de kommuner med den dårligste beskæftigelsesandel. Eksempelvis optræder Gentofte Kommune i klynge 7 med de bedste rammevilkår, men blot 49,2 pct. af dagpengemodtagerne er her i beskæftigelse tre måneder efter afsluttet dagpengeforløb. 

Analysen bygger på kommunernes resultater på fem parametre: tre for selve aktiveringsindsatsen og to til at illustrere effekten af indsatsen.

Udover ovenstående inkluderer analysen også resultater for vilkårligheden i:

- Opfyldelse af minimumskrav til jobsamtaler

- Aktiveringsgrad

- Selvforsørgelsesgrad efter endt aktivering

Tallene er de nyest tilgængelige fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for 2013.

140607notat_kommunal_beskaeftigelsesindsats_er_et_lotteri.pdf

Forfatter: Jens Jonatan Steen