Ulighed

Alle analyser i denne kategori
19. June 2018

Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær

Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær Der er kommet fem gange så mange danskere på Forbes liste over dollarmilliardærer siden år 2000. De 10 danskere på Forbes liste har tilsammen syvdoblet dollarmilliardærernes formue og øget den fra 6,4 til 43,7 milliarder dollars. Samtidig har de danske millionærer fået en markant mindre andel af den samlede formue end tidligere. Formuetal fra Credit Suisse i 2017 peger på, at velstandsfremgangen også i Danmark er koncentreret i den absolutte top. De 10 pct. rigeste ejer 68,3 pct. af formuen i Danmark, svarende til 850 mia. USD. Cirka halvdelen heraf, nærmere bestemt 33,2 pct., ejes af de 1 pct. rigeste[1]. De 10 pct. næstrigeste (9.decil) ejer til sammenligning 12,5 pct. af formuen. De 10 pct. rigestes andel af formuen er nogenlunde konstant over perioden fra 2000 til 2017 og er faktisk faldet 1,7 pct.-point. Til gengæld har den rigeste 1 pct. fået 2,7 pct.-point større andel af den samlede formue, mens andelen der tilfalder de næstrigeste 10. pct. (9. decil) er faldet 4,1 pct.-point. Tilsammen ejer de resterende 9. deciler 31,7 pct., og de 40 pct. fattigste ejer praktisk talt ikke noget. Den rigeste 1 pct. ejer mere end de 90 pct. fattigste. Fra 2000 til 2017 er Danmark gået fra at have 2 til 10 dollar-milliardærer. De danske dollarmilliardærer er gået fra at eje 6,4 mia. USD. i 2000 til 43,7 mia. USD. i 2017. Dermed er de danske dollarmilliardærers formue næsten syvdoblet i perioden, og de ejer i dag 3,5 pct. af Danmarks samlede formue. Uligheden i formue er markant større end uligheden i indkomst. Fx tjener de 10 pct. rigeste under 10 gange hvad de 10 pct. fattigste tjener, mens at de ejer markant mere. Gini-koefficienten for Danmark er også (i denne sammenhæng kun) 29,0 for indkomst og 80,9 for formue.   [1] Der er afvigelser mellem Credit Suisses opgørelse af formuekoncentration og fx AE-rådet brug af Danmarks Statistiks formueregistre. Credit Suisse finder, at den rigeste pct. tjener 32,3 pct. i 2017, mens at AE-rådet finder, at den rigeste pct. kun tjener 23 pct. af den samlede formue i 2014. Forskellen skyldes opgørelsesmetoden, hvor AE-rådet bl.a. personafgrænser anderledes og kun medtager voksne. Desuden inkluderer de ikke pensionsformue.   Læs hele analysen her.    

5. December 2017

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste grupper. Nye tal viser, at langt flere kontanthjælpsmodtagere nu lever i lavindkomstfamilier, end inden reformerne trådte i kraft. De nye regler rammer især børn. Ud af 19.900 husstande, der får reduceret boligstøtten pga. kontanthjælpsloftet, er de 17.000 af disse husstande med børn. Regeringens egne beregninger viser, at kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen isoleret set betyder, at næsten dobbelt så mange børn vil vokse op i fattigdom. Du kan læse hele analysen her. 

5. December 2017

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10 procent fattigste danskere lever altså i dag for mindre, end de gjorde sidste år. Det er første gang siden 2011, at indkomsten falder for en gruppe af danskere. På den måde får de fattigste 10 procent ikke del i den generelle velstandsfremgang. Det afspejles også i, at antallet af personer i lavindkomstfamilier eksklusiv studerende voksede med 35.028 personer fra 2015 til 2016 – den største stigning siden finanskrisen. Udviklingen rammer særligt børn i fattige familier, der lider sociale og materielle afsavn. På sigt koster det samfundet penge, fordi fattige børn får en dårligere uddannelse og oftere ender på offentlig forsørgelse. Læs hele analysen her. 

27. November 2017

Ulighedens Danmarkskort 2017 | Personer i lavindkomstfamilier

På kortet herunder kan du se, hvor stor en procent af kommunens borgere, der bor i lavindkomstfamilier. Klik på de enkelte kommuner og se de specifikke tal – eller vælg en af kategorierne i højre side og se, hvordan kommunerne fordeler sig. Brug pilene i højre side og se tallene for de enkelte år 2000-2016. // Lavindkomstfamilier er familier, som lever for mindre end halvdelen af medianindkomsten for husstande i Danmark. Danmarks fattigste børn lever i disse familier, og derfor er andelen af personer i lavindkomstfamilier en god indikator for, hvor i landet børnefattigdommen er mest udbredt. Fra 2015 til 2016 er Danmark gået fra at have 438.338 til 472.004 personer i lavindkomstfamilier, hvilket svarer til at der er kommet 33.666 personer flere i lavindkomstfamilierne. Andelen af personer i lavindkomstfamilier stiger dermed over hele landet fra sammenlagt 7,8 til 8,3 procent af landets borgere. Danmarkskortet viser, at andelen af personer i lavindkomstfamilier generelt er størst i de store byer. I København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg, ligger andelen af personer, der lever i lavindkomstfamilier, alle steder over 10 procent. Et stort forbehold for tallene er, at denne statistik for lavindkomstfamilier inkluderer studerende, der med stor sandsynlighed kun er relativt fattige i en midlertidig periode og sjældnere har børn. Sammenlagt bor næsten 42 procent af alle danske lavindkomstfamiliepersoner i disse fem kommuner, selvom blot 25 procent af den samlede befolkning bor i de fire store byer. Det indikerer en stor ulighed, når en rig kommune som Frederiksberg samtidig har en høj andel lavindkomstfamilier. Det samme gør sig ikke gældende i de rige kommuner nord for København og vest for Aarhus, hvor mindre end fire procent af indbyggerne i Egedal og Allerød, Skanderborg og Favrskov lever i lavindkomstfamilier. Uligheden ser altså ud til at være størst i de store byer. Københavns kommune ligger højest i andelen af personer i lavindkomstfamilier med 15,7 procent af kommunens borgere. Det svarer til i alt 91.955 personer. Inkluderer man Frederiksberg Kommune, lander tallet på 103.411 personer i lavindkomstfamilier i hovedstaden. Den laveste andel af personer i lavindkomstfamilier finder man med 3,6 procent i kommunerne Egedal og Allerød. På Københavns Vestegn (Brøndby, Høje Taastrup, Albertslund og Ishøj) og på Lolland-Falster er andelen af personer i lavindkomstfamilier høj med over 8 procent alle steder, mens tallene generelt ligger lavt på under 6 procent i Nord- og Østsjælland uden for hovedstaden og i kommunerne rundt om Aarhus. Teknisk anmærkning: Bornholms Kommune er defineret som ”Landsdelen Bornholm”, og inkluderer således også Christiansø Kommune. Den kommunale statistik indeholder pensionister og studerende, hvorfor statistikken vil overvurdere den reelle familie – og børnefattigdom, særligt omkring storbyerne, hvor der er mange studerende. Det har ikke været muligt at rense for effekten af studerende på kommuneniveau. Kilde: Danmarks Statistik, tabel: IFOR12A og IFOR12P: Personer i lavindkomstfamilier (i pct. af gruppen) efter kommune og indkomstniveau. Variable: Kommune, indkomstniveau og år.

27. November 2017

Ulighedens Danmarkskort 2017 | Iværksatte anbringelser af børn

På kortet herunder kan du se, hvor stor en promille af kommunens børn, der for hvert år er blevet anbragt uden for hjemmet. Klik på de enkelte kommuner og se de specifikke tal – eller vælg en af kategorierne i højre side og se, hvordan kommunerne fordeler sig. Brug pilene i højre side og se tallene for de enkelte år 2011-2016. // Danmarkskortet viser, hvor stor en del af alle børn i hver kommune i Danmark, der i 2016 blev anbragt uden for hjemmet af myndighederne. Iværksatte anbringelser fortæller, hvor mange nye anbringelser der har været i løbet af et år og altså ikke noget om det samlede antal af anbragte børn. For hele Danmark lå andelen af iværksatte anbringelser på 2,6 børn ud af 1000, altså 2,6 promille. Ser man bort fra den meget fattigt befolkede Læsø Kommune, skete den største andel nye anbringelser i 2016 i Lolland Kommune, hvor næsten 9,1 promille blev anbragt uden for hjemmet. Det svarede i alt til 64 børn. Til sammenligning blev der i Allerød kommune, som har næsten samme størrelse, kun anbragt fem børn uden for hjemmet i 2016. Ligesom i Allerød blev mindre end 1 promille af kommunens børn i Solrød, Skanderborg, Rebild og Aabenraa anbragt i 2016. Modsat anbragtes over 4 promille af kommunens børn i 2016 i store kommuner som Herning, Køge og Høje Taastrup. Andelen af iværksatte anbringelser svinger meget fra område til område i Danmark. Hvor der i København, Frederiksberg og i kommunerne rundt om Aarhus blev anbragt under 2 promille af kommunernes børn, så er andelen højere på over 3 promille i Nordjylland, Lolland-Falster og Vest- og Sydsjælland. Selvom nogle landsdele generelt har flere anbringelser end andre, er der også store forskelle mellem kommuner, som grænser op mod hinanden. Det gælder f.eks. i Egedal og i Frederikssund, hvor andelen af anbragte børn i 2016 lå på hhv. 0,76 og 4,48 promille. Det samme gør sig gældende for nabokommunerne Aabenraa og Tønder, hvor tallene i 2016 lå på 0,99 og 3,60 promille. Teknisk anmærkning: Promillen af børn i kommunen der blev anbragt i 2016 er udregnet ved brug af Danmarks Statistiks tabel FOLK1A, Folketal den 1. i kvartalet efter område og alder. Det er udregnet, hvor mange 0-17-årige, der blev anbragt pr. 1000 0-17-årige i kommunen. Anbringelserne er opgjort ultimo året, mens folketal er opgjort pr. 1. januar det følgende år. Bornholms Kommune er defineret som ”Landsdelen Bornholm”, og inkluderer således også Christiansø Kommune. Kilde: Danmarks Statistik, tabel: ANBAAR4 ”Iværksatte anbringelser af børn og unge efter administrations kommune, tid, alder og anbringelsessted”. Variable: Administrationskommune, alder, år og egne beregninger.

27. November 2017

Ulighedens Danmarkskort 2017 | Indkomst

På kortet herunder kan du se, hvor stor gennemsnitsindkomsten for kommunens borgere er. Klik på de enkelte kommuner og se de specifikke tal – eller vælg en af kategorierne i højre side og se, hvordan kommunerne fordeler sig. Brug pilene i højre side og se tallene for de enkelte år 2012-2016. // Danskerne bliver gennemsnitligt rigere. Vi har set på danskernes A-indkomster, der dækker over løn, pension og offentlige ydelser, før der er trukket A-skat. Når man ser på den overordnede udvikling i A-indkomst de seneste fem år, har tallet ændret sig en smule. I 2012 var den gennemsnitlige A-indkomst 274.419 kroner pr. person. I 2016 var gennemsnitsindkomsten 286.944 kroner – det svarer til en stigning på 4,6 procent. Der er stor forskel kommunerne imellem. Ser vi på 2016-indkomsterne, finder vi i toppen Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommune, hvis borgere i gennemsnit havde en A-indkomst på mere end 400.000 kroner. De tre kommuner er i alle år (2012-2016) kommunerne med de højeste indkomster, og i alle år ligger de over 400.000 kroner i gennemsnit. Herefter følger bl.a. Lyngby-Taarbæk, Allerød, Furesø og Dragør Kommune, hvor borgerne i kommunen gennemsnitligt i 2016 havde A-indkomster på mere end 350.000 kroner. I den anden ende af listen ligger Langeland Kommune, Læsø Kommune, Ærø Kommune og Lolland Kommune, der alle havde en gennemsnitsindkomst på mindre end 240.000 kroner i 2016. Stort set alle jyske kystkommuner, hele Fyn og Sydsjælland ligger generelt i den lave ende og under gennemsnittet for hele landet. Flere af de Nordsjællandske kommuner, særligt de der ligger lige nord for København, ligger som de eneste kommuner i den højeste indkomstkategori. De høje indkomster er generelt koncentreret i oplandet til de to største byer, Aarhus og København. Dem, der bor i Aarhus og Københavns Kommune, har dog selv gennemsnitlige indkomster. Gentofte og Langeland Kommune er i 2016 henholdsvis kommunen med den højeste og den laveste gennemsnitsindkomst pr. person. I Gentofte Kommune havde borgerne en gennemsnitsindkomst pr. person på 448.679 kroner i 2016, mens Langelands borgere i gennemsnit havde indkomst på 232.555 kroner. Forskellen mellem de to kommuners gennemsnitsindkomst er 216.124 kroner – svarende til, at Gentoftes borgere i gennemsnit tjener næsten dobbelt så meget som borgerne i Langeland Kommune i 2016. I 2012 havde Læsø Kommune den laveste gennemsnitsindkomst for borgere i kommunen, 221.979 kroner, og Gentofte Kommune den højeste, 423.681 kroner – svarende til en forskel på 201.702 kroner. Billedet er dermed nogenlunde uændret, men med en forskel i 2016, der var 14.422 kroner større ift. 2012. Teknisk anmærkning: For indbyggere i kommunen er udregnet den gennemsnitlige A-skattepligtige indkomst, som er defineret ved indkomster, hvoraf der trækkes foreløbig A-skat. Det dækker over løn, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, pension og lign., stipendier (SU) og anden A-indkomst. Tallene er korrigeret ift. Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, så indkomsterne over tid er sammenlignelige. Alle A-indkomster er regulerede til 2016-niveau. Bornholms Kommune er defineret som ”Landsdelen Bornholm”, og inkluderer således også Christiansø Kommune. Kilde: Danmarks Statistik, A-indkomst efter indkomsttype, køn, enhed, område og tid. Tabel: AINDK1, variable: A-skattepligtig indkomst i alt, gennemsnit for personer i kommunen.

27. November 2017

Ulighedens Danmarkskort 2017 | Formue

På kortet herunder kan du se den gennemsnitlige nettoformue for kommunens familier. Klik på de enkelte kommuner og se de specifikke tal – eller vælg en af kategorierne i højre side og se, hvordan kommunerne fordeler sig. Tallene er fra 2015.  // Den gennemsnitlige nettoformue, dvs. formue fratrukket gæld, for danske familier var i 2015 på 1.834.973,50 kroner pr. familie. Der er imidlertid stor forskel kommunerne imellem, når man ser på den gennemsnitlige families formue. I toppen ligger Rudersdal og Gentofte Kommune med hhv. 6.022.574 og 5.614.989 kroner pr. familie. Hørsholm Kommune følger lige efter med 4.695.093 kroner pr. familie i gennemsnit i 2015. I den anden ende af skalaen finder vi Ishøj, Brøndby og Odense Kommune, hvis familier i gennemsnit havde formuer på hhv. 1.270.371, 1.365.877 og 1.367.568 kroner pr. familie i 2015. Kommunen hvor familierne i gennemsnit havde den mindste formue var Ishøj Kommune, mens familierne i Rudersdal Kommune havde de største formuer. Forskellen mellem de gennemsnitlige familieformuer var 4.752.202,10 kroner. I gennemsnit havde familierne i Rudersdal altså en formue, der var fire gange så stor som i Ishøj Kommune i 2015. I 65,6 procent af kommunerne lå de gennemsnitlige familieformuer på mellem 1.500.000 kroner og 2.000.000 kroner pr. familie. Kun i 10,1 procent af kommunerne havde familierne i gennemsnit en formue på mindre end 1.499.999 kroner, mens formuerne i 7 procent af kommunerne gennemsnitligt var større end 3.000.000 kroner. De kommuner, der har de mest formuende familier, findes rundt om København og særligt nord for hovedstaden. I Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Allerød og Hørsholm Kommune har familierne i gennemsnit en formue på mere end tre millioner. Familierne i de store byers kommuner; København, Odense, Aalborg og Aarhus, er ikke dem med store formuer, og Aarhus Kommunes familier er med 1.671.895 kroner i formue i gennemsnit de mest formuende af de fire. Det kan hænge sammen med, at der bor mange studerende i de store byer, der ikke har opsparet formuer eller har mere gæld. Roskilde Kommune er en undtagelse herfra, idet familierne i kommunen i gennemsnit har en formue på over 2.258.824 kroner. Teknisk anmærkning: For indbyggere i kommunen er udregnet den gennemsnitlige formue i kroner pr. familie. Familie er defineret pr. 31/12 i indkomståret. Hvis et familiemedlem er død eller fraflyttet familien i løbet af året, er denne person derfor ikke længere en del af familien. Familier kan desuden bestå af én person. Formuerne er opgjort i nettoformue, dvs. formue fratrukket gæld. Med i formue tæller både reale aktiver (bolig, bil, m.v.), finansielle formuekomponenter (aktier, indestående i pengeinstitutter, m.v.), pensionsformuer (både i forsikringsselskaber, pensionskasser, pengeinstitutter, m.v.) og indestående under virksomhedsordningen. Gældsposter dækker al prioritetsgæld (lån i ejendom, prioritetsgæld i pengeinstitutter, pantebrevsgæld, m.v.) og andre lån (studielån, lån i pengeinstitutter, lån ydet af kommuner, m.v.). Da den samlede formuestatistik udkommer et år efter udløbet af et år, er 2015-opgørelsen den seneste opgørelse. Kilde: Danmarks Statistik, Formue og gæld 2015, tabel FORMUE2: Familiefordelt nettoformue efter område og komponenttype. Variabel: Familiefordelt nettoformue i alt, 2015.

27. November 2017

Ulighedens Danmarkskort 2017 | Andelen af befolkningen med grundskole som længste uddannelse

På kortet herunder kan du se, hvor stor en procentdel af kommunens borgere, hvis længste gennemførte uddannelse er grundskolen. Klik på de enkelte kommuner og se de specifikke tal – eller vælg en af kategorierne i højre side og se, hvordan kommunerne fordeler sig. Brug pilene i højre side og se tallene for de enkelte år 2008-2017. // Vi ved fra mange opgørelser, at uddannelse er en stærk indikator for ulighed og udsathed gennem hele livet. Kortet her viser andelen af befolkningen med grundskole som længste uddannelse. På det uddannelsesmæssige landkort står særligt det nordvestlige Jylland, Sydøstdanmark og Vestsjælland negativt frem. Også i forstadskommunerne vest for hovedstaden har mange borgere kun grundskoleuddannelse. Modsat har meget lave andele af befolkningen kun grundskoleuddannelse i kommunerne nord for Købehavn. De fire kommuner, hvor den højeste andel af de 25-54-årige i 2017 havde grundskole som længste uddannelse, er Lolland, Læsø, Morsø og Ishøj. Her havde hhv. 30,5 procent, 28,2 procent, 27,3 procent og 27,2 procent af den voksne befolkning blot grundskoleuddannelse. Modsat ligger Gentofte, Frederiksberg og Rudersdal Kommune, hvor hhv. 7,3 procent, 8,2 procent og 8,5 procent af de 25-54-årige ikke havde en længere uddannelse end grundskolen i 2017. Dermed var andelen af 25-54-årige, der ikke havde længere uddannelse end grundskolen, mere end fire gange så stor i Lolland som i Gentofte Kommune. Det generelle billede for uddannelsesniveau har ændret sig betydeligt gennem de seneste 10 år. Hvor der i 2008 var 37 kommuner, hvor mere end 25 procent havde grundskolen som deres længste uddannelse, var der i 2017 kun syv. Altså uddannes de yngre generationer mere i dag, end de ældre generationer gjorde tidligere. Teknisk anmærkning: Andelen af befolkningen med grundskole som længst fuldførte uddannelse er udregnet ved brug af Danmarks Statistiks tabeller HFUDD10 og FOLK1A. Andelen af befolkningen med grundskole som længste uddannelse er udregnet med folketal for 25-54-årige pr. 1. januar året efter uddannelsesniveauet registreres. Dvs. at antal borgere i kommunen er opgjort 1. januar det pågældende år, mens antallet af borgere med en given uddannelse er opgjort 1. oktober året inden. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbank; HFUDD10: Antal 25-54-årige personer med grundskole (H10) som længst fuldførte uddannelse i kommunen i alt; og FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand, 25-54-årige pr. første januar det angivne år, og egne beregninger.

16. January 2017

Priserne på boliger skævvrider Danmark - behov for nyt skattesystem

Lønudvikling vs. Prisudvikling på boligmarkedet Et ureguleret boligmarked, har skævvredet Danmark efter krisen. Der er mere at vinde på en boligprisstigning – hvis du vel at mærke bor i de store byer, eller i Nordsjælland - end ved lønstigninger i et regulært arbejde. Det gælder selv for topchefer, der har haft den største årlige lønstigning siden krisen var på sit højeste. Det står klart at særligt det københavnske arbejdsmarked har været mere interessant, fordi man har kunne lægge en stor formueskabelse oveni sin løn, noget der klart giver hovedstadsområdet og Aarhusområdet en forstærket værdi for mange lønmodtagere. Provinsen kan simpelthen ikke konkurrere med de betydelige værdistigninger husejere har kunnet lægge oven i deres ordinære indtægter. Mange steder i Danmark er boligpriserne tilsyneladende ikke færdige med at falde. Notatet viser også hvor stor i udviklingen i huspriser har været i nogen dele af landet, og at disse er helt afkoblet fra den gennemsnitlige lønudvikling. Notatet viser at: Udviklingen i boligpriser er mere afgørende for formueskabelsen end stigningen i lønninger. Det har været klart mest gavnligt ift. formueudvikling at bo i eller omkring byerne. Lønudviklingen mellem socioøkonomiske grupper på arbejdsmarkedet er ikke nær så ulige som udvikling i boligpriser mellem de danske kommuner Der er en geografisk ulighed både i forhold til lønudvikling og prisudvikling på boligmarkedet. Det viser sig dog at: Selvom der er geografiske uligheder i lønudviklingen, er forskelsbeløbene mellem kommunerne ikke i nærheden af forskellen i boligpriser. Man kan opnå langt en langt højere formue gennem boligspekulation, eller ved at købe bolig på det rigtige tidspunkt, end ved indkomststigninger på arbejdsmarkedet Den geografiske ulighed i Danmark øges med den aktuelle udvikling på boligmarkedet. Læs analysen:  https://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/Bolignotat-Cevea-20-jan-2017.pdf    

20. October 2016

Kontanthjælpsloft tvinger ledige væk fra jobs

Jobmulighederne er størst i de kommuner hvor det er dyrest at bo. Ledige der ikke har råd til fortsat at betale deres husleje - typisk i hovedstadsområdet - henvises til at flytte til dele af landet, hvor huslejen er billigere, men hvor det samtidigt er sværere at finde et ledigt job. Notatet analyserer sandsynlige effekt på bosætningsmønsteret. Konklusionerne er:   Arbejdsløse bliver tilskyndet til at flytte derhen hvor der er færrest jobs.  Sandsynligvis vil Nord, Vest- og Sønderjylland være de største modtagere af kontanthjælpsmodtagere der må fraflytte hovedstaden og Aarhus.  Regeringen indregner ikke de negative konsekvenser af et mere uhensigtsmæssigt bosættelses-mønster der fastholder ledige i ledighed. Vi ved ikke hvor meget det vil skade dansk økonomi hverken på kort eller lang sigt, men det er overvejende sandsynligt der vil være en negativ effekt.  Den økonomiske skævvridning af Danmark vil blive forstærket, med øget koncentration af kontanthjælpsmodtagere i de fattigste dele af Danmark og dermed en forstærket koncentration af bedre stillide i København og Aarhus.   Læs rapporten her

5. September 2016

Danmarks performance på verdensmål 10

Cevea har gennemført en analyse af Danmarks performance på det tiende af FN’s verdensmål, det mål der forpligter alle lande der har tiltrådt verdensmålene til at reducere ulighed i og mellem lande. Verdensmålene blev vedtaget af FN i september 2015 og tiltrådt af 193 stater herunder Danmark. Landene har forpligtet sig på at arbejde hen imod og realisere de mål. Det er tydeligt at de laveste indkomstgrupper sakker bagud, at flere ældre havner i langvarig fattigdom, at lønmodtagernes andel af samfundets værdier skrumper, at flere føler sig diskrimineret og at Danmarks engagement i udvikling af de fattigste lande både med investering og udviklingshjælp er faldende. ”På nogen områder skal vi være stolte over hvad vi har opnået i Danmark. Vi har stadigt færre fattige end i resten af Europa. Men det er også tydeligt at vi er ved at miste grebet om de ting der tidligere har defineret vores samfund. Bunden kan slet ikke følge med toppen indkomstmæssigt. Og så er der foruroligende at flere ældre ender i langvarig fattigdom, fordi deres pensioner ikke slår til. Med flere på vej på pension, frygter vi at vi får flere fattige og et mere skævt samfund også på kort sigt”, forklarer direktør i Cevea Kristian Weise om analysen, der også forholder sig til Danmarks engagement i verdens fattigste lande, menneskehandel og migranters vilkår, uligheden mellem køn – der er flere fattige mænd end kvinder i Danmark – til finanssektorens rolle og governance i internationale i institutioner. ”Når lønmodtagernes andel af samfundets værdier bliver mindre, kan man forvente politiske reaktioner Når vores engagement i de fattigste lande svinder ind, er det sværere at samle verden om at løse globale problemer. Det spørgsmål Danmark skal stille sig selv er det samme som alle de Europæiske lande skal stille sig selv er: Har vi en plan for hvordan fremgang og værdier bliver delt?” spørger Kristian Weise. LÆS RAPPORTEN HER.            

3. March 2016

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget.