En prøveform for piger?

Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve.

I samme periode er karaktergabet mellem drenge og piger mindsket i PISA-testen for dansk og matematik.

Prøveformen, som eleverne testes efter, fremstår kraftigt medvirkende til den kønsmæssige spredning af karaktererne. Pigerne klarer sig i stigende grad bedre til den mundtlige prøve i faget dansk. En stigende spredning indenfor denne eksamen alene er hovedårsag til de øgede forskelle i karakterer mellem drenge og piger i folkeskolens afgangseksamen.

 

Analysen viser:

  • Karaktergabet mellem køn i hhv. folkeskolens afgangsprøve og PISA-testen af danske skoleelever i udskolingen udvikler sig i hver sin retning. Gabet mellem drenge og pigers karakterer ved folkeskolens afgangsprøve[1] i dansk og matematik er vokset fra 0,6 karakterpoint i 2007 til 0,8 karakterpoint i 2017.
  • I folkeskolens afgangsprøve er gabet mellem piger og drenge voksende over tid – i pigernes favør. I PISA-testens resultater bliver gabet mindre over tid.
  • Den prøveform, hvor udviklingen er mest markant, er den mundtlige prøve i dansk i folkeskolens afgangsprøve. Her er karakterforskellen mellem drenge og piger steget fra 1 karakterpoint i 2007 til 1,9 karakterpoint i 2017. Det er den prøveform, hvor karaktergabet i dag er både størst og steget mest over tid på karakterpoint.

Cevea mener:

Cevea stiller sig tvivlende overfor den prøveform, der er i brug i folkeskolen, fordi der er stor grund til at mistænke, at den forfordeler en særlig gruppe elever, nemlig pigerne. Cevea mener, at der må udvikles en prøveform, der ikke har en uforklarlig, stigende kønsmæssig forskel i karaktergivningen.

Cevea er af den opfattelse, at en af de underliggende faktorer formentligt er bedømmerbias – altså at en bestemt gruppe elever ubevidst forfordeles i vurderingen. Den mundtlige eksamen åbner for en bedømmerbias. Prøveformen burde forsøge at eliminere denne.

Derudover kan en del af forskellen mellem kønnene forklares med en forskellig modenhed hos eleverne på det klassetrin, der ikke desto mindre ikke må være afgørende for de unge menneskers livsbane.

Det skal understreges at der ikke for nuværende er forskningsmæssigt belæg for ovenstående vurdering, og at kausalitet bør belyses ved yderligere undersøgelse.

Det ændrer ikke ved, at der et handlingskrævende kønsproblem ved folkeskolens afgangsprøve.

læs analysen