Danmark er ikke lykkedes med at få flere udsatte unge i uddannelse eller job de sidste ni år

Cevea afholder Ulighedens Topmøde 2019 tirsdag den 12. marts. I år er fokus lagt på den store gruppe af unge, der hverken er under uddannelse eller i job, og hvad mulighederne er for at løfte denne gruppe af unge, der står yderst på randen i samfundet.

Op til Ulighedens Topmøde har Cevea udarbejdet en række analyser, der giver et billede af opgavens størrelse og udfordringerne i det system, der skal forsøge at få de unge mennesker i gang.

Det er stærkt bekymrende, at man i de sidste ni år ikke har været i stand til at nedbringe andelen af unge, der står uden uddannelse eller job. De første elever starter den 1. august i den nye uddannelse, Forberedende Grunduddannelse. Uddannelsen skal hjælpe særligt denne gruppe unge tilbage på sporet. Men uddannelsen er født med en usikker økonomi. Og samtidigt skal kommunerne håndtere et stigende antal unge med sociale problemer uden øget finansiering. Det er til gengæld også klart, at der vil være en stor samfundsmæssig gevinst ved at løfte gruppen ud af udsathed, i beskæftigelse eller i uddannelse.

 

Denne gruppe unge mennesker risikerer at komme dårligt fra start og blive en kilde til en masse af samfundets problemer. Vi er bange for, at man ikke tager det her alvorligt nok. Problemet er ikke blevet mindre – eller løst de sidste ni år. Samtidig er uddannelse blevet vigtigere for at klare sig. Derfor bør det politiske system give de unge mere opmærksomhed og investere i deres fremtidsudsigter,” siger Malte Nyfos Mathiasen, analytiker i Cevea.

 

Analysen konkluderer blandt andet, at:

 

  • Andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller i job, har ligget relativt konstant omkring 10,5 % siden 2008. I de nyeste tal fra 2017 opgøres antallet til 70.000 unge. Det er en absolut stigning på omtrent 11.600 flere unge siden 2008, hvilket afspejler, at ungdomsårgangene i dag er større. Ungemålsætningen er at halvere andelen af unge, som ikke er under uddannelse eller i job. De seneste ni års politiske initiativer har ikke formået at nedbringe andelen, hvilket illustrerer udfordringens omfang.
  • Flere 25-årige tager i dag en ungdomsuddannelse. I løbet af de seneste 10 år er andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse steget med 7 %-point til 79 % i 2018. Skal man nå Ungemålsætningen om, at 90 % 25-årige skal have en ungdomsuddannelse, skal 8.500 flere 25-årige tage en ungdomsuddannelse i 2030 sammenlignet med i dag.
  • At øge erhvervsdeltagelsen blandt udsatte unge er samfundsøkonomisk en god forretning, fordi de vil betale mere i skat og modtage mindre i overførselsindkomst. Hvis erhvervsdeltagelsen for 5.000 udsatte unge i 25-årsalderen hvert år øges til niveauet for ikke-udsatte ufaglærte unge, vil gevinsten for de offentlige finanser være 12 mia. kr. om året. Efter 5 år vil BNP være vokset med ca. 4. mia. kr. og beskæftigelsen med 11.000 personer. Efter 35 år vil BNP være 33 mia. kr. større og beskæftigelsen forøget med 60.000 personer.
  • De nye FGU-institutioner risikerer at skulle begynde tilværelsen med at spare eller køre med underskud, hvis antallet af elever ikke når de forudsatte målsætninger. Ceveas beregninger viser, at en FGU-institution kan få 6,1 mio. kr. i budgetunderskud i 2019. Tilskuddet per årselev står til at falde fra 106.000 kr. i 2019 til 101.000 kr. i 2022 på grund af omprioriteringsbidraget på 2 % i 2021 og 2022.

 

Du kan læse vores analysekatalog her