Fra trappestige til trædemølle

Et stigende antal tyskere arbejder i dag i såkaldte mini- og midijob, der skal give tyskere på kanten af arbejdsmarkedet mulighed for at arbejde i deltidsjob med lavere løn. Problemet er, at disse jobs gør folk til arbejdende fattige, og udsigterne til at slippe ud af fattigdommen er ringe.

Deltidserfaring er praktisk talt værdiløs, og selv med 20 års erhvervserfaring i bagagen kan deltidsansatte blot se frem til en lønstigning på 6 kr. mere i timoen, mens fuldtidsansatte i samme situation får hele 39 kr. mere i timen. Deltidsjob ser ud til at have en stigmatiserende effekt på arbejdslivet: Hele 9,5 pct. af fuldtidsansatte, som har arbejdet deltid i bare 1 år, er arbejdende fattige. Fattigdommen er kun 4,5 procent hos de fuldtidsarbejdende, som aldrig har arbejdet deltid.

Jobbet virker med andre ord ikke en indgangsbillet til arbejdsmarkedet og en mulighed for at stige ud af fattigdommen, men i stedet fanges en stigende del af tyske arbejdstagere i udsigtsløse, usikre og dårligt betalte jobs.

Det tyske forsøg på at bygge en trappestige til arbejdsmarkedet i form af mini- og midijobs synes i stedet, at fange mange tyskere i fattigdommens trædemølle.

notat_fra_trappestige_til_traedemoelle_publicerklar.pdf