Hvem skal betale for krisen?

En ny undersøgelse fra Cevea viser, at den danske befolkning mener, at regningen for krisen endnu er ulige fordelt. 64 pct. af danskerne mener således, at bankerne skal betale mere i skat og 61,5 pct. mener, at millionærer må spytte i kassen gennem millionærskatter.

Dermed støtter et flertal af danskerne de mange mennesker, der har besat en del af Wall Street og andre børser og finanscentre rundt i verden.

”Den her undersøgelse viser, at selvom det er få danskere, der protesterer på gaderne, så er et flertal af dem enige i de krav, som de protesterende står med”, siger Kristian Weise, direktør for Cevea.

Gennem VK-regeringens tid har de rigeste 10 pct. fået skattelettelser der svarer til 9,8 pct. af deres indtægter, mens de fattigste 30 pct. højst har fået det halve. Både skattelettelserne og krisen har ført til en massiv stigning i uligheden. Mellem 2001 og 2009 steg uligheden, som målt med gini-koefficienten, i Danmark med hele 23 pct. Og i samme periode er en del af de goder, der er til for at hjælpe de svageste i samfundet – efterlønnen, dagpengeperioden og velfærden – blevet kraftigt beskåret.

”De rige er blevet rigere, mens det store flertal har oplevet stigende arbejdsløshed og usikkerhed i deres arbejdsliv. Samtidig har de skullet acceptere ’nødvendige reformer’, som reelt er et kodeord for mindre social sikkerhed for de svageste. Derfor er det ikke underligt, at danskerne mener, at det nu er de bredeste skuldre, der skal bære”, siger Kristian Weise og fortsætter:

”Millionærer i Tyskland, USA, Frankrig og Italien har ligefrem bedt om, at få lov til at betale mere i skat. Ceveas nye tal viser også, at en stor andel af de rigeste danskere støtter en millionærskat.”

Bankerne tjente enorme summer i perioden før krisen – uden den store gevinst for økonomien. Med krisen er det blevet åbenlyst, hvor dyre de kan være for samfundet. Selvom danskerne blev lovet, at bankpakkerne 1, 2 og 3 ville give 4,5 mia. kr. i overskud, har det i stedet ført til et tab for staten på 2,6 mia. kr., fordi den tidligere regering havde ’glemt’ at medregne det tab, staten får, når bankerne trækker udgifterne til pakkerne fra i skat. Derudover koster det staten en formue, hver gang en bank krakker, f.eks. kostede Roskilde Bank staten 4 mia. kr., og yderligere 18 banker er i overhængende fare for at krakke.

”Når Danmarks fem største banker alene tjente 13 mia. kr. sidste år, er det hverken overraskende eller urimeligt at 64 pct. af danskerne synes, at bankerne skal betale mere i skat. Det kunne ske gennem en forhøjelse af den lønsumsafgift, bankerne allerede betaler eller gennem nye krisefonde, som bankerne selv betaler til. Det bedste redskab er dog en skat på finansielle transaktioner, da den samtidig vil reducere den vilde spekulation, som har skabt krise efter krise”, siger Kristian Weise.

”Hvis Danmark skal fortsætte med at være et land, hvor få har for meget og færre for lidt, så må politikerne lytte til vælgerne, og lade de rigeste og bankerne betale en større del af regningen for krisen”, slutter Ceveas direktør, Kristian Weise.

111026notat_hvem_skal_betale_for_krisen.pdf