Velfærd

Alle analyser i denne kategori
12. September 2018

Kommunerne har dramatisk reduceret udgifter og tilbud til ældre efter strukturreformen

Siden 2007 er den gennemsnitlige samlede udgift pr. ældre i aldersgruppen 65+ i kommunerne på landsplan faldet fra 55.229 kr. til 41.315 kr. Et fald på 25,2 procent eller 13.914 kr. Andelen af ældre, der modtog hjemmehjælp – personlig pleje, praktisk hjælp eller en kombination af begge – faldt fra 19 procent til 12 procent i perioden 2008-2016. Antallet af botilbud i kommunerne i gennemsnit pr. 1.000 ældre er faldet over de seneste ti år. Det gælder både plejehjemspladser, plejeboliger og ældreboliger.  Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at den samlede befolkning vil stige med 276.000 personer eller 4,8 procent over de næste ti år. Alene aldersgruppen 70+ vil stige med 203.000 personer. Det er væksten i denne gruppe, der er den primære årsag til den generelle vækst. LÆS NOTATET HER FOA og KL estimerer i en rapport fra 2017 et behov for omkring 40.000 flere medarbejdere i den kommunale ældrepleje i 2026. Fordelingen af den ældre befolkning varierer allerede meget på tværs af landet. I nogle kommuner – særligt ø-kommunerne – udgør de ældre op mod en fjerdedel af befolkningen, mens de ældre i København blot tegner sig for 10 procent. Forklaringerne på den voksende ældre befolkning er mange; store årgange, sund aldring – altså det, at vi lever længere, er sundere og klarer os mere selv – og at vi har forbedret behandlinger og forebyggende indsatser på en række parametre. De ældre har det grundlæggende bedre og kan mere selv end tidligere. Dette bliver ofte også brugt som forklaring på, at udgifterne til ældre er faldet over tid. Siden 2007 er den gennemsnitlige samlede udgift pr. ældre i aldersgruppen 65+ i kommunerne på landsplan faldet fra 55.229 kr. til 41.315 kr. Et fald på 25,2 procent eller 13.914 kr. Et fald så stort, at det dårligt alene kan skyldes sunde ældre – men i stedet også afspejler en strammere visitationspraksis i nogle kommuner. Det ses ligeledes i tallene for modtagere af hjemmehjælp. Her faldt andelen af ældre, der modtog hjemmehjælp – personlig pleje, praktisk hjælp eller en kombination af begge – fra 19 procent til 12 procent i perioden 2008-2016. Langt de fleste ældre visiteres enten til praktisk hjælp eller en kombination af praktisk hjælp og personlig pleje. Antallet af ældre i aldersgruppen 65+, der har modtaget hjemmehjælp inden for disse to kategorier er faldet siden 2006. Antallet af ældre, der alene modtager personlig pleje er generelt meget lavere end de øvrige kategorier, men til gengæld steget en anelse fra 2008-2016. Antallet af botilbud i kommunerne i gennemsnit pr. 1.000 ældre er faldet over de seneste ti år. Det gælder både plejehjemspladser, plejeboliger og ældreboliger.

29. August 2018

Måling: Danskerne tvivler på en værdig alderdom i velfærdsstaten. Men det er de unge, der tror mest på velfærden

En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Hent målingen her Målingen viser en noget lunken tilslutning fra danskerne med hensyn til, om den offentlige sektor er i stand til at sikre god kvalitet på syv forskellige velfærdsområder. Samtidig finder danskerne niveauet af og adgangen til overførselsindkomster passende. De unge viser sig i målingen at være mest positive over for velfærden generelt og på alle de syv områder. Højere alder viser sig derimod at gå hånd i hånd med større skepsis overfor, om den offentlige sektor er i stand til at sikre god velfærd. Samtidig er højere alder forbundet med en mere positiv holdning til overførselsindkomsterne. Analysen viser:   Danskerne mener generelt, at den offentlige sektor leverer gode ydelser, omend den samlede vurdering ikke kan kaldes begestret. Især kvaliteten af uddannelse vurderes højt. Danskerne mener, at den offentlige sektors evne til at sikre en værdig alderdom er dårlig. 57 procent af de 18-29-årige mener i høj eller meget høj grad, at den offentlige sektor sikrer god velfærd på tværs af de syv områder, og er dermed den mest positive gruppe blandt de adspurgte i målingen. Det samme gælder for 51 procent blandt de 30-39-årige, 46 procent blandt de 40-49-årige, 40 procent blandt de 50-59-årige, 37 procent blandt de 60-69-årige og 46 procent blandt personer på 70 år eller derover. Danskerne mener generelt ikke, at niveauet af overførselsindkomster er for højt og er overvejende uenige i, at det er for let at modtage overførslerne. Især de 60-69-årige mener at overførslerne er passende.   Cevea mener: Denne meningsmåling er en del af Ceveas arbejde på velfærdsområdet og løbende målinger af befolkningens holdninger til forskellige aspekter af velfærdssamfundet. De konkrete spørgsmål og design i denne undersøgelse er bl.a. lavet på baggrund af en overvejelse om, hvad der egentligt er den bagvedliggende grund til, at mere end hver femte unge vælger i det forgange år indikerede, at de ville stemme på Liberal Alliance. Det gav anledning til at undersøge, om der generationsmæssigt kan tales om, at der tages et skridt væk fra velfærdssamfundet i de yngre generationer. Og i så fald, om der er nogle af velfærdsstatens institutioner eller områder der særligt skuffer de yngre vælgere, samt om der er en utilfredshed med det sociale sikkerhedsnet og overførselssystemet i Danmark. Det ville ikke være nogen stor overraskelse, hvis der i de generationer, der har oplevet ”den reformerede” offentlige sektor, var en ringere tilslutning til velfærdssamfundet. De yngre generationer er vokset op med løbende 2 procents-besparelser i den offentlige produktion, fremdrifts- og SU-reform, tilbagetrækningsreform, med udsigt til et meget langt arbejdsliv, forringede dagpenge og muligheder for førtidspension til unge. Vi kan konstatere, at det ikke har medført en ringere vurdering af velfærdssamfundets produktion eller ydelser hos de yngre danskere. Tværtimod. For det er ikke blandt de unge, men blandt voksne og ældre danskere, at der findes en observerbar desillusion med selve velfærdsproduktionen. Altså dem der har oplevet samfundets udvikling over årtier. Undtaget herfra er de decideret ældre, aldersgruppen 70+, der i parentes bemærket er de, som oftest er brugere af en bredt set negativt vurderet ældreomsorg. Ser man på generationernes forhold til kvaliteten af kerneområderne i velfærdsstaten og størrelsen eller berettigelsen af ydelserne, er der intet generationsmæssigt der tyder på en svagere tilknytning – overordnet set. Når det så er sagt, så er det generelle tilfredshedsniveau langt fra højt. Særligt danskerenes lave forventning til en værdig alderdom vækker bekymring. De fleste danskere har ældre i deres familie, så omsorgen for ældre er ikke noget man kan mene, at danskerne alene har deres viden om fra kritiske sager i medierne. Holdningerne skyldes formentlig en kombination af egne erfaringer og indtrykket fra medierne. Denne undersøgelse er lavet i sammenhæng med en tidligere offentliggjort undersøgelse2, der har kastet lys over danskernes forhold til selve den offentligt ansatte medarbejdergruppe. Denne analyse viste, at 80 procent af danskerne overordnet oplever, at de offentligt ansatte, de møder, er dygtige til deres arbejde. Men at en overvældende del, 41 procent, ikke mener, at de offentligt ansatte har gode muligheder for at gøre deres arbejde. I Cevea er vi af den opfattelse, at denne undersøgelse understøtter et billede af et samfund, der på tværs af generationerne er tilfredst med velfærdssamfundet, men samtidig også mener, at der er en række mangler og således kun giver de fleste velfærdsområder en middelkarakter. Set i relation til den positive opfattelse af medarbejderne og deres kompetencer, virker det logisk, at der en frustration over det, man kunne kalde organisering og styring af den offentlige produktion. Derudover er der intet billede af, at befolkningen i noget bredt omfang eller i enkelte generationer mener, at overførsler ved arbejdsløshed er for lette at få eller er for rundhåndende – hvad man ellers kunne forvente på baggrund af den politiske debat, der har været på området de seneste år.        

28. July 2018

Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde i skat

Nye tal fra SKAT viser et drastisk fald i andelen af virksomheder, der oplever en reel risiko for at blive opdaget i at snyde med skat og sort arbejde. Kun en tredjedel af virksomhederne oplever i dag en stor eller meget stor opdagelsesrisiko for skattesnyd. HENT NOTAT DANSKE VIRKSOMHEDERNE DALENDE FRYGT FOR SKATTEKONTROL Der er også god grund til, at en faldende andel af virksomheder oplever en reel risiko for at blive opdaget i snyd med skat og sort arbejde. På knap 20 år er andelen af virksomheder, der kontrolleres faldet med knap 35 procentpoint. Risikoen for at blive udtaget til kontrol er et af de vigtigste parametre for en effektiv skattekontrol, der frister virksomhederne til at unddrage skat. Årsagen skal i altovervejende grad findes i rammerne for SKAT. Antallet af ansatte generelt, samt til kontrolindsatser specifikt, er faldet støt, mens antallet af virksomheder er eksploderet. VOLDSOMT FALD I ANDELEN AF VIRKSOMHEDER DER KONTROLLERES Faldet i den oplevede opdagelsesrisiko skal ses i relation til, at SKAT de seneste mange år har prioriteret, at kontrolaktiviteterne skulle fastholde den oplevede opdagelsesrisiko blandt virksomhederne. De nye tal indikerer, at SKATs eksisterende ressourcer til kontrolaktiviteter er utilstrækkelige i forhold til at realisere denne vigtige målsætning. Rigrevisionen vurderede i sit eftersyn af SKATs kontrolindsats tilbage i 2015, at risikoen for udvælgelse til kontrol er et af de vigtigste forhold for at sikre en høj opdagelsesrisiko, motivere virksomheder til at selvangive korrekt og mindske risikoen for skattesnyd. Under den nuværende kontrolindsats ligner SKAT kun 3 pct. af de små og mellemstore virksomheder årlig basis. Til sammenligning kontrollerede det daværende Told & Skat hele 38 pct. af virksomhederne tilbage i 1999. På lidt under tyve år er det et fald på 35 procentpoint. HVER TIENDE VIRKSOMHED SNYDER BEVIDST Det dramatiske fald i den oplevede opdagelsesrisiko ved snyd kommer på et kritisk tidspunkt, hvor hver tiende virksomhed hvert år snyder bevidst med skat og moms, ifølge SKATs seneste opgørelse over virksomhedernes regelefterlevelse. 8 pct. af de små og mellemstore virksomheder snyder bevidst med skat, mens tallet er 11 pct. for moms. Det svarer til, at godt 70.000 små og mellemstore virksomheder omgår reglerne skattereglerne på årlig basis. Til sammenligning vurderer SKAT, at kun 0,4 pct. af borgerne bevidst snyder med selvangivelsen.Sammenlagt beløber virksomheders bevidste fejl med moms og skat sig til 7,2 mia. kr. ud af det årlige gab på 14,1 mia. kr. på virksomhedsområdet. FÆRRE ANSATTE I SKAT – FLERE VIRKSOMHEDER Ser man på udviklingen i antallet af virksomheder i Danmark og sammenholder det med udviklingen i antallet af ansatte i SKAT, får man et indtryk af, hvorfor flere virksomheder oplever, at det er mindre risiko for at blive opdaget i snyd. SKAT har sammenlignet med tidligere langt færre ansatte generelt, og til at føre kontrol med de virksomheder, som bevidst forsøger at snyde specifikt. Det er især på kontrolområdet, at antallet af årsværk er faldet. Hvor der i 2009 var 3.077 årsværk ansat på indsatsområdet, som arbejder med kontrol, lå antallet i 2017 på 1.984.7 Går man længere tilbage i tid, var der i 2005 samlet set 10.700 medarbejdere i SKAT, inden den kommunale og statslige skatteforvaltning blev fusioneret. Download notat & grafik

14. May 2018

En prøveform for piger?

Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem drenge og piger mindsket i PISA-testen for dansk og matematik. Prøveformen, som eleverne testes efter, fremstår kraftigt medvirkende til den kønsmæssige spredning af karaktererne. Pigerne klarer sig i stigende grad bedre til den mundtlige prøve i faget dansk. En stigende spredning indenfor denne eksamen alene er hovedårsag til de øgede forskelle i karakterer mellem drenge og piger i folkeskolens afgangseksamen.   Analysen viser: Karaktergabet mellem køn i hhv. folkeskolens afgangsprøve og PISA-testen af danske skoleelever i udskolingen udvikler sig i hver sin retning. Gabet mellem drenge og pigers karakterer ved folkeskolens afgangsprøve[1] i dansk og matematik er vokset fra 0,6 karakterpoint i 2007 til 0,8 karakterpoint i 2017. I folkeskolens afgangsprøve er gabet mellem piger og drenge voksende over tid – i pigernes favør. I PISA-testens resultater bliver gabet mindre over tid. Den prøveform, hvor udviklingen er mest markant, er den mundtlige prøve i dansk i folkeskolens afgangsprøve. Her er karakterforskellen mellem drenge og piger steget fra 1 karakterpoint i 2007 til 1,9 karakterpoint i 2017. Det er den prøveform, hvor karaktergabet i dag er både størst og steget mest over tid på karakterpoint. Cevea mener: Cevea stiller sig tvivlende overfor den prøveform, der er i brug i folkeskolen, fordi der er stor grund til at mistænke, at den forfordeler en særlig gruppe elever, nemlig pigerne. Cevea mener, at der må udvikles en prøveform, der ikke har en uforklarlig, stigende kønsmæssig forskel i karaktergivningen. Cevea er af den opfattelse, at en af de underliggende faktorer formentligt er bedømmerbias – altså at en bestemt gruppe elever ubevidst forfordeles i vurderingen. Den mundtlige eksamen åbner for en bedømmerbias. Prøveformen burde forsøge at eliminere denne. Derudover kan en del af forskellen mellem kønnene forklares med en forskellig modenhed hos eleverne på det klassetrin, der ikke desto mindre ikke må være afgørende for de unge menneskers livsbane. Det skal understreges at der ikke for nuværende er forskningsmæssigt belæg for ovenstående vurdering, og at kausalitet bør belyses ved yderligere undersøgelse. Det ændrer ikke ved, at der et handlingskrævende kønsproblem ved folkeskolens afgangsprøve. læs analysen 

18. April 2018

Meningsmåling: De offentligt ansatte er dygtige. Men har dårlige betingelser for at udføre deres arbejde.

En meningsmåling foretaget af Megafon for Cevea afdækker den overordnede indstilling til den offentlige sektor og dens medarbejdere. Målingen viser: 80 procent af danskerne oplever overordnet, at de offentligt ansatte, de møder, er dygtige til deres arbejde. Men en overvældende del, 41 procent, mener ikke, at de offentligt ansatte har gode muligheder for at gøre deres arbejde. 29 procent mener det modsatte, mens 30 procent hverken erklærer sig enig eller uenig. Cevea mener: Den store anerkendelse af kompetenceniveauet blandt den offentlige sektors medarbejdere, koblet med en bred tilkendegivelse af, at der er suboptimale vilkår for arbejdet, der udføres i den offentlige sektor, skal formentligt ses som en medvirkende faktor til den folkelige opbakning der i flere meningsmålinger har været konstateret til den offentlige sektors medarbejdere ifm. de verserende overenskomstforhandlinger. Læs hele analysen her.

12. March 2018

Danske kvinder lukker gabet i IT-kompetencer

Danske kvinder i alderen 16-24 klarer sig med en lille forskel lige så godt som deres jævnaldrende mænd, når man måler på deres digitale kompetencer. For aldersgruppen 25- 64 år gælder det, at mændene ligger et stykke foran kvinderne. Dermed ser vi, at de unge kvinder i dag, lukker det kompetence-hul, der ellers er mellem kønnene i forhold til at besidde de væsentligste digitale kompetencer til fremtiden. Til gengæld viser tallene også, at Danmark halter bagefter de øvrige nordiske lande og Holland målt på digitale kompetencer for begge køn. De unge kvinder i Sverige, Finland, Norge og Holland har derudover bedre digitale kompetencer end deres jævnaldrende mænd.   Læs notatet her.

2. March 2018

Psykiatrien under pres

Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har søgt at løfte kvaliteten i behandlingen af psykiatriske patienter. Stadig flere patienter modtager psykiatrisk behandling. Det gælder både for børn og unge og for voksne. De totale udgifter til psykiatrien er steget over en årrække, mens den gennemsnitlige udgift pr. patient er faldende. De samlede udgifter er således ikke steget relativt til stigningen i antallet af patienter. Notatet undersøger også, hvordan der sideløbende med denne udvikling er sket en udvikling på andre indikatorer, der kan tjene til at sige noget om kvaliteten i det psykiatriske system. På tværs viser udviklingen her positive tegn i relation til nedbringelse af ventetider, mens tiden mellem første og andet ambulante besøg eksempelvis kan være helt op til 60 dage. Antallet af indlæggelser pr. patient og andelen af genindlæggelser og steget i perioden fra 2009-2016, mens antallet af sengedage er faldet.   Du kan læse hele analysen her.    

5. November 2017

Velfærdens Danmarkskort | Dagtilbud

Vi har undersøgt udviklingen i kommunale dagtilbud fra 2013-2017. Her dykker vi ned i udviklingen i årstakster for hhv. dagpleje, vuggestue og børnehave – og viser forskellene på tværs af kommunerne. Find tre Velfærdens Danmarkskort om dagtilbud herunder og se nærmere på tallene over tid og for de enkelte kommuner. Dagtilbud i Danmark 2013-2017 De danske dagtilbud er delvist finansieret af en forældrebetaling. Kommunerne fastsætter selv taksterne, der dog maksimalt må udgøre 25 procent af driftsudgifterne pr. barn. Ikke alle forældre betaler den fulde takst, idet der i langt de fleste kommuner både kan opnås søskenderabat samt hel eller delvis friplads. Taksterne for vuggestue og børnehave er basistakster, der for nogle kommuner inkluderer frokost, mens prisen for frokost i andre kommuner kommer oven i den angivne basistakst. Priserne kommunerne i mellem varierer ganske kraftigt – især på dagpleje og vuggestue – mens priserne for børnehavepladser varierer en smule mindre på tværs af landet. På dagplejeområdet er der i 2017 en forskel på knap 28.000 kr. mellem den billigste og dyreste kommune. For et barn i vuggestue varierer årstaksterne på fra 19.807 kr. (inkl. 1.932 kr. i frokost) i den billigste kommune, Fanø, til 46.776 kr. (inkl. 10.560 kr. i frokost) i den dyreste kommune, Dragør. En forskel på 26.969 kr.   For en børnehaveplads varierer taksterne i 2017 fra 18.883 kr. årligt (inkl. 1.008 kr. i frokost) i den billigste kommune, Fanø, til 31.896 kr. årligt (inkl. 7.644 kr. i frokost) i den dyreste kommune, København. En forskel på 13.013 kr. I 2017 er der en klar koncentration af kommuner, hvor årstaksten for en dagplejeplads er 35.000 kr. eller mere i og omkring hovedstadsområdet. Det samme billede tegner sig ikke for taksterne på vuggestue- og børnehavepladser, hvor der generelt er større spredning i kommunernes priser. Over tid ligger de gennemsnitlige årstakster for dagpleje og vuggestue ganske stabilt, og er blot steget omkring 4 procent på fem år, når man korrigerer for inflation. Børnehavetaksten er steget en anelse mere – 5,7 procent – over det seneste årti. Gennemsnitsprisen for de tre typer pasning ligger på hhv. 30.010 kr. (dagpleje), 35.496 kr. (vuggestue) og 20.452 kr. (børnehave) i 2017. Klik herunder og se udviklingen på de enkelte kort: Dagpleje, takster pr. barn Vuggestue, takster pr. barn Børnehave, takster pr. barn Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Dagtilbud så klik her.   

5. November 2017

Velfærdens Danmarkskort | Skolen

Vi har set på udviklingen i den danske folkeskole gennem de seneste ti år. Vi har set på antallet af børn i klasserne og udgifter pr. elev siden Strukturreformen i 2007. Vi har også set på de private skoler: den procentvise andel af børn i kommunerne, der går i et privat skoletilbud, og udviklingen over tid. Til hvert af de fire ting har vi lavet et Velfærdens Danmarkskort. Find dem herunder og se nærmere på tallene over tid og for de enkelte kommuner.  Skolen i Danmark 2007-2017 På tværs viser kortene en udvikling, hvor der over det seneste årti er gennemsnitligt flere elever i klasserne og undervisningstimerne er blevet billigere. Sideløbende går flere elever i privatskole: 18,3 procent i 2017 mod 13,5 procent ti år tidligere. Kortene viser også, at der er meget stor forskel på de samlede udgifter pr. elev kommunerne i mellem. Faktisk mere end 40.000 kr. i forskel pr. elev mellem kommuner i bunden (Dragør) og i toppen (Samsø) i 2017. Mange steder hænger det sammen med, hvor mange elever lærerne underviser ad gangen. Et fingerpeg herom findes, hvis man ser på antallet af elever i klasserne – klassekvotienten. De to kommuner ovenfor placerer sig således også blandt kommunerne i hver sin ende af skalaen med hhv. 24,1 elev pr. klasse i Dragør og 17,3 på Samsø. Over tid viser der sig en generel udvikling mod flere elever i klasserne. I 2007 havde syv kommuner en klassekvotient på mere end 22 elever pr. klasse – i 2017 gælder det 41 kommuner. Udviklingen understreges af, at nogle kommuner siden 2013 har haft en gennemsnitlig klassekvotient på mere end 24 elever pr. klasse. Tallet er gennemsnittet for hele kommunen, hvorfor der kan være skoler med både færre og flere elever i klasserne inden for den enkelte kommune. Fra 2007 til 2017 har hele 95 ud af 98 kommuner oplevet en stigning i andelen af privatskoleelever. Klik herunder og se udviklingen på de enkelte kort: Udgifter til folkeskolen pr. elev Klassekvotient Elever i privatskole – andel Elever i privatskole – procentvis ændring   Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Skolen så klik her. 

5. November 2017

Velfærdens Danmarkskort | Ældrepleje

Vi er dykket ned i udviklingen for befolkningen i aldersgruppen 65+. Vi har set på tre parametre: Andelen af ældre i befolkningen, udgifter pr. ældre i aldersgruppen 65+ og andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp. Til hvert af de tre har vi lavet et Velfærdens Danmarkskort. Find dem herunder og se nærmere på tallene over tid og for de enkelte kommuner.  Ældrepleje i Danmark 2007-2017 Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at den samlede befolkning vil stige med 276.000 personer eller 4,8 procent over de næste ti år. Alene aldersgruppen 70+ vil stige med 203.000 personer. Det er altså væksten i denne gruppe, der er den primære årsag til den generelle vækst. Fordelingen af den ældre befolkning varierer allerede meget på tværs af landet. I nogle kommuner – særligt ø-kommunerne – udgør de ældre op mod en fjerdedel af befolkning, mens de ældre i København blot tegner sig for 10 procent af befolkningen. Forklaringerne på den voksende ældre befolkning er mange; store årgange, sund aldring – altså det, at vi lever længere, er sundere og klarer os mere selv – og at vi har forbedret behandlinger og forebyggende indsatser på en række parametre. De ældre har det grundlæggende bedre og kan mere selv end tidligere. Dette bliver ofte også brugt som forklaring på, at udgifterne til ældre er faldet over tid. Siden 2007 er den gennemsnitlige samlede udgift pr. ældre i aldersgruppen 65+ i kommunerne på landsplan faldet fra 55.229 kr. til 41.315 kr. Et fald på 25,2 procent eller 13.914 kr. Et fald så stort, at det dårligt alene kan skyldes sunde ældre – men i stedet også afspejler en strammere visitationspraksis i nogle kommuner. Det ses ligeledes i tallene for modtagere af hjemmehjælp. Her faldt andelen af ældre, der modtog hjemmehjælp – personlig pleje, praktisk hjælp eller en kombination af begge – fra 19 procent til 12 procent i perioden 2008-2016. Langt de fleste ældre visiteres enten til praktisk hjælp eller en kombination af praktisk hjælp og personlig pleje. Antallet af ældre i aldersgruppen 65+, der har modtaget hjemmehjælp inden for disse to kategorier er faldet siden 2006. Antallet af ældre, der alene modtager personlig pleje er generelt meget lavere end de øvrige kategorier, men til gengæld steget en anelse fra 2008-2016. Klik herunder og se udviklingen på de enkelte kort: Andelen af ældre i befolkningen Udgifter pr. ældre i aldersgruppen 65+ Modtagere af hjemmehjælp, andel  Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje så klik her. 

5. November 2017

Velfærdens Danmarkskort | Sundhed

Vi har taget temperaturen på det danske sundhedsvæsen – både helt lokalt i kommunerne og på sygehusene i regionerne. Vi har set på ventetiderne til operation på de regionale sygehuse og på hvilke steder i landet, borgerne her og nu har begrænset adgang til en praktiserende læge. Find Velfærdens Danmarkskort om sundhed herunder og se nærmere på udviklingen. Sundhed i Danmark 2009-2017 Det danske sundhedsvæsen er både regionalt og kommunalt forankret, og dækker over alt fra sygehuse og psykiatri, kommunal genoptræning og forebyggende indsatser og meget mere. Den del af sundhedsvæsenet, langt de fleste borgere er mest i berøring med, er den praktiserende læge. Men ikke alle steder er adgangen til denne del lige let. 20 ud af 98 kommuner er såkaldt lægedækningstruet og eksempelvis udfordret af, at der står lægepraksisser ledige uden en læge tilknyttet eller at der er lukket for patienttilgang hos flere af de læger, der er i området. I andre ni kommuner begrænser lægemangelstruslen sig til et eller flere områder eller bydele inden for kommunegrænsen. Særligt ramt er Nordjylland, hvor 9 ud af 11 kommuner i regionen er helt eller delvist lægedækningstruet. Velfærdens Danmarkskort om sundhed viser, at den gennemsnitlige ventetid til operationer på sygehusene er faldet med 20 dage fra 67 dage i 2009 til 47 dage i 2016. Det kan bl.a. forklares med ventetidsgarantier og smartere operationstyper, der kan øge produktiviteten på sygehusene, men fortæller ikke noget om kvaliteten i samme. Klik herunder og se de enkelte kort: Lægedækningstruede områder Ventetid til operation, regioner    Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Sundhed så klik her. 

10. August 2017

Ansvarets tåge ligger over Folkeskolen

Cevea opstiller i denne rapport, udarbejdet for DLF, to mulige strategier for en mere klar fordeling af ansvar og økonomi inden for skoleområdet. De to strategier er begrundet i en komparativ gennemgang af anderledes organiserede skolesystemer og andre velfærdsområder i Danmark. Baggrunden er det grundlæggende problem, at Folketinget, der har ansvaret for at fastlægge folkeskolens opgaver, overlader det til kommunerne at sikre ressource- allokeringen. I takt med at styringen af folkeskolens indhold gennem flere reformer er blevet centraliseret og at kommunernes økonomi samtidigt ligger i strammere statsligt regulerede rammer, udhules den ansvarsfordeling, og Folketing og regeringens rolle i indhold og rammer for skolen bliver større. Med inspiration fra lignende skolesystemer kan man skabe en klarere sammenhæng for borgerne og folkeskolens aktører om både økonomi og indhold i folkeskolen. Dette dokument skal ses som oplæg til konference den 30. august 2017 om rammerne for folkeskolen. HENT RAPPORTEN HER