Velfærdens Danmarkskort | Skolen

Vi har set på udviklingen i den danske folkeskole gennem de seneste ti år.

Vi har set på antallet af børn i klasserne og udgifter pr. elev siden Strukturreformen i 2007. Vi har også set på de private skoler: den procentvise andel af børn i kommunerne, der går i et privat skoletilbud, og udviklingen over tid.

Til hvert af de fire ting har vi lavet et Velfærdens Danmarkskort. Find dem herunder og se nærmere på tallene over tid og for de enkelte kommuner. 

Skolen i Danmark 2007-2017

På tværs viser kortene en udvikling, hvor der over det seneste årti er gennemsnitligt flere elever i klasserne og undervisningstimerne er blevet billigere.

Sideløbende går flere elever i privatskole: 18,3 procent i 2017 mod 13,5 procent ti år tidligere. Kortene viser også, at der er meget stor forskel på de samlede udgifter pr. elev kommunerne i mellem. Faktisk mere end 40.000 kr. i forskel pr. elev mellem kommuner i bunden (Dragør) og i toppen (Samsø) i 2017.

Mange steder hænger det sammen med, hvor mange elever lærerne underviser ad gangen. Et fingerpeg herom findes, hvis man ser på antallet af elever i klasserne – klassekvotienten. De to kommuner ovenfor placerer sig således også blandt kommunerne i hver sin ende af skalaen med hhv. 24,1 elev pr. klasse i Dragør og 17,3 på Samsø.

Over tid viser der sig en generel udvikling mod flere elever i klasserne. I 2007 havde syv kommuner en klassekvotient på mere end 22 elever pr. klasse – i 2017 gælder det 41 kommuner. Udviklingen understreges af, at nogle kommuner siden 2013 har haft en gennemsnitlig klassekvotient på mere end 24 elever pr. klasse. Tallet er gennemsnittet for hele kommunen, hvorfor der kan være skoler med både færre og flere elever i klasserne inden for den enkelte kommune.

Fra 2007 til 2017 har hele 95 ud af 98 kommuner oplevet en stigning i andelen af privatskoleelever.

Klik herunder og se udviklingen på de enkelte kort:

 

Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Skolen så klik her