Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde i skat

Nye tal fra SKAT viser et drastisk fald i andelen af virksomheder, der oplever en reel risiko for at blive opdaget i at snyde med skat og sort arbejde. Kun en tredjedel af virksomhederne oplever i dag en stor eller meget stor opdagelsesrisiko for skattesnyd.

HENT NOTAT DANSKE VIRKSOMHEDERNE DALENDE FRYGT FOR SKATTEKONTROL

Der er også god grund til, at en faldende andel af virksomheder oplever en reel risiko for at blive opdaget i snyd med skat og sort arbejde. På knap 20 år er andelen af virksomheder, der kontrolleres faldet med knap 35 procentpoint. Risikoen for at blive udtaget til kontrol er et af de vigtigste parametre for en effektiv skattekontrol, der frister virksomhederne til at unddrage skat. Årsagen skal i altovervejende grad findes i rammerne for SKAT. Antallet af ansatte generelt, samt til kontrolindsatser specifikt, er faldet støt, mens antallet af virksomheder er eksploderet.

VOLDSOMT FALD I ANDELEN AF VIRKSOMHEDER DER KONTROLLERES

Faldet i den oplevede opdagelsesrisiko skal ses i relation til, at SKAT de seneste mange år har prioriteret, at kontrolaktiviteterne skulle fastholde den oplevede opdagelsesrisiko blandt virksomhederne. De nye tal indikerer, at SKATs eksisterende ressourcer til kontrolaktiviteter er utilstrækkelige i forhold til at realisere denne vigtige målsætning. Rigrevisionen vurderede i sit eftersyn af SKATs kontrolindsats tilbage i 2015, at risikoen for udvælgelse til kontrol er et af de vigtigste forhold for at sikre en høj opdagelsesrisiko, motivere virksomheder til at selvangive korrekt og mindske risikoen for skattesnyd. Under den nuværende kontrolindsats ligner SKAT kun 3 pct. af de små og mellemstore virksomheder årlig basis. Til sammenligning kontrollerede det daværende Told & Skat hele 38 pct. af virksomhederne tilbage i 1999. På lidt under tyve år er det et fald på 35 procentpoint.

HVER TIENDE VIRKSOMHED SNYDER BEVIDST

Det dramatiske fald i den oplevede opdagelsesrisiko ved snyd kommer på et kritisk tidspunkt, hvor hver tiende virksomhed hvert år snyder bevidst med skat og moms, ifølge SKATs seneste opgørelse over virksomhedernes regelefterlevelse. 8 pct. af de små og mellemstore virksomheder snyder bevidst med skat, mens tallet er 11 pct. for moms. Det svarer til, at godt 70.000 små og mellemstore virksomheder omgår reglerne skattereglerne på årlig basis. Til sammenligning vurderer SKAT, at kun 0,4 pct. af borgerne bevidst snyder med selvangivelsen.Sammenlagt beløber virksomheders bevidste fejl med moms og skat sig til 7,2 mia. kr. ud af det årlige gab på 14,1 mia. kr. på virksomhedsområdet.

FÆRRE ANSATTE I SKAT – FLERE VIRKSOMHEDER

Ser man på udviklingen i antallet af virksomheder i Danmark og sammenholder det med udviklingen i antallet af ansatte i SKAT, får man et indtryk af, hvorfor flere virksomheder oplever, at det er mindre risiko for at blive opdaget i snyd. SKAT har sammenlignet med tidligere langt færre ansatte generelt, og til at føre kontrol med de virksomheder, som bevidst forsøger at snyde specifikt.

Det er især på kontrolområdet, at antallet af årsværk er faldet. Hvor der i 2009 var 3.077 årsværk ansat på indsatsområdet, som arbejder med kontrol, lå antallet i 2017 på 1.984.7 Går man længere tilbage i tid, var der i 2005 samlet set 10.700 medarbejdere i SKAT, inden den kommunale og statslige skatteforvaltning blev fusioneret.

Download notat & grafik