Velfærd

Alle analyser i denne kategori
5. November 2017

Velfærdens Danmarkskort | Ældrepleje

Vi er dykket ned i udviklingen for befolkningen i aldersgruppen 65+. Vi har set på tre parametre: Andelen af ældre i befolkningen, udgifter pr. ældre i aldersgruppen 65+ og andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp. Til hvert af de tre har vi lavet et Velfærdens Danmarkskort. Find dem herunder og se nærmere på tallene over tid og for de enkelte kommuner.  Ældrepleje i Danmark 2007-2017 Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at den samlede befolkning vil stige med 276.000 personer eller 4,8 procent over de næste ti år. Alene aldersgruppen 70+ vil stige med 203.000 personer. Det er altså væksten i denne gruppe, der er den primære årsag til den generelle vækst. Fordelingen af den ældre befolkning varierer allerede meget på tværs af landet. I nogle kommuner – særligt ø-kommunerne – udgør de ældre op mod en fjerdedel af befolkning, mens de ældre i København blot tegner sig for 10 procent af befolkningen. Forklaringerne på den voksende ældre befolkning er mange; store årgange, sund aldring – altså det, at vi lever længere, er sundere og klarer os mere selv – og at vi har forbedret behandlinger og forebyggende indsatser på en række parametre. De ældre har det grundlæggende bedre og kan mere selv end tidligere. Dette bliver ofte også brugt som forklaring på, at udgifterne til ældre er faldet over tid. Siden 2007 er den gennemsnitlige samlede udgift pr. ældre i aldersgruppen 65+ i kommunerne på landsplan faldet fra 55.229 kr. til 41.315 kr. Et fald på 25,2 procent eller 13.914 kr. Et fald så stort, at det dårligt alene kan skyldes sunde ældre – men i stedet også afspejler en strammere visitationspraksis i nogle kommuner. Det ses ligeledes i tallene for modtagere af hjemmehjælp. Her faldt andelen af ældre, der modtog hjemmehjælp – personlig pleje, praktisk hjælp eller en kombination af begge – fra 19 procent til 12 procent i perioden 2008-2016. Langt de fleste ældre visiteres enten til praktisk hjælp eller en kombination af praktisk hjælp og personlig pleje. Antallet af ældre i aldersgruppen 65+, der har modtaget hjemmehjælp inden for disse to kategorier er faldet siden 2006. Antallet af ældre, der alene modtager personlig pleje er generelt meget lavere end de øvrige kategorier, men til gengæld steget en anelse fra 2008-2016. Klik herunder og se udviklingen på de enkelte kort: Andelen af ældre i befolkningen Udgifter pr. ældre i aldersgruppen 65+ Modtagere af hjemmehjælp, andel  Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje så klik her. 

5. November 2017

Velfærdens Danmarkskort | Sundhed

Vi har taget temperaturen på det danske sundhedsvæsen – både helt lokalt i kommunerne og på sygehusene i regionerne. Vi har set på ventetiderne til operation på de regionale sygehuse og på hvilke steder i landet, borgerne her og nu har begrænset adgang til en praktiserende læge. Find Velfærdens Danmarkskort om sundhed herunder og se nærmere på udviklingen. Sundhed i Danmark 2009-2017 Det danske sundhedsvæsen er både regionalt og kommunalt forankret, og dækker over alt fra sygehuse og psykiatri, kommunal genoptræning og forebyggende indsatser og meget mere. Den del af sundhedsvæsenet, langt de fleste borgere er mest i berøring med, er den praktiserende læge. Men ikke alle steder er adgangen til denne del lige let. 20 ud af 98 kommuner er såkaldt lægedækningstruet og eksempelvis udfordret af, at der står lægepraksisser ledige uden en læge tilknyttet eller at der er lukket for patienttilgang hos flere af de læger, der er i området. I andre ni kommuner begrænser lægemangelstruslen sig til et eller flere områder eller bydele inden for kommunegrænsen. Særligt ramt er Nordjylland, hvor 9 ud af 11 kommuner i regionen er helt eller delvist lægedækningstruet. Velfærdens Danmarkskort om sundhed viser, at den gennemsnitlige ventetid til operationer på sygehusene er faldet med 20 dage fra 67 dage i 2009 til 47 dage i 2016. Det kan bl.a. forklares med ventetidsgarantier og smartere operationstyper, der kan øge produktiviteten på sygehusene, men fortæller ikke noget om kvaliteten i samme. Klik herunder og se de enkelte kort: Lægedækningstruede områder Ventetid til operation, regioner    Hvis du vil læse det samlede notat for Velfærdens Danmarkskort - Sundhed så klik her. 

10. August 2017

Ansvarets tåge ligger over Folkeskolen

Cevea opstiller i denne rapport, udarbejdet for DLF, to mulige strategier for en mere klar fordeling af ansvar og økonomi inden for skoleområdet. De to strategier er begrundet i en komparativ gennemgang af anderledes organiserede skolesystemer og andre velfærdsområder i Danmark. Baggrunden er det grundlæggende problem, at Folketinget, der har ansvaret for at fastlægge folkeskolens opgaver, overlader det til kommunerne at sikre ressource- allokeringen. I takt med at styringen af folkeskolens indhold gennem flere reformer er blevet centraliseret og at kommunernes økonomi samtidigt ligger i strammere statsligt regulerede rammer, udhules den ansvarsfordeling, og Folketing og regeringens rolle i indhold og rammer for skolen bliver større. Med inspiration fra lignende skolesystemer kan man skabe en klarere sammenhæng for borgerne og folkeskolens aktører om både økonomi og indhold i folkeskolen. Dette dokument skal ses som oplæg til konference den 30. august 2017 om rammerne for folkeskolen. HENT RAPPORTEN HER

5. May 2015

Danskerne afviser større kontrol af de offentligt ansatte

Majoriteten af den danske befolkning mener ikke at øget styring og kontrol med arbejdet i den offentlige sektor er vejen frem.

20. April 2015

Mindre dokumentationsspild = mere velfærd

Hvis alle offentlige ansatte brugte et kvarter mindre på dokumentation om dagen, ville der frigøres 42 millioner timer

3. December 2014

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Under udbygningen af velfærdssamfundet i perioden 1950-2000 er den danske økonomi i gennemsnit vokset 2,42 procent om året. I perioden 1870-1930 var den årlige vækst 1,65 i gennemsnit.

12. September 2014

Mindre markedsføring, mere undervisning

Professionshøjskolerne brugte i 2013 knap 68 mio. kr. på markedsføring svarende til 1,7 pct. af deres samlede statstilskud.

11. June 2014

Hvem har magten over folkeskolen?

Med lærerlockouten i 2013 kom folkeskolens indretning for alvor til debat. Cevea analyse viser, at undervisningsminister Christine Antorini og finansminister Bjarne Corydon opfattes som havende mest magt på folkeskoleområdet.

24. May 2014

Adgang til danske velfærdsydelser er en trussel

Danskerne frygter europæisk adgang til danske velfærdsydelser, og ser dette som en trussel for vores fælles velfærd.

20. February 2014

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Kravet om skærpede adgangskrav til gymnasierne kan få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må dreje nøglen om, det viser en ny analyse fra Cevea.

16. October 2013

Dækker fleksuddannelsen behovet?

Knap hver femte ung får i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver årgang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende uddannelser.

12. September 2013

Den danske models styrker

Den danske model har leveret og leverer til stadighed resultater for både arbejdsgiver, arbejdstager og samfundet som helhed.