Økonomi

Alle analyser i denne kategori
19. October 2019

Danskerne ville være rigere end amerikanerne - hvis vi arbejdede ligeså meget som dem

Danskerne har i langt større udstrækning end amerikanerne brugt den velstand, der er skabt siden 1970 på fritid. Havde danskerne ikke gradvist valgt en kortere arbejdsuge og mere ferie, ville Danmark målt på BNP per indbygger være mere velstående end USA. Danskerne arbejder i dag langt færre timer end i 1970, mens amerikanerne kun arbejder lidt mindre. Samtidig er en større andel af danskerne end amerikanerne på arbejdsmarkedet, og vi har en markant højere livskvalitet. Danske arbejdstagere arbejdede i 2017 i gennemsnit 1.408 timer om året. Det var 372 timer færre end amerikanerne. De færre timer skyldtes en kortere arbejdsuge og flere ferieuger – svarende til henholdsvis 276 og 96 timer årligt. Erhvervsfrekvensen har i hele perioden fra 1970 til 2017 været højere i Danmark end i USA med en forskel på helt op til syv procentpoint. Hvis hver beskæftigede i Danmark arbejdede ligeså meget som amerikanerne, ville vi i 2017 alt andet lige have haft et BNP per indbygger, der var 42.707 kr. højere end amerikanernes – i stedet for at være lavere. Hvis arbejdstiden og erhvervsfrekvensen i Danmark og USA var lige høje, ville danskere i gennemsnit være 10 % rigere end amerikanerne i 2017, hvilket skyldes en højere timeproduktivitet i Danmark. Danmark rangerer nummer tre på OECD’s better life index på både life satisfaction og work-life balance, mens USA er henholdsvis nummer 17 og 29. Samtidig har de danske arbejdstagere markant mere fritid og meget færre har meget lange arbejdsuger. Ser man fritid som et gode, der kan veksles til indkomst med en højere arbejdstid, er Danmark mere velstående end USA.   Læs analysen her. 

8. October 2019

Medeje som vej til øget velstand

International forskning viser, at medarbejderes delvise eller fulde deltagelse i ejerskabet over en virksomhed kan bidrage positivt til virksomhedens produktivitet, en mere stabil beskæftigelse, samt virksomhedens overlevelsesevne og modstandsdygtighed under økonomiske kriser. Samtidig viser erfaringer fra bl.a. USA og Storbritannien, at ansatte i helt eller delvist medarbejderejede virksomheder modtager en højere, samlet aflønning, fordi de får del i kapitalafkastet. En større udbredelse af medeje kan potentielt både øge produktiviteten og reducere uligheden, men Danmark har ikke i samme omfang som andre lande målrettede ordninger til fremme af medejerskab. International forskning viser, at virksomheder hvor et flertal af medarbejderne har et stort medejerskab er, … mere produktive … mere modstandsdygtige under kriser … og giver medarbejderne en 5-10 pct. højere samlet aflønning Det brede medejerskab har været i tilbagegang i Danmark. Antallet af smalle medarbejderaktieprogrammer er vokset, men der er færre brede programmer, som omfatter et flertal af medarbejderne. Danmark har i mindre omfang end andre lande målrettede ordninger til fremme af medeje. I lande hvor medeje er mere udbredt, har virksomheder med et bredt og dybt medejerskab adgang til målrettede skattefordele, særlige finansieringsmuligheder samt rådgivning og teknisk støtte i opstart og drift. Læs analysen her.

22. May 2018

Bedre uddannelser vil øge velstanden

Samfundsøkonomisk kan det betale sig at investere i uddannelse. Analysen undersøger dels produktivitetseffekterne ved at bruge penge på flere lærere i folkeskolen for på den måde at sænke klassekvotienten. Dernæst viser analysen, at forbrug rettet mode at hæve mennesker der i dag kun får en gymnasial uddannelse op på kandidatniveau har en betydelig selvfinansieringsgrad for den offentlige saldo på grund af øgede skatteindtægter fra de mennesker der er hævet til kandidatniveau.   Blandt de vigtigste resultater er: Hvordan et øget offentligt forbrug på folkeskolen på 3,5 milliarder kroner rettet mod at sænke klassekvotienten med 10 procent vil styrke uddannelseskvaliteten og øge timeproduktiviteten i samfundet med 1,33 procent og dermed gøre samfundet som helhed rigere. Oversat til 2018-niveau, vil en sådan effekt betyde, at BNP ville være ca. 27 mia. kroner større end tilfældet er i dag. Hvordan øget offentligt forbrug, rettet mod at hæve de mennesker der i dag kun får en gymnasial uddannelse til at få en universitetsuddannelse, vil have en selvfinansieringsgrad på 51 procent alene som følge af øget produktivitet for disse mennesker, der medfører øgede skatteindtægter for staten. Til sammenligning har nedsættelse af topskattesatsen en selvfinansieringsgrad på 31 procent ifølge Finansministeriet (Finansministeriet, 2017) Læs analysen her   

22. May 2018

Positive økonomiske effekter af sociale indsatser

Der er store positive effekter forbundet med at investere i sociale foranstaltninger rettet mod børn og unge. Konkret viser analysen, at de 15 milliarder kroner, der årligt bruges på sociale foranstaltninger rettet mod børn og unge kan forventes at have positive effekter på mellem 2,9 og 8,6 milliarder kroner. Det skyldes de gavnlige virkninger, foranstaltningerne har i forhold til at få folk i beskæftigelse og forhindre fremtidige udgifter for det offentlige i forhold til at tage sig af disse mennesker. Analysen viser derudover, at yderligere forbrug på sociale foranstaltninger rettet mod børn og unge kan forventes at have en selvfinansieringsgrad på mellem 20 pct. og 57 pct. Læs analysen her

7. May 2018

Forbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion

Forbruger- og kommunalejede fjernvarmeforsyninger har leveret markante prisfald på fjernvarme siden 2014. Imens har privatejede leverandører leveret stadig dyrere fjernvarme til forbrugerne målt på vægtede gennemsnit. Analysen er lavet på baggrund af data fra energitilsynet. Resultaterne problematiserer de antagelser, der ligger bag et ønske om en omstrukturering af fjernvarmesektoren i retning af virksomhedsgørelse som middel til at øge produktiviteten og sænke prisen for forbrugerne.   Læs analysen

23. May 2016

Etablering af den lokale udviklingsfond finansieret af en boligavanceskat

Ulighed og udkantsproblematikker er en del af Ceveas kerneanalyseområder. Med dette hæfte samler vi vores vigtigste analyseresultater og konklusioner for at tegne et samlet billede af de uligheds- og udkantsproblematikker, som Danmark står overfor. Idéen er at se disse analyseresultater samlet for bedre at kunne forstå, hvad der driver rykket fra yderområderne til storbyerne samt konsekvenserne af det ryk. På baggrund af dette samlede billede, vil vi forsøge at identificere politikker, der kan være med til at genoprette balancen mellem land og by i Danmark. Læs analysenotatet her

2. May 2016

Vækstpolitik

Dette hæfte er Ceveas bud på en fremadrettet vækstpolitik. Formålet er at bidrage til den meget væsentlige diskussion om Danmarks fremtid. I vores øjne handler diskussionen om meget andet end blot vækst, da fokus rækker langt ind i morgendagens samfund. Vækst skal ikke være et mål i sig selv, og vi skal således ikke stræbe efter vækst for vækstens skyld. Men vækst og udvikling er en forudsætning for, at vi i Danmark kan indrette vores samfund, som vi ønsker og ikke som en nødvendighed af omstændighederne.   Læs rapporten her.

26. January 2016

Vi kender Adam, hvem er Eva?

Cevea har udarbejdet rapporten, "Vi kender Adam - hvem er Eva?" for Kvinderådet.  Rapporten handler om, hvad der skaber værdier i samfundet - om offentligt forbrug er rene udgifter. Er økonomien de pengestrømme, man kan observere, eller er det mere end det? Hvornår kan en post rettelig flyttes fra kategorien ”udgift” til ”investering”. Hvis vi skal tættere på at se virkeligheden, som den er, og ikke kun den del der kan måles på markedsaktiviteten, er det nødvendigt at inddrage de sociale konsekvenser og veje dem op imod de eventuelle økonomiske fordele, der kan være ved et givent forslag. Vi skal være bedre til at regne på de dynamiske effekter af offentlige udgifter og sociale investeringer og til at se værdien af det arbejde, der ikke foregår på arbejdsmarkedet. Rapportens fire emner og de medfølgende infografikker er et forsøg på at illustrerer nogle af de dele af virkeligheden, som de økonomiske modeller overser. Læs rapporten her. 

1. November 2015

Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo

Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. En analyse fra AE-rådet modificerer dog dette ved at vise at Danmark internationalt set placerer sig i midten, hvad skattetrykket angår. I en diskussion om evnen til at tiltrække arbejdskraft bør sammenligningerne af skattetryk, dog ikke stå alene, for på tværs af landene er der forskel på hvilke ydelser en familie får, for de penge der betales i skat, børnepasning, skole, uddannelse og sundhed.

6. July 2015

Kommercialisering eller samfundsnytte? Fjernvarmen under lup

Grøn Energi har i samarbejde med tænketanken Cevea lavet et analyse af den fremtidige regulering af den danske fjernvarmesektor. Rapporten leverer et kritisk modsvar til debatten om et opgør med non-profit-tankegangen inden for den danske fjernvarmesektor.

28. April 2015

Del 3: "Vi'et" styrker medarbejderne

Cevea har i samarbejde med 3F udafbejdet en rapport om Danmarks erhvervspolitiske fremtid.

26. April 2015

Danmarks erhvervspolitiske fremtid

Cevea har i samarbejde med 3F udarbejdet en rapport om Danmarks erhvervspolitiske fremtid.