Corona: Danskere med lave indkomster er mere ængstelige og bekymrede for at miste deres job

Corona-epidemien og nedlukningen af Danmark påvirker stort set alle danskere. Mange bliver mere ængstelige og frygter epidemiens konsekvenser, og mange er bekymrede for at miste deres job som følge af corona-krisen. Men hverken bekymringen for at miste sit job eller generel ængstelighed er lige udbredt i alle befolkningsgrupper. Dette notat beskriver (a) bekymringen for at blive arbejdsløs og (b) ængstelighed som følge af coronakrisen på tværs af indkomstgrupper.

Læs hele analysen her.

Resumé

  • Kun 37 pct. af danskere i job er slet ikke bekymrede for at blive arbejdsløse som følge af corona-epidemien. Hver tiende dansker (10 pct.) er i høj grad eller i meget høj grad bekymret for at miste deres job.
  • Bekymringen for at blive arbejdsløs er størst blandt dem med de laveste indkomster. Hver femte danske (21 pct.) med en husstandsindkomst under 300.000 kr. er i høj grad eller i meget høj grad bekymrede for at blive arbejdsløse som følge af corona-epidemien.
  • Kun hver tyvende (5 pct.) af danskerne med husstandsindkomst på over 800.000 kr. er i høj eller i meget høj grad bekymrede for at blive arbejdsløs.
  • Det er også betydeligt flere blandt danskere med de laveste indkomster, som siger, at coronaepidemien gør dem bange og ængstelige.
  • 33 pct. blandt dem med de laveste husstandsindkomster (under 300.000 kr.) kan betegnes som meget ængstelige, mens det gælder for 24 pct. i gruppen med de højeste husstandsindkomster (over 800.000 kr.).
  • Forskning viser, at bekymring, ængstelse og usikkerhed mindsker forbrugslysten. For at øge privatforbruget og den hjemlige efterspørgsel er det derfor vigtigt politisk at prioritere lavindkomstgrupperne, når anden fase af genåbningen af Danmark sker, og økonomien skal stimuleres.