Resumé
Analysen viser, at 31 pct. af alle job svarende til 876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering. Værst ser det ud, hvis man er ansat indenfor kontor og kundeservice. Her er sandsynligheden hele 92 pct. for automatisering. Modsat er risikoen lavest, hvis man arbejder indenfor ledelse eller arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Ydermere ses en tendens til, at arbejder man i et fag hvor social interaktion og menneskelig omsorg er vigtigt, er risikoen for automatisering lille. Slutteligt viser analysen, at de lavtlønnede jobs er dem, der har den største sandsynlighed for at blive automatiseret.