Analyse

Alle analyser i denne kategori
26. May 2020

De mindre virksomheder er en erhvervspolitisk udfordring for land- og yderkommunerne

Beskæftigelsesfremgangen i Danmark i genopretningsårene efter finanskrisen fik aldrig fat i land- og yderkommunerne i samme grad som by- og mellemkommunerne. I land- og yderkommuner har virksomhederne haft svært ved at skabe beskæftigelse, og disse kommuner har generelt haft svært ved at tiltrække nye, mindre virksomheder. Det er en problematisk udvikling, der risikerer at skævvride Danmark yderligere og undergrave den den politiske ambition om et Danmark i bedre balance. Læs hele analysen her. I forbindelse med analysen udgav vi også et katalog med fem forslag til øget vækst i land- og yderkommunerne. De fem forslag kan læses her. Resumé af analysen Opgjort på virksomhedsniveau voksede den private beskæftigelse målt på antal fuldtidsansatte i gennemsnit med 7,5 pct. på landsplan i perioden fra 2010 til 2017, men kun med 2,2 pct. og 3,9 pct. i henholdsvis land- og yderkommunerne. Den svage beskæftigelsesudvikling skyldes især en vigende beskæftigelse i mikrovirksomheder. Opgjort på arbejdssted i stedet for CVR-nummer er forskellen i beskæftigelsesudviklingen i bykommunerne og de øvrige kommunetyper endnu større. Erhvervslivet i land- og yderkommunerne er mindre dynamisk end i by- og i nogen grad mellemkommunerne. Virksomhedernes overlevelsesgrad er ganske vist højere i land- og yderkommunerne, men en mindre andel af de overlevende virksomheder vokser sig større, og de virksomheder, der vokser, er vokset mindre end i by- og mellemkommunerne. Land- og yderkommunerne tiltrækker færre nye virksomheder. Det gælder stort set uanset hvilken størrelse virksomhed, vi ser på. Land- og yderkommuner har tabt flere mikrovirksomheder, end der er kommet til. Denne tendens bekræftes af tal fra Danmarks Statistiks erhvervsbeskæftigelsesstatistik. Sammenfattende er udfordringerne for land- og yderkommunerne, at: færre af de overlevende virksomheder vokser, og de vokser mindre end i byerne der skabes færre nye virksomheder, særligt mikrovirksomheder og små virksomheder, end der tabes. Udviklingen er bekymrende, fordi særligt mindre virksomheder er vigtige for fremtidens vækst og beskæftigelse i yderområderne.

25. May 2020

Årsrapport 2019

I forbindelse med årsmødet d. 2. juni 2020, har Cevea publiceret sin årsrapport med et tilbageblik på aktiviteter og analyser i 2019. Læs årsrapporten her.

17. May 2020

Barsels-ligestilling i sneglefart – især blandt kortuddannede og i provinsen

Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau. Læs hele analysen her. Resumé Fra 2003 til 2018 er danske fædre gået fra at tage 6 pct. af den samlede barsel til at tage ca.10 pct. Det svarer til, at danske fædre gennemsnitligt var 32 dage på barsel i 2018. Fra 2010 til 2018 er fædres andel af barslen kun steget med ca. 1,5 pct.-point. Fædre med lange uddannelser og mænd, som danner par med en mor, der har en lang uddannelse, tager mere barsel. Når begge forældre højst har en ungdomsuddannelse, står far gennemsnitligt for 6 pct. af barslen, mens far gennemsnitligt står for 18 pct. af barslen, når begge forældre har lange uddannelser. Stigningen i fædrenes barselsandel er størst blandt fædre med lange uddannelser (100 pct.) i perioden 2003-2018 og mindst blandt fædre uden ungdomsuddannelser (13 pct.) Fars andel af barslen er forskellig på tværs af Danmark. Fædre i Syd-, Vest- og Nordjylland tager gennemsnitligt 8 pct. af barslen i 2018, mens fædre i København tager hele 15 pct. Også når vi kontrollerer for uddannelsesforskelle er der en geografisk forskel. Den skæve barselsfordeling har betydelige konsekvenser. Forskning viser, at hovedparten af løngabet mellem mænd og kvinder kan tilskrives den forskellige effekt af at få børn for mænd og kvinder. Cevea mener Ændringer på barselsområdet kan bidrage til at mindske uligheden mellem kønnene, især blandt kortuddannede. Cevea anbefaler, at man politisk (a) vedtager en barselsreform, der gør orloven til én lang barselsperiode, bl.a. for at imødekomme EU’s barselsdirektiv, og (b) indfører 3 måneders øremærket barsel til hver forælder. Cevea anbefaler også, (c) at arbejdsmarkedets parter fortsætter de gode takter fra OK20 og sikrer fuld lønkompensation under barsel i minimum 3 måneder, og sammen med organisationer og myndigheder (d) iværksætter lokale aktiviteter og initiativer, der informerer om og opfordrer fædre til at tage barsel.

2. May 2020

Et stort flertal af både røde og blå vælgere støtter en forsigtig og omkostningskrævende corona-indsats

Megafon har foretaget en meningsmåling for Cevea, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne (N = 1.004) er blevet spurgt om deres holdning til en forsigtig indsats mod corona-epidemien i Danmark, som kan medføre store omkostninger. I dette notat ser vi nærmere på, om der er forskel i holdningerne mellem vælgerne i rød og blå blok. Læs hele analysen her. Resumé Et stort flertal af vælgerne i både rød og blå blok mener, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan for at begrænse konsekvenserne af corona-epidemien i Danmark, også selv om det kan have store omkostninger, eller det er usikkert, om indsatserne virker: 90 pct. i rød blok og 70 pct. i blå blok erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, selv om jeg skal betale 1% mere i skat. 74 pct. i rød blok og 60 pct. i blå blok erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det er usikkert, at de konkrete indsatser virker. 72 pct. i rød blok og 60 pct. i blå blok erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det betyder, at nedlukningen af Danmark fortsætter indtil 1. juni. 71 pct. i rød blok og 56 pct. i blå blok erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det medfører, at der kommer 50.000 flere arbejdsløse. Det er tidligere blevet foreslået, at vælgerne i rød blok i højere grad end vælgerne i blå blok er villige til at acceptere store omkostninger ved corona-indsatsen, fordi de oftere er ansat i den offentlige sektor, og derfor er mindre eksponerede for de økonomiske konsekvenser heraf. Dette er der dog ikke noget i data, der tyder på; når vi kontrollerer for, om vælgerne føler sig udsatte for at blive arbejdsløse som følge af corona-epidemien, består forskellene mellem de to vælgergrupper.

19. April 2020

Corona: Danskere med lave indkomster er mere ængstelige og bekymrede for at miste deres job

Corona-epidemien og nedlukningen af Danmark påvirker stort set alle danskere. Mange bliver mere ængstelige og frygter epidemiens konsekvenser, og mange er bekymrede for at miste deres job som følge af corona-krisen. Men hverken bekymringen for at miste sit job eller generel ængstelighed er lige udbredt i alle befolkningsgrupper. Dette notat beskriver (a) bekymringen for at blive arbejdsløs og (b) ængstelighed som følge af coronakrisen på tværs af indkomstgrupper. Læs hele analysen her. Resumé Kun 37 pct. af danskere i job er slet ikke bekymrede for at blive arbejdsløse som følge af corona-epidemien. Hver tiende dansker (10 pct.) er i høj grad eller i meget høj grad bekymret for at miste deres job. Bekymringen for at blive arbejdsløs er størst blandt dem med de laveste indkomster. Hver femte danske (21 pct.) med en husstandsindkomst under 300.000 kr. er i høj grad eller i meget høj grad bekymrede for at blive arbejdsløse som følge af corona-epidemien. Kun hver tyvende (5 pct.) af danskerne med husstandsindkomst på over 800.000 kr. er i høj eller i meget høj grad bekymrede for at blive arbejdsløs. Det er også betydeligt flere blandt danskere med de laveste indkomster, som siger, at coronaepidemien gør dem bange og ængstelige. 33 pct. blandt dem med de laveste husstandsindkomster (under 300.000 kr.) kan betegnes som meget ængstelige, mens det gælder for 24 pct. i gruppen med de højeste husstandsindkomster (over 800.000 kr.). Forskning viser, at bekymring, ængstelse og usikkerhed mindsker forbrugslysten. For at øge privatforbruget og den hjemlige efterspørgsel er det derfor vigtigt politisk at prioritere lavindkomstgrupperne, når anden fase af genåbningen af Danmark sker, og økonomien skal stimuleres.

7. April 2020

Danskerne udviser stort samfundssind – også når de skal til lommerne

Dette notat afdækker danskernes samfundssind på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved coronaindsatsen er kommet på dagsordenen. Vi har i dagene 30. marts – 1. april med Megafons hjælp spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) om deres villighed til at acceptere indsatser mod spredningen af corona-virus, selv om disse kan have store økonomiske konsekvenser for dem selv og for samfundet. Læs hele analysen her. Resumé Ny måling (30.3.-1.4.2020) af et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) viser stor og usvækket opbakning til de massive politiske indsatser for at bekæmpe corona-epidemien. Adspurgt om ”Politikerne skal gøre alt, hvad de kan for at begrænse konsekvenserne af corona-epidemien i Danmark” erklærer mellem 63 pct. og 79 pct. sig helt eller overvejende enige – også selv om indsatsen indebærer store omkostninger for den enkelte og for samfundet. Opslutningen til corona-indsatsen er stor, selv når den har store samfundsmæssige omkostninger: 2 ud af 3 danskerne (66 pct.) erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det er usikkert, om de konkrete indsatser virker. 2 ud af 3 danskerne (66 pct.) erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det betyder, at nedlukningen af Danmark fortsætter indtil 1. juni. 63 pct. af danskerne erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det medfører, at der kommer 50.000 flere arbejdsløse. Opslutningen er endnu større, når corona-indsatsen har betydelige personlige omkostninger: 4 ud af 5 danskere (79 pct.) erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, selv om jeg skal betale 1% mere i skat. 13-16 pct. flere danskere er således villige til at bære en personlig omkostning end en samfundsmæssig omkostning (p<0,01). Når de samfundsmæssige omkostningerne ved corona-indsatsen stiger, falder tilslutningen: For samme sundhedsmæssige gevinst falder andelen, der erklærer sig helt eller overvejende enige i, at vi skal gøre indsatsen, med 12 pct.-point (p<0,01), hvis omkostningen er 100.000 flere arbejdsløse snarere end kun 20.000 flere arbejdsløse.

9. March 2020

Mænd dominerer avisernes debatspalter

Kvinders repræsentation i ni landsdækkende dagblade har ikke udviklet sig, siden Cevea sidst undersøgte kønsfordelingen i 2017. Mænd dominerer stadig avisernes debatspalter. 71,3 pct. af debatindlæggene i de store dagblade er forfattet af mænd. Læs hele analysen her. For hver kvinde i debatten er der tre mænd. Kønsbalancen er skæv i alle de store dagblade, men værst står det til i Berlingske, Børsen og Ekstra Bladet, hvor kvindeandelen ligger på omkring 20 pct. Cevea har samtidig undersøgt kvindernes uddannelsesbaggrund. Selv i en tid hvor flere kvinder end mænd starter på en lang videregående uddannelse og fordelingen mellem kvindelige og mandlige akademikere er ca. 50-50, står akademikerkvinder stadig kun for 29 pct. af de indlæg, der er forfattet af en akademiker. Avisernes debatspalter er en helt central del af den offentlige samtale og spiller en vigtig rolle for, hvilke dagsordener der diskuteres. Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Den offentlige debat skal helst være et slags kompas, der viser, hvad befolkningen er optaget af. Når kvinder og andre grupper er underrepræsenterede i debatten, så risikerer vi, at det demokratiske kompas ikke virker. Kvinders underrepræsentation i den offentlige debat er et problem for ligestillingen i sig selv. Men det er også en barriere for væsentlige dagsordner for lighed mellem kønnene. Når kvinder fylder mindre i debatten, så får sager med interesse for kvinder længere vej til Christiansborg. Ligestilling kommer først for alvor på dagsordenen, hvis kvinderne sætter den.

6. March 2020

Nye tal: Faglærte og ufaglærte er markant underrepræsenteret i debatspalterne

Der er stadig stor forskel på forskellige samfundsgruppers repræsentation i den offentlige debat. Cevea har gennemgået debatsektionen i ni landsdækkende dagblade i udvalgte uger og undersøgt uddannelsesniveau for debatindlæggenes forfattere. Læs hele analysen her. Hovedkonklusionen er, at langt fra alle uddannelsesgrupper er lige godt repræsenteret blandt forfatterne på debatindlæg i aviserne. Det er med stor overvægt akademikere og journalister, der fylder i debatspalterne. 67,9% af debatindlæggene i stikprøven fra 2019 er skrevet af akademikere, der ellers kun udgør 13,1% af den danske befolkning (Danmarks Statistik, HFUDD10). Det betyder, at akademikerne er repræsenteret 5,2 gange hyppigere, end deres befolkningsandel tilsiger. De højtuddannede fylder altså meget på avisernes debatsider, hvilket også var tilfældet i 2017. Avisernes debatspalter er en helt central del af den offentlige samtale og spiller en vigtig rolle for, hvilke dagsordener der diskuteres i et folkestyre. Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Ellers risikerer vi en offentlig debat, der ikke afspejler de problemstillinger, synspunkter og holdninger, der rører sig i befolkningen. Hvis den debat, der udspiller sig i aviser og traditionelle medier er skæv, kan det skade den demokratiske samtale.

19. October 2019

Danskerne ville være rigere end amerikanerne - hvis vi arbejdede ligeså meget som dem

Danskerne har i langt større udstrækning end amerikanerne brugt den velstand, der er skabt siden 1970 på fritid. Havde danskerne ikke gradvist valgt en kortere arbejdsuge og mere ferie, ville Danmark målt på BNP per indbygger være mere velstående end USA. Danskerne arbejder i dag langt færre timer end i 1970, mens amerikanerne kun arbejder lidt mindre. Samtidig er en større andel af danskerne end amerikanerne på arbejdsmarkedet, og vi har en markant højere livskvalitet. Danske arbejdstagere arbejdede i 2017 i gennemsnit 1.408 timer om året. Det var 372 timer færre end amerikanerne. De færre timer skyldtes en kortere arbejdsuge og flere ferieuger – svarende til henholdsvis 276 og 96 timer årligt. Erhvervsfrekvensen har i hele perioden fra 1970 til 2017 været højere i Danmark end i USA med en forskel på helt op til syv procentpoint. Hvis hver beskæftigede i Danmark arbejdede ligeså meget som amerikanerne, ville vi i 2017 alt andet lige have haft et BNP per indbygger, der var 42.707 kr. højere end amerikanernes – i stedet for at være lavere. Hvis arbejdstiden og erhvervsfrekvensen i Danmark og USA var lige høje, ville danskere i gennemsnit være 10 % rigere end amerikanerne i 2017, hvilket skyldes en højere timeproduktivitet i Danmark. Danmark rangerer nummer tre på OECD’s better life index på både life satisfaction og work-life balance, mens USA er henholdsvis nummer 17 og 29. Samtidig har de danske arbejdstagere markant mere fritid og meget færre har meget lange arbejdsuger. Ser man fritid som et gode, der kan veksles til indkomst med en højere arbejdstid, er Danmark mere velstående end USA.   Læs analysen her. 

8. October 2019

Medeje som vej til øget velstand

International forskning viser, at medarbejderes delvise eller fulde deltagelse i ejerskabet over en virksomhed kan bidrage positivt til virksomhedens produktivitet, en mere stabil beskæftigelse, samt virksomhedens overlevelsesevne og modstandsdygtighed under økonomiske kriser. Samtidig viser erfaringer fra bl.a. USA og Storbritannien, at ansatte i helt eller delvist medarbejderejede virksomheder modtager en højere, samlet aflønning, fordi de får del i kapitalafkastet. En større udbredelse af medeje kan potentielt både øge produktiviteten og reducere uligheden, men Danmark har ikke i samme omfang som andre lande målrettede ordninger til fremme af medejerskab. International forskning viser, at virksomheder hvor et flertal af medarbejderne har et stort medejerskab er, … mere produktive … mere modstandsdygtige under kriser … og giver medarbejderne en 5-10 pct. højere samlet aflønning Det brede medejerskab har været i tilbagegang i Danmark. Antallet af smalle medarbejderaktieprogrammer er vokset, men der er færre brede programmer, som omfatter et flertal af medarbejderne. Danmark har i mindre omfang end andre lande målrettede ordninger til fremme af medeje. I lande hvor medeje er mere udbredt, har virksomheder med et bredt og dybt medejerskab adgang til målrettede skattefordele, særlige finansieringsmuligheder samt rådgivning og teknisk støtte i opstart og drift. Læs analysen her.

20. May 2019

Årsrapport 2018

I forbindelse med årsmødet d. 20. maj 2019, har Cevea publiceret en rapport på baggrund af hvad tænketanken har bedrevet i 2018. Du kan læse årsrapporten her.

28. March 2019

Klassekvotient

Siden 2007 år er der på landsplan kommet flere elever i en gennemsnitlig klasse. I 2007 var den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan 20,2 elever pr. klasse, i 2018 er den forventede gennemsnitlige klassekvotient på 21,7 elever pr. klasse. I 2018 er kommunen med den lavest forventede gennemsnitlige klassekvotient Læsø, med en klassekvotient på kun 15,3 elever pr. klasse. I den anden ende af spektret er Vejle Kommune, med en forventet gennemsnitlig klassekvotient på 25,5 elever i 2018. Dette er vel at mærke det gennemsnitlige antal i en skoleklasse i kommunen, hvorfor der kan være klasser, hvor antallet af elever er højere eller lavere i kommunen. Antallet af kommuner i kategorien 20 til 22 elever pr. klasse har ligget mere eller mindre stabilt siden 2007. Derimod er der en stor ændring i antallet af kommuner med en henholdsvis lav gennemsnitlig klassekvotient og en høj gennemsnitlig klassekvotient. I 2007 var der i gennemsnit under 20 elever i 43 ud af 98 kommuner – i 2018 gælder det samme i 13 kommuner. I modsætning hertil var der i 2007 kun syv kommuner, der havde en klassekvotient på mere end 22 elever pr. klasse – i 2018 gælder det 38 kommuner. Udviklingen for disse to grupper går altså stort set i modsat retning. Tallene viser en generel udvikling mod flere elever i klasserne. Den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan for 2018 forventes dog at falde fra 21,8 elever i 2017 til 21,7 elever i 2018.