Resumé
Denne rapport afdækker, hvilke konsekvenser algoritmeledelse har for de medarbejderne, der er udsat for det. ’Algoritmeledelse’ betyder, at der bruges computere eller algoritmer til at udføre opgaver, der traditionelt udføres af en menneskelig leder. Det er de seneste år blevet et udbredt fænomen på mange arbejdspladser, men vi har kun meget begrænset viden om, hvad det betyder for medarbejderne at være ledet af computere.
Rapporten beskriver resultaterne af en stor nordisk undersøgelse, som er gennemført blandt medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Undersøgelsens resultater er beskrevet mest uddybende i en engelsksproget hovedrapport, mens denne danske rapport opsummerer de vigtigste resultater med udgangspunkt i tallene fra den danske del af undersøgelsen.
I Danmark indgår der medarbejdere fra tre brancher i undersøgelsen – lagerarbejde, kundeservice/telemarketing og borgerservice. Undersøgelsen viser, at flere forskellige former for algoritmeledelse har relativ stor udbredelse i disse brancher herhjemme:
- Opgavefordeling: 27 % tror eller er sikre på, at der bliver brugt et computerprogram eller et andet digitalt system til at beslutte fordelingen af arbejdsopgaver mellem medarbejdere på deres arbejdsplads.
- Vagtplanlægning: 20 % tror eller er sikre på, at der bliver brugt et computerprogram eller et andet digitalt system til at beslutte medarbejdernes arbejdstider eller vagtplaner.
- Overvågning af arbejdstid: 31 % angiver, at de tror eller ved, at en computer automatisk holder øje med, hvornår de arbejder og hvornår de holder pause.
- Overvågning af lokation: 29 % af de adspurgte tror eller er sikre på, at en computer holder øje med, hvor de befinder sig, når de er på arbejde.
- Overvågning af computeraktivitet: 43 % tror eller ved, at der bruges et system på deres arbejde til at overvåge deres aktiviteter på computeren
- Overvågning af arbejdstempo: 29 % angiver, at de tror eller ved, at der er et computersystem, der holder øje med, hvor hurtigt de arbejder.
- Overvågning af arbejdets kvalitet: 30 % angiver, at der er et computersystem, der holder øje med kvaliteten af deres arbejde.
- Brug af rangliste: 13 % af medarbejderne i undersøgelsen angiver, at der på deres arbejdsplads er en rangliste eller skærm, der sammenligner deres arbejdsindsats med deres kollegaer.
Undersøgelsen viser, at brugen af disse forskellige former for algoritmeledelse kan have flere negative konsekvenser for medarbejderne. Baseret på en analyse af data fra alle de fire lande i undersøgelsen finder vi klare indikationer på, at brugen af algoritmeledelse kan have følgende effekter:
- Lavere jobautonomi. Medarbejdere, der oplever meget algoritmeledelse, oplever i gennemsnit at have mindre frihed til selv at træffe beslutninger og bruge deres evner i jobbet.
- Større arbejdsbyrde. Jo mere algoritmeledelse, medarbejderne er udsat for, desto større arbejdsbyrde oplever de at have.
- Højere stressniveau. Medarbejdere, der oplever meget algoritmeledelse, er generelt mere stressede.
- Lavere grad af tillid. Brugen af algoritmeledelse hænger tæt sammen en lavere grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse.
- Lavere motivation og jobtilfredshed. Medarbejdere, der oplever meget algoritmeledelse, er i gennemsnit mindre motiverede og tilfredse med deres job.
- Større usikker om jobbet. Medarbejdere, der er udsat for meget algoritmeledelse, føler i gennemsnit en større usikkerhed omkring, hvorvidt de kan beholde deres job.
Undersøgelsen viser dog samtidig, at ikke alle disse negative effekter af algoritmeledelse er uundgåelige. Effekterne kan variere under forskellige betingelser.
På arbejdspladser, hvor der er en høj grad af medarbejderindflydelse, har brugen af algoritmeledelse ikke de samme negative konsekvenser. I det tilfælde finder vi ingen negative effekter på graden af autonomi, tillid eller jobtilfredshed og motivation. Disse negative effekter ser også ud til at kunne afbødes, hvis der er en høj grad af gennemsigtighed, hvor ledelsesbeslutninger forklares og kommunikeres klart til medarbejderne.
Algoritmeledelse har dog stadig negative effekter på andre områder, uanset graden af medarbejderindflydelse og gennemsigtighed. Den øgede arbejdsbyrde, det øgede stressniveau og den forhøjede jobusikkerhed ser ikke ud til at kunne afbødes.
Samlet set viser undersøgelsen altså, at indførelsen af ny teknologi på arbejdspladsen indebærer betydelige risici for medarbejderne. Fremkomsten af nye teknologiske redskaber, som gør det muligt at overvåge og styre medarbejderne på nye måder, kan potentielt være dybt skadelig for medarbejderne. Det kan udfordre arbejdstagerrettigheder og undergrave det gode arbejdsmiljø, som de nordiske lande ellers har tradition for at stå vagt om.
HOVEDRAPPORTEN, SOM ER SKREVET PÅ ENGELSK, KAN FINDES HER.
