Resumé
- Investorfradraget giver en stor skatterabat til danskere, der investerer i start-up-virksomheder. Kun en meget lille, og meget rig, gruppe danskere foretager sådan nogle investeringer, og de får derfor hele gevinsten ved fradraget. Afskaffes denne rabat, vil det medføre en besparelse på 110 mio. kr. om året.
- Skatterabatten til boligejere bliver efter planen indført i 2024 for at sikre, at ingen boligejere må stige i skat ved overgangen til det nye boligskattesystem. Den største rabat gives til de rigeste danskere med de dyreste boliger. Droppes skatterabatten, vil det give ca. 2 mia. kr. om året i øgede skatteindtægter i en lang årrække.
- Servicefradraget giver en rabat til familier, der har rengøringshjælp. Det er typisk familier med høje indkomster, der har råd til det, og derfor går gevinsten også primært til den rigeste del af befolkningen. Afskaffes fradraget, vil det give ca. 170 mio. kr. om året i statskassen.
- Fradraget til udlejning af sommerhuse giver en betydelig skatterabat til mange sommerhusejere. De rigeste danskere med de dyreste sommerhuse har den største potentielle gevinst af fradraget. Afskaffes det, vil det give mindst 160 mio. kr. i øgede skatteindtægter.
- Aktiesparekontoen blev indført for at få flere til at investere i aktier. Det er dog dem, der i forvejen har høj aktieindkomst, der har størst gevinst ved ordningen og bruger den mest. Afskaffes den, vil det give ca. 200 mio. kr. om året i øgede skatteindtægter.
- Skattestoppet for boligejere har betydet en udhuling af skatten gennem en årrække. I dag er skatten reelt mere end halveret, og for de rigeste kan gevinsten være endnu større. Annulleres skattestoppet, vil det give 15 mia. kr. i øgede skatteindtægter hvert år.
- Familiehandler gør det muligt for især de rigeste danskere at overdrage store formuer skattefrit til deres børn. Afskaffes denne skatterabat vil det øge skatteindtægterne med mindst 126 mio. kr. om året.
Indledning
I Danmark bryster vi os af at have et velfærdssamfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Derfor har vi også indrettet et progressivt skattesystem, hvor personer med de højeste indtægter betaler de højeste skatter – i hvert fald i udgangspunktet.
Der er nemlig en række særlige regler i skattesystemet, hvor det forholder sig lige omvendt. Disse regler vender den tunge ende nedad og giver skatterabatter til dem, der i forvejen har mest.
I anledning af valgkampen har Cevea lavet en pakkekalender til politikerne, hvor vi hver dag peger på en rigmandsrabat, som kan afskaffes. En afskaffelse af rabatterne vil reducere uligheden og i værste fald reducere arbejdsudbuddet i minimalt omfang. Og samtidig kan pengene bruges til at indfri nogle af de løfter, politikerne giver i disse uger.
1. Investorfradraget
I 2017 besluttede den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre at indføre et såkaldt ’investorfradrag’ for at gøre det mere attraktivt at investere i små og mellemstore unoterede virksomheder, der er i en vækst-/opstartsfase.[1]
Investorfradraget giver personer, der investerer direkte i sådanne virksomheder, et fradrag for halvdelen af investeringerne op til 400.000 kr. årligt. Herudover gives der et fradrag for halvdelen af beløbet op til 125.000 kr. årligt ved investeringer i aktier gennem såkaldte investorfradragsfonde.
Den nuværende socialdemokratiske regering har besluttet at fastholde investorfradraget, men de har dog droppet den planlagte forøgelse af fradraget, som skulle ske i 2023.[2]
Hvis hele investorfradraget på 525.000 kr. udnyttes maksimalt, giver det en skattebesparelse på ca. 77.400 kr. om året.[3]
Så skævt er det
Meget få danskere foretager direkte investeringer i de unoterede opstartsvirksomheder, som er omfattet af skatterabatten. Der er tale om meget risikable investeringer, som også typisk kræver et solidt kendskab til de små virksomheder og den finansielle sektor generelt. Derfor er det også udelukkende de allerrigeste danskere, der har en gevinst ved investorfradraget.
De 90 pct. fattigste danskere har i gennemsnit en gevinst på 0 kr. af investorfradraget, mens de 1 pct. rigeste danskere har langt størstedelen af gevinsten – i gennemsnit 3.100 kr. om året, jf. figur 1. Investorfradraget er altså i udpræget grad en skatterabat til dem, der i forvejen har allermest.
Eftersom det kun er de rigeste danskere, der har en gevinst ved investorfradraget i dag, ville det reducere indkomstuligheden, hvis man afskaffede fradraget. Målt ved Gini-koefficienten skønnes uligheden at blive reduceret med ca. 0,01 pct.-point.[4]
Så dyrt er det
Selvom investorfradraget kun kommer meget få danskere til gode, så koster det alligevel et betydeligt beløb i tabte skatteindtægter. En afskaffelse af investorfradraget ville således medføre øgede skatteindtægter på ca. 120 mio. kr. om året i umiddelbar virkning og 110 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd.[5]
Effekt på arbejdsudbuddet
En afskaffelse af investorfradraget har stort set ingen effekt på arbejdsudbuddet – ifølge Skatteministeriets regnemodeller vil arbejdsudbuddet falde med 40 fuldtidspersoner.[6] Samlet set skønner ministeriet faktisk, at en afskaffelse af investorfradraget vil have en positiv dynamisk virkning, fordi investorfradraget bidrager til en skævvridning af investeringerne, da det kun er nogle virksomheder, der er omfattet af ordningen.[7] Fra et samfundsøkonomisk synspunkt vil det således også være en god idé at afskaffe investorfradraget, hvilket vismændene også tidligere har anbefalet.[8]
2. Skatterabatten til boligejere
I 2024 kommer der efter planen et nyt boligskattesystem. Det indebærer både nye ejendomsvurderinger og nye boligskattesatser. De nye vurderinger er markant højere end de gamle vurderinger, fordi boligpriserne generelt er steget de seneste årtier, hvor der ikke er kommet nye vurderinger.
For at undgå, at boligskatterne stiger med de nye, højere vurderinger, har man besluttet, at boligskattesatserne skal sættes tilsvarende ned. Det betyder, at hvis ejendomsvurderingerne i gennemsnit bliver dobbelt så høje, så skal ejendomsværdiskattesatsen sættes til det halve af den gamle sats. Tilsvarende vil grundskyldssatsen i en kommune blive halveret, hvis grundvurderingerne i kommunen i gennemsnit fordobles.
Denne manøvre sikrer, at boligskatterne ikke generelt vil stige, men derfor kan der alligevel være individuelle boligejere, der står til at stige i skat. Det vil være tilfældet, hvis man bor i et hus eller en lejlighed, som er steget mere i værdi end gennemsnittet. I det tilfælde vil de lavere skattesatser ikke være tilstrækkeligt til at undgå højere skatter.
Det er her skatterabatten til boligejere kommer ind i billedet. Partierne bag boligskatteaftalen har besluttet, at der ikke må være én eneste boligejer, der stiger i skat som følge af de nye boligskatter.[9] De har besluttet at indføre en ”skatterabat”, som betyder, at de boligejere, der stod til at få højere boligskatter ved omlægningen, får en skatterabat. Rabatten er lige præcis så stor, at boligejerne kommer til at betale det samme i boligskat før og efter skatteomlægningen.
Hvis fx en boligejers samlede boligskat (dvs. ejendomsværdiskat og grundskyld) står til at stige fra 10.000 kr. til 15.000 kr. om året, så gives der en skatterabat på 5.000 kr. om året, hvert år indtil boligejeren flytter. Den næste ejer af boligen får ikke nogen skatterabat og skal betale den nye, højere skat.
Så skævt er det
Dem, der får den største gevinst ved skatterabatten, er de boligejere, hvis boliger er steget mest i værdi de seneste 20 år. Det gælder generelt mange boligejere i København, Frederiksberg og kommunerne nord for København, hvor boligpriserne er steget voldsomt i denne periode.[10] Og det gælder i særdeleshed i de områder inden for disse kommuner, hvor priserne er steget allermest.
Vinderne ved skatterabatten er altså især boligejere, der i forvejen har lukreret på de stigende boligpriser. Hvis de har boet i deres bolig i en årrække, så vil de typisk i forvejen have fået en stor skattebesparelse ved det skattestop, der har været siden 2001, hvor ejendomsværdiskatten ikke har kunne stige. Desuden vil de også typisk have fået en stor skattefri formuegevinst ved, at deres bolig er steget markant i værdi. Alligevel er det altså dem, som igen forgyldes med en skatterabat i 2024, som de får lov at beholde, så længe de bliver boende.
Som det fremgår af figur 2, er det også danskere med de højeste indkomster, der får den største skatterabat efter 2024. Mens de 30 pct. af danskerne med de laveste indkomster i gennemsnit får under 200 kr. i skatterabat i 2025, så får de 10 pct. med de højeste indkomster hele 2.290 kr. i skatterabat i gennemsnit. Ser man på de 1 pct. med de allerhøjeste indkomster, så er den gennemsnitlige gevinst ved skatterabatten på hele 6.360 kr.
Skatterabatten til boligejere bidrager dermed til at øge indkomstuligheden. Hvis man ikke indførte en skatterabat i 2024, ville indkomstuligheden blive mindsket væsentlig, især i de første år. I 2025 ville det reducere Gini-koefficienten med hele 0,04 ifølge Skatteministeriet.[11]
Så dyrt er det
Skatterabatterne er en dyr affære. Alle der står til lavere skatter i 2024 får deres skattelettelser, mens alle, der står til at stige, får en rabat, og det efterlader et stort hul i kassen. Skatteindtægterne i de efterfølgende år falder med over 2 mia. kr. om året som følge af skatterabatten.
En afskaffelse af skatterabatten for boligejere ville betyde, at alle boligejere fra 2024 skulle betale den korrekte boligskat efter de gældende skattesatser, uanset om de i dag betaler en lavere skat. Det ville betyde, at de samlede indtægter fra boligskatter forblev på samme niveau som i dag frem for at falde markant især i de første år fra 2024 og frem. I de første år vil en afskaffelse af skatterabatten give et merprovenu på over 2 mia. kr. om året (efter tilbageløb). Frem til 2030 vil det give et merprovenu på i alt ca. 14 mia. kr., og frem til 2050 vil det give ca. 26 mia. kr. ekstra i statskassen i alt.[12]
Uden en skatterabat vil nogle boligejere stå til en større skattestigning i 2024. Selvom det især er det rigeste danskere, der i så fald vil stå til en skattestigning, kan der naturligvis være nogle, som vil have svært ved at betale den højere skat. For at undgå, at nogle vil have svært ved at blive boende i deres bolig fra den ene dag til den anden, kunne i stedet at justere skatterabatten, så den udfases gennem en årrække.
En sådan ordning har man allerede lavet for erhvervsejendomme, herunder udledningsejendomme og andelsboliger. Her gives der ligeledes en skatterabat i 2024, men rabatten udfases betydeligt hurtigere via en stigningsbegrænsningsregel frem for, at rabatten udfases i takt med ejerskifte som ved ejerboliger. Stigningsbegrænsningsreglen indebærer, at ejendomsskatten hvert år kan stige med op til 4,75 pct. af den fuldt indfasede grundskyldsbetaling.
Hvis man indførte en tilsvarende stigningsbegrænsningsregel for ejerboliger og udfasede skatterabatten gennem en årrække, ville man sidestille boligejerne med blandt andre lejere og andelshavere. Det ville give øgede skatteindtægter på i gennemsnit ca. 0,4 mia. kr. om året frem til 2050.[13]
Effekt på arbejdsudbuddet
Hverken en fuld afskaffelse eller en justering af skatterabatten vil have nogen indvirkning på arbejdsudbuddet ifølge Skatteministeriet. Det skyldes, at der generelt antages ikke at være adfærdsvirkninger af boligskatter.[14]
3. Servicefradraget
Servicefradraget indebærer, at man kan få fradrag for udgifter til en række serviceydelser i hjemmet. Servicefradraget var en del af den såkaldte BoligJobordning, som indtil for nyligt også indeholdt et håndværkerfradrag. Håndværkerfradraget er dog blevet afskaffet med virkning fra den 1. april 2022.[15]
BoligJobordningen blev oprindeligt indført i 2011 af den daværende regering (Venstre og Konservative) sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.[16] Siden har det haft forskellige udformninger, men har været permanent siden 2018.[17] I 2022 er fradraget for serviceydelser på op til 6.400 kr.
Så skævt er det
Der er ikke særskilte tal på, hvem der har benyttet servicefradraget de seneste år, men ser man på den samlede BoligJobordning (inkl. håndværkerfradraget), er det i høj grad den rigeste del af befolkningen, der har gjort brug af fradragene.
I 2020 var det 5,5 gange så sandsynligt, at en person med indkomst over 500.000 kr. ville benytte ordningen, som at en person med en indkomst under 350.000 kr. ville. Faktisk benyttede hele 40 pct. af personer med årsindkomster over 700.000 kr. ordningen, mens det kun gjaldt for 4 pct. af personer med indkomster under 200.000 kr.[18]
Derfor er det naturligvis også de rigeste danskere, der i gennemsnit får det største skattefradrag gennem ordningen, jf. figur 3. Ser man på tallene for den samlede BoligJobordning i 2020 (dvs. inkl. håndværkerfradraget), er det tydeligt, at de fleste danskere med almindelige indkomster har en meget begrænset gevinst ved ordningen.
De danskere, der havde en årsindkomst under 200.000 kr. om året, fik i gennemsnit et skattefradrag på ca. 200 kr. i 2020, mens danskere med en årsindkomst på 200.000-350.000 kr. fik 600 kr. i skattefradrag. Tilsammen udgør disse to grupper næsten tre fjerdedele (72 pct.) af befolkningen. De allerrigeste danskere med en årsindkomst på mere end 700.000 kr. fik til sammenligning et skattefradrag på ca. 3.100 kr. i 2020. Denne gruppe udgør ca. 3 pct. af befolkningen.
Samtidig ville en afskaffelse af servicefradraget bidrage til at mindske indkomstuligheden. Ifølge Skatteministeriet ville afskaffelsen af hele BoligJobordningen (inkl. håndværkerfradraget) reducere indkomstuligheden med 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.[19]
Så dyrt er det
En afskaffelse af servicefradraget vil give en besparelse på ca. 200 mio. kr. om året i umiddelbar virkning og ca. 170 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd.[20] Der er altså tale om et betydeligt millionbeløb, som i dag primært gives i skatterabat til den rigeste del af befolkningen.
Servicefradraget antages at medføre en konvertering fra sort til hvidt arbejde.
Dermed vil en afskaffelse af fradraget indebære en afledt negativ dynamiske provenuvirkning. Dette er indregnet i provenuvirkningen ovenfor.[21]
Effekt på arbejdsudbuddet
Skatteministeriet har tidligere angivet, at en afskaffelse af hele BoligJobordningen ikke ville have nogen effekt på arbejdsudbuddet.[22] Senere er man dog nået til en anden konklusion. Ordningen kan ifølge Skatteministeriet have en positiv effekt på arbejdsudbuddet, fordi den dels kan få danskerne til at lave mindre gør-det-selv-arbejde i hjemmet, og dels fordi fradraget kan opleves som en skattelettelse i lighed med for eksempel en topskattelettelse.[23] Med meget stor usikkerhed skønner Skatteministeriet, at en afskaffelse af servicefradraget vil have en negativ effekt på arbejdsudbuddet med ca. 200 fuldtidspersoner.[24]
4. Fradraget til udlejning af sommerhuse
Når man som sommerhusejer udlejer sit sommerhus, så får man et stort skattefradrag for lejeindtægterne. For hvert sommerhus, man ejer, kan man få et fradrag på op til 11.900 kr. om året, hvis man lejer ud privat, og 43.200 kr., hvis man lejer ud gennem et bureau. Har man endnu højere lejeindtægter end det, så får man også et yderligere fradrag på 40 pct. af indtægten herover.[25]
Disse fradrag betyder, at indtægter fra udlejning af sommerhuse beskattes meget lavt.
Hvis man alene udnytter fradraget på 43.200 kr., vil indtægten være helt skattefri, og man få en besparelse på over 18.150 kr.[26] Har man lejeindtægter på f.eks. 200.000 kr. gennem et bureau, vil den samlede gevinst ved fradragene være ca. 44.500 kr. om året.[27]
Så skævt er det
Det er naturligvis kun sommerhusejere, der har mulighed for disse lejeindtægter, og dermed er det kun sommerhusejere, der har en gevinst ved fradragene. Hertil kommer, at det er dem, der ejer de dyreste sommerhuse i de mest attraktive områder, der har mulighed for de højeste lejeindtægter. Dermed er det også dem, der får den største skattegevinst.
Der findes ikke tal på, hvordan gevinsten ved fradragene fordeler sig på indkomstgrupper.[28] Vi kan dog illustrere den potentielle gevinst for indkomstgrupperne ved at se på, hvor mange og hvor dyre sommerhuse, de ejer. Figur 4 viser den gennemsnitlige formue i fritidsboliger fordelt efter indkomstdeciler.
Som det fremgår, er det gennemsnitlige beløb under 50.000 kr. for den halvdel af danskerne, som har de laveste indkomster. Det er udtryk for, at der er få i disse grupper, som ejer sommerhuse og ferielejligheder, eller at de sommerhuse, de ejer, er relativt billige. Omvendt ejer de rigeste danskere langt flere og dyrere sommerhuse. De 10 pct. med de højeste indkomster har i gennemsnit fritidsboliger for knap 470.000 kr.
Dermed har de rigeste danskere altså langt bedre muligheder for at tjene penge på at udleje sommerhuse, og dermed en større gevinst ved skattefradragene.
Så dyrt er det
Der findes ikke opgørelser over, hvor meget staten går glip af i skatteindtægter som følge af fradragene for sommerhusudlejning.
Det skønnes meget konservativt, at en afskaffelse af bundfradraget for udlejning gennem bureau ville give et provenu på ca. 205 mio. kr. før tilbageløb. Dette er baseret på tidligere beregninger fra Skatteministeriet vedr. justeringer af bundfradraget.[29] Det svarer til ca. 160 mio. kr. efter tilbageløb af skatter og afgifter.[30]
Hertil kommer det tabte skatteprovenu ved fradraget på 40 pct. af lejeindtægter over bundgrænsen samt bundfradraget for privat udlejning uden bureau. Den samlede pris ved fradragene er derfor sandsynligvis betydeligt højere end 160 mio. kr. om året.
Omvendt vil incitamentet til at leje sit sommerhus ud blive mindre uden disse fradrag, og det kunne afholde nogle sommerhusejere fra at gøre det. Det vil alt andet lige betyde lavere skatteindtægter, og dermed at provenuet ved at afskaffe fradragene vil være mindre. Vi har dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at indregne en sådan adfærdsvirkning i vores provenuskøn, hvilket er i overensstemmelse med tilgangen hos Skatteministeriet.[31]
Effekt på arbejdsudbuddet
En afskaffelse af fradraget for lejeindtægter fra ferieboliger antages ikke at have nogen effekt på arbejdsudbuddet. Dette er i tråd med antagelsen hos Skatteministeriet, som generelt ikke har regnet med nogen adfærdseffekter ved bundfradraget, jf. ovenfor.
5. Aktiesparekontoen
Aktiesparekontoen blev indført som en del af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer i 2017.[32] Aktiesparekontoen giver mulighed for at få en lavere beskatning af afkastet på aktier. Afkastet på aktier på en aktiesparekonto beskattes med 17 pct. (efter lagerprincippet), hvilket er væsentligt lavere end den almindelige beskatning af aktieindkomst på 27 pct. eller 42 pct.[33] Aktiesparekontoen har et loft på 103.500 kr. i 2022.
Så skævt er det
Aktiesparekontoen blev solgt som en måde at udbrede aktiekulturen i Danmark ved at give den brede befolkning en større gevinst ved at investere i aktier. Det er dog langt fra blevet folkeeje – kun 1,7 pct. af alle voksne danskere har en aktiesparekonto med et indestående.[34] Andelen med en aktiesparekonto er højest blandt danskere med høje indkomster.
Ordningen er også primært interessant for personer, der i forvejen har meget høje aktieindkomster.
Den store andel af befolkningen, som ikke investerer i aktier, har naturligvis ingen gevinst ved ordningen. Det gælder næsten 80 pct. af danskerne.[35]
For en almindelige aktieinvestor, som har for eksempel 50.000 kr. investeret i aktier, vil gevinsten ved at oprette en aktiesparekonto være ca. 350 kr. på et normalt år.[36]
Det er den lille gruppe af investorer med over ca. 920.000 kr. i aktier, der har den største gevinst af aktiesparekontoen. De vil have en gevinst på ca. 1.800 kr. på et normalt år.[37] Deres aktieindkomst er nemlig så høj, at den alternative beskatning uden en aktiesparekonto ville være 42 pct. Det er kun ca. 2 pct. af befolkningen, der har så høj en aktieindkomst, at de bliver beskattet med den høje sats.[38]
Som det fremgår af figur 5, er det også danskere med de højeste indkomster, der i gennemsnit får den største gevinst ved aktiesparekontoen. Mens de 80 pct. af danskerne med de laveste indkomster i gennemsnit har en gevinst på under 100 kr., så har de 1 pct. med de allerhøjeste indkomster en gevinst på 610 kr. om året.
En afskaffelse af aktiesparekontoen ville bidrage til at mindske indkomstuligheden med ca. 0,01 pct.-point målt på Gini-koefficienten.[39]
Så dyrt er det
En afskaffelse af aktiesparekontoen vil ifølge Skatteministeriet indebære et merprovenu på ca. 300 mio. kroner om året i umiddelbar virkning og ca. 200 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd.[40]
Effekt på arbejdsudbuddet
Det vil have en meget begrænset negativ effekt på arbejdsudbuddet, hvis man afskaffer aktiesparekontoen.[41] Det er derfor svært at se gode argumenter for, hvorfor der skal være en aktiesparekonto-ordning ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Vismændene har ligeledes påpeget tidligere, at aktiesparekontoen komplicerer skattesystemet, og at ”det er svært at se en samfundsøkonomisk fornuftig begrundelse for at skabe denne forskelsbehandling af forskellige former for aktieopsparing.”[42]
6. Skattestoppet for boligejere
I 2001 indførte den daværende regering (Venstre og Konservative) et skattestop, som har betydet, at den enkelte boligejers ejendomsværdiskat ikke har kunnet stige de sidste 20 år,[43] og det medfører en kæmpe rabat til mange af landets boligejere – især boligejere i de dyreste områder, hvor priserne er steget mest i perioden.
Ejendomsværdiskatten er en skat, der betales for ejerboliger, og den udgør en procentdel af ejendommens værdi (ifølge den offentlige ejendomsvurdering).
Siden 2002 er boligpriserne (og dermed ejendomsværdierne) mere end fordoblet, men skatten er ikke fulgt med – den er forblevet den samme i kroner på grund af skattestoppet. Derfor er den reelle beskatning blevet udhulet år efter år. Selvom den almindelige ejendomsværdiskat formelt er 0,92 pct. i dag, så udgør skatten en langt mindre andel af de faktiske ejendomsværdier i dag, og den effektive ejendomsværdiskat er således meget lavere – ved boligskatteomlægningen i 2024 vil den effektive beskatning kun være ca. 0,44 pct.[44]
Dermed er skatten på boliginvesteringer blevet meget lempelig i sammenligning med skatten på andre investeringer. Ejendomsværdiskatten er nemlig principielt en lagerbeskatning af den kapitalgevinst, man får som boligejer. Den er dog meget lavere end skatten på andre kapitalgevinster, f.eks. aktieafkast. Den effektive beskatning af boligafkast er cirka 11 pct. i dag, mens den effektive beskatning af øvrige kapitalindkomster er ca. 30 pct – altså cirka tre gange så høj.[45]
Hvis beskatning af bolig var på niveau med beskatning af andre typer formue, skulle ejendomsværdiskatten altså være langt højere end i dag. Cevea har foreslået, at satsen sættes til 1,0 pct. i stedet for 0,44 pct. Det vil svare til, at skattestoppet annulleres – se nærmere i vores analyser herom.[46]
Så skævt er det
Det er danskerne med de dyreste boliger, der har den største gevinst ved den lave ejendomsværdiskat. Samtidig er det de danskere med højest indkomst, der ejer de dyreste boliger.
Der findes ikke nogen nyere beregninger på, hvordan gevinsten ved den lave ejendomsværdiskat præcist fordeler sig på tværs af indkomstgrupper.[47] På baggrund af indkomstgruppernes boligformue kan vi dog estimere, hvor stor den gennemsnitlige gevinst er ved, at den effektive sats er 0,44 pct. frem for 1,0 pct. af ejendomsværdien.
Som det fremgår af figur 6, er gevinsten for danskerne med de laveste indkomster ikke ret stor – i gennemsnit ca. 700 kr. om året for de 10 pct. fattigste. Omvendt er gevinsten ca. 19.600 kr. om året i gennemsnit for de 10 pct. med de højeste indkomster.
Hvis man satte ejendomsværdiskatten op, ville det bidrage væsentligt til at mindske indkomstuligheden. Vismændene vurderede i 2016, at en afskaffelse af ejendomsværdiskattestoppet ville mindske indkomstuligheden med 0,1 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.[48] Effekten vil i dag være større, da den effektive sats er faldet yderligere siden denne beregning blev lavet i 2016.
Så dyrt er det
Udhulingen af ejendomsværdiskatten har kostet mange, mange milliarder i tabt skatteprovenu. Hvis udhulingen blev annulleret, så den effektive ejendomsværdiskat blev sat op til 1 pct. fra de forventede 0,44 pct. i 2024, skønnes det at indebære et merprovenu på ca. 15 mia. kr. om året.
Dette skøn er baseret på en antagelse om, at boligpriserne vil falde med 5-10 pct. [49] som følge af de højere skatter.[50] Dermed vil provenuet stige med ca. 105-116 pct. fra de nuværende ca. 14 mia. kr. om året.[51]
En så markant stigning i skatten bør indfases over en årrække frem for at blive indført i ét hug i 2024. Provenuvirkningen de enkelte år afhænger også af, hvor langsomt de højere skatter skulle indfases.
Effekt på arbejdsudbuddet
En højere ejendomsværdiskat vil ikke have nogen indvirkning på arbejdsudbuddet ifølge Skatteministeriet. Det skyldes, at der generelt antages ikke at være adfærdsvirkninger af boligskatter.[52]
7. Familiehandler
En familiehandel er et salg af en bolig mellem nære familiemedlemmer, typisk fra forældre til barn. På grund af særlige skatteregler kan bolighandlen ske til langt under markedsværdien, så penge reelt skifter hænder uden, at der betales skat. Og det strider mod den måde, vi ellers beskatter penge, der skifter hænder – også indenfor familien.[53] I Danmark skal penge, der skifter hænder, normalt beskattes med en gaveafgift på 15 pct.[54] Men har pengene form af en bolig, der skifter hænder i en familiehandel, kan skatten undgås.
Hvis en bolig har en værdi på 3 mio. kr., og den bliver solgt til et nært familiemedlem til 1,8 mio. kr., flyder der 1,2 mio. kr. mellem familiemedlemmer udenom skattebetaling. Var de 1,2 mio. kr. foræret som en gave, ville det udløse en skattebetaling på 160.000 kr.[55]
Fidusen benyttes i stort omfang, og beløbene i de enkelte handler er store. Alene i 2019 blev der gennemført 1.762 familiehandler med ejerlejligheder i landets fem største byer, og den gennemsnitlige overdragede formue var 1,2 mio. kr.[56]
Efter planen skal der i 2024 komme nye offentlige ejendomsvurderinger, som vil løse en del af problemet. Men i en analyse af Cevea i samarbejde med adjunkt ved Aarhus Universitet, Carsten Andersen, viser vi, at mindst 40 pct. af de overdragede formuer fortsat vil kunne ske med det nye vurderingssystem.[57]
Så skævt er det
Forudsætningen for at give sit barn en formue gennem en familiehandel er, at man selv har formue af en vis størrelse. Ved familiehandler med lejligheder går der ofte et forældrekøb forud for handlen: Forældrene køber en bolig, som barnet kan bo i, for eksempel mens den unge studerer, og senere overtager den unge boligen til en kunstigt lav pris i en familiehandel.
Men det er langt fra alle, der har mulighed for at købe en bolig til deres barn. To tredjedele af lejlighederne, som bliver brugt til forældrekøb, er ejet af forældre i den øverste tiendedel af indkomstfordelingen.[58] Danmarks Statistik har vist, at forældrene, der laver forældrekøb, har indkomster, der er dobbelt så store som gennemsnittet og formuer, som er ca. tre gange så store som gennemsnit.[59] Og mange af lejlighederne videresælges til barnet efterfølgende.[60]
Udover at det kræver en bolig og i mange tilfælde en stor boligformue at gennemføre en familiehandel, er der et andet ulighedsperspektiv ved familiehandler. Det afspejler nemlig en særlig skattefritagelse for nedarvet formue – så har man råd til det, kan man benytte den særlige fidus til at omgå skatten på 15 pct. Skal velhavere virkelig have den særlige fordel at betale mindre i skat af pengegaver, blot fordi de har råd til at gennemføre en bolighandel i familien?
Så dyrt er det
Indtil det nye ejendomsvurderingssystem som planlagt træder i kraft i 2024, vil der hvert år fortsat kunne overdrages store summer med familiehandler. Men selv om de nye vurderinger lukker en del af skattehullet, er vores vurdering, at penge fortsat vil flyde udenom skattebetaling. For eksempel vil der ved en familiehandel med en typisk 2-værelses ejerlejlighed i København til omkring 3,0 mio. kr. fortsat kunne overdrages 600.000 kr. skattefrit.[61]
Alene ved familiehandler med ejerlejligheder i landets fem største byer kommer vi formentlig til at gå glip af skatteindtægter på mindst 126 mio. kr.[62] Det er konsekvensen af den 20 pct.-regel, som erstatter de gældende regler. Dette er et forsigtigt skøn, da formuer overdraget via handler med sommerhuse og villaer ikke er regnet med.
Derudover bliver de nye vurderinger kun opdateret hvert andet år og vil derfor hurtigt forældes i områder med kraftige prisstigninger. Det gør det muligt at overdrage endnu større formuer end angivet ovenfor. Hvis samme 2-værelses lejlighed havde fulgt prisudviklingen i Københavnsområdet over de seneste to år – altså fra 2,3 mio. kr. til 3,0 mio. kr.[63] – ville der kunne overdrages over 1 mio. kr. i denne familiehandel.[64]
Familiehandler er og vil fremover være en lukrativ fidus for de velhavende.
Effekt på arbejdsudbuddet
Forskning peger på, at en pludseligt erhvervet formue kan betyde tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,[65] færre arbejdstimer og lavere arbejdsindkomst.[66] Alt i alt en reduktion af arbejdsudbuddet. Et svensk studie finder, at vindere af 1,0 mio. SEK i lotterier, reducerer deres arbejdsindtægt med 5,5 pct.[67]
På den baggrund forventer vi, at en fjernelse af fidusen ved familiehandler kan give et positivt arbejdsudbud på omkring 50 fuldtidspersoner, når de nye regler træder i kraft.[68]
Fjerner man mulighederne for at overdrage formue skattefrit via familiehandler, vil det mindske uligheden, øge arbejdsudbuddet og sikre større skatteindtægter.
For at fjerne fidusen foreslår Cevea, at usikkerhedsspændet følger usikkerheden i vurderingen. Når nu de nye vurderinger bliver bedre end de gamle, bør man indsnævre spændet fra det nuværende 15 pct. til 10 pct., i stedet for at udvide til 20 pct. som planlagt. Derudover foreslår vi, at problemet med forældelsen af vurderingen fjernes ved at kræve en opdateret vurdering i forbindelse med familiehandler.
