fbpx

Danmark er ikke lykkedes med at få flere udsatte unge i uddannelse eller job de sidste ni år

INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Malte Nyfos Mathiasen

    METODE

    NOTER

    REFERENCER

    AE-rådet (2018): I dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse

    Børne- og Socialministeriet (2018): Socialpolitisk Redegørelse

    Danmarks Statistik. (2017). Metodenotat – registerbaseret NEET-indikator.

    Danmarks Statistik (2019): Efterkommere er oftere ikke i uddannelse

    Danmarks Statistik. Statistikbanken. Forskellige udtræk

    Deloitte. (2016). Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og
    produktionsskoleforløb.

    EVA (2017), De unge i målgruppen for forberedende tilbud

    Ekspertgruppen (2017): Bedre veje til en ungdomsuddannelse – anbefalinger til regeringen

    Epinion. (2015). Desk research af danske studier om restgruppen.

    Epinion (2018): Pædagogisk praksis på AVU og produktionsskoler

    Kommunernes Landsforening (KL). 2018. Udsatte Børn – Nøgletal 2018.

    KORA (2015). Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige – Teknisk rapport

    Modstrøm (set 2019), www.viermodstrøm.dk

    Regeringen (2017). Aftale om bedre veje til uddannelse og job

    ROCKWOOL Fonden (2017), Hvad ved vi om udsatte unge? – historik, omfang og årsager.

    ROCKWOOL Fonden (september 2017). Kort Nyt

    ROCKWOOL Fondens forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag (2018). Afkast af uddannelse – det samfundsmæssige og individuelle rationelle.

    UVM: Andel af en ungdomsårgang der forventes at få en uddannelse

    Resumé

    Det er stærkt bekymrende, at man i de sidste ni år ikke har været i stand til at nedbringe andelen af unge, der står uden uddannelse eller job. De første elever starter den 1. august i den nye uddannelse, Forberedende Grunduddannelse. Uddannelsen skal hjælpe særligt denne gruppe unge tilbage på sporet. Men uddannelsen er født med en usikker økonomi. Og samtidigt skal kommunerne håndtere et stigende antal unge med sociale problemer uden øget finansiering. Det er til gengæld også klart, at der vil være en stor samfundsmæssig gevinst ved at løfte gruppen ud af udsathed, i beskæftigelse eller i uddannelse.

    Denne gruppe unge mennesker risikerer at komme dårligt fra start og blive en kilde til en masse af samfundets problemer. Vi er bange for, at man ikke tager det her alvorligt nok. Problemet er ikke blevet mindre – eller løst de sidste ni år. Samtidig er uddannelse blevet vigtigere for at klare sig. Derfor bør det politiske system give de unge mere opmærksomhed og investere i deres fremtidsudsigter,” siger Malte Nyfos Mathiasen, analytiker i Cevea.

    Analysen konkluderer blandt andet, at:

    • Andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller i job, har ligget relativt konstant omkring 10,5 % siden 2008. I de nyeste tal fra 2017 opgøres antallet til 70.000 unge. Det er en absolut stigning på omtrent 11.600 flere unge siden 2008, hvilket afspejler, at ungdomsårgangene i dag er større. Ungemålsætningen er at halvere andelen af unge, som ikke er under uddannelse eller i job. De seneste ni års politiske initiativer har ikke formået at nedbringe andelen, hvilket illustrerer udfordringens omfang.
    • Flere 25-årige tager i dag en ungdomsuddannelse. I løbet af de seneste 10 år er andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse steget med 7 %-point til 79 % i 2018. Skal man nå Ungemålsætningen om, at 90 % 25-årige skal have en ungdomsuddannelse, skal 8.500 flere 25-årige tage en ungdomsuddannelse i 2030 sammenlignet med i dag.
    • At øge erhvervsdeltagelsen blandt udsatte unge er samfundsøkonomisk en god forretning, fordi de vil betale mere i skat og modtage mindre i overførselsindkomst. Hvis erhvervsdeltagelsen for 5.000 udsatte unge i 25-årsalderen hvert år øges til niveauet for ikke-udsatte ufaglærte unge, vil gevinsten for de offentlige finanser være 12 mia. kr. om året. Efter 5 år vil BNP være vokset med ca. 4. mia. kr. og beskæftigelsen med 11.000 personer. Efter 35 år vil BNP være 33 mia. kr. større og beskæftigelsen forøget med 60.000 personer.
    • De nye FGU-institutioner risikerer at skulle begynde tilværelsen med at spare eller køre med underskud, hvis antallet af elever ikke når de forudsatte målsætninger. Ceveas beregninger viser, at en FGU-institution kan få 6,1 mio. kr. i budgetunderskud i 2019. Tilskuddet per årselev står til at falde fra 106.000 kr. i 2019 til 101.000 kr. i 2022 på grund af omprioriteringsbidraget på 2 % i 2021 og 2022.

    INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Malte Nyfos Mathiasen

    METODE

    NOTER

    REFERENCER

    AE-rådet (2018): I dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse

    Børne- og Socialministeriet (2018): Socialpolitisk Redegørelse

    Danmarks Statistik. (2017). Metodenotat – registerbaseret NEET-indikator.

    Danmarks Statistik (2019): Efterkommere er oftere ikke i uddannelse

    Danmarks Statistik. Statistikbanken. Forskellige udtræk

    Deloitte. (2016). Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og
    produktionsskoleforløb.

    EVA (2017), De unge i målgruppen for forberedende tilbud

    Ekspertgruppen (2017): Bedre veje til en ungdomsuddannelse – anbefalinger til regeringen

    Epinion. (2015). Desk research af danske studier om restgruppen.

    Epinion (2018): Pædagogisk praksis på AVU og produktionsskoler

    Kommunernes Landsforening (KL). 2018. Udsatte Børn – Nøgletal 2018.

    KORA (2015). Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige – Teknisk rapport

    Modstrøm (set 2019), www.viermodstrøm.dk

    Regeringen (2017). Aftale om bedre veje til uddannelse og job

    ROCKWOOL Fonden (2017), Hvad ved vi om udsatte unge? – historik, omfang og årsager.

    ROCKWOOL Fonden (september 2017). Kort Nyt

    ROCKWOOL Fondens forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag (2018). Afkast af uddannelse – det samfundsmæssige og individuelle rationelle.

    UVM: Andel af en ungdomsårgang der forventes at få en uddannelse