Resumé
I juni 2017 nedsatte regeringen et erhvervsfremmeudvalg for at forbedre den danske erhvervsfremmeindsats, som kritiseres for at mangle fokus og have for mange aktører1 . Årlige rapporter fra Dansk Industri (DI) og Dansk Byggeri (DB) måler kommunernes erhvervsvenlighed og understreger, at lav erhvervsvenlighed kan medføre, at virksomheder flytter ud af kommunen. De antager en korrelation mellem deres måling af erhvervsvenlighed og erhvervsaktivitet.
Analysen her gør status på erhvervsaktiviteten i de danske kommuner. Den undersøger fem forskellige indikatorer på dette; privat beskæftigelse, produktivitet, eksport, iværksætteri og vækst, og rangerer kommunerne i et samlet indeks, der viser, hvor aktiviteten er størst og mindst.
En lav placering på listen over Danmarks bedste erhvervskommuner er ikke et udtryk for, at en kommune ikke yder nok for at øge erhvervsaktiviteten eller ikke arbejder positivt på at samarbejde med lokale virksomheder og tiltrække flere. Tværtimod er sammenhængen mellem indekset for erhvervsaktivitet her i analysen og DI og DB’s indekser for erhvervsvenlighed meget lille3 . Dermed er de mest erhvervsvenlige kommuner, som det måles i DI’s og DB’s analyser, ikke nødvendigvis de kommuner, der rent faktisk har den største erhvervsaktivitet. Det tyder på, at de tidligere analyser ikke indfanger, hvordan kommuner bedst sikrer højere erhvervsaktivitet og understreger samtidig behovet for mere dybdegående undersøgelser af effekterne af kommunernes tiltag.
Analysen viser:
- De store byer ligger højt på listen over erhvervsaktivitet. København er f.eks. den bedste iværksætterkommune, mens væksten er høj i Aarhus. De store byer placerer sig til gengæld lavt på DI og DB’s lister for erhvervsvenlighed målt på parametre som skatteniveau og offentlig service. Denne analyse understreger derimod vigtigheden af adgangen til menneskelige ressourcer og tilstedeværelsen af international infrastruktur som de vigtigste parametre for høj erhvervsaktivitet.
- Der er ingen sammenhæng er mellem danske kommuners såkaldte ”erhvervsvenlighed” og den faktiske erhvervsaktivitet. Dermed kan det ikke konkluderes, at kommunerne kan øge erhvervsaktiviteten ved at forbedre de parametre, som DI og DB bruger for at måle erhvervsvenlighed. På den måde findes der ingen simple kommunale løsninger til at øge erhvervsaktiviteten på tværs af alle landets kommuner, hvilket understreger behovet for en decentraliseret indsats.
- Gladsaxe og Ballerup er de to kommuner med den højeste erhvervsaktivitet. I bunden ligger Stevns og Gribskov. Midtjyske kommuner og kommuner fra hovedstadsområdet dominerer toppen af listen, mens erhvervsaktiviteten er lav på Fyn og i Vest- og Sydsjælland.
