fbpx

Danskerne tvivler på en værdig alderdom i velfærdsstaten. Men det er de unge, der tror mest på velfærden

INDHOLD

FORFATTER(E)

Rie Ljungmann
Ask Lund Jakobsen

METODE

Analysen er baseret på to befolkningsundersøgelse af Megafon for Cevea. Undersøgelserne er webbaserede og gennemført i perioden 10. april til 12. april 2018.

Målgruppen for undersøgelsen er personer i alderen 18 år og derover.

Respondenterne i undersøgelsen er kontaktet via e-mail ved undersøgelsens start. De har haft mulighed for at besvare spørgsmålene fra 10. april kl. 12.00 til 12. april kl. 11.00.

Til undersøgelsen om overførselsindkomster er anvendt en bruttostikprøve på 1.856, hvoraf 1.092 interview er gennemført. Det giver en gennemførelsesprocent på 59 procent, hvilket regnes for tilfredsstillende for en internetundersøgelse.

Til undersøgelsen om overførselsindkomster er anvendt en bruttostikprøve på 2.114 e-mails. 1.119 brugbare interview er gennemført. Det giver en gennemførelsesprocent på 53 procent,
hvilket regnes for tilfredsstillende for en internetundersøgelse.

For undersøgelser af denne art er 1.000 interview et passende antal interview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater.

Alle tal er afrundet uden decimaler, hvorfor ikke alle resultater for de enkelte spørgsmål summerer til 100 procent.

n: angiver antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet.

Figur 1 i analysen baserer sig på et simpelt, aritmetisk gennemsnit af de forskellige aldersgruppers besvarelser på de syv spørgsmål om velfærdsområderne. Alle øvrige figurer er afrapporteret direkte.

I det efterfølgende appendiks findes figurer, der viser en række af undersøgelsens resultater fordelt på hhv. område og aldersgrupper.

NOTER

REFERENCER

Resumé

En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster.

Målingen viser en noget lunken tilslutning fra danskerne med hensyn til, om den offentlige sektor er i stand til at sikre god kvalitet på syv forskellige velfærdsområder. Samtidig finder danskerne niveauet af og adgangen til overførselsindkomster passende.

De unge viser sig i målingen at være mest positive over for velfærden generelt og på alle de syv områder. Højere alder viser sig derimod at gå hånd i hånd med større skepsis overfor, om den offentlige sektor er i stand til at sikre god velfærd. Samtidig er højere alder forbundet med en mere positiv holdning til overførselsindkomsterne.

Analysen viser:

  1. Danskerne mener generelt, at den offentlige sektor leverer gode ydelser, omend den samlede vurdering ikke kan kaldes begestret. Især kvaliteten af uddannelse vurderes højt.
  2. Danskerne mener, at den offentlige sektors evne til at sikre en værdig alderdom er dårlig. 57 procent af de 18-29-årige mener i høj eller meget høj grad, at den offentlige sektor sikrer god velfærd på tværs af de syv områder, og er dermed den mest positive gruppe blandt de adspurgte i målingen.
  3. Det samme gælder for 51 procent blandt de 30-39-årige, 46 procent blandt de 40-49-årige, 40 procent blandt de 50-59-årige, 37 procent blandt de 60-69-årige og 46 procent blandt personer på 70 år eller derover.
  4. Danskerne mener generelt ikke, at niveauet af overførselsindkomster er for højt og er overvejende uenige i, at det er for let at modtage overførslerne. Især de 60-69-årige mener at overførslerne er passende.

Cevea mener

Denne meningsmåling er en del af Ceveas arbejde på velfærdsområdet og løbende målinger af befolkningens holdninger til forskellige aspekter af velfærdssamfundet. De konkrete spørgsmål og design i denne undersøgelse er bl.a. lavet på baggrund af en overvejelse om, hvad der egentligt er den bagvedliggende grund til, at mere end hver femte unge vælger i det forgange år indikerede, at de ville stemme på Liberal Alliance.

Det gav anledning til at undersøge, om der generationsmæssigt kan tales om, at der tages et skridt væk fra velfærdssamfundet i de yngre generationer. Og i så fald, om der er nogle af velfærdsstatens institutioner eller områder der særligt skuffer de yngre vælgere, samt om der er en utilfredshed med det sociale sikkerhedsnet og overførselssystemet i Danmark.

Det ville ikke være nogen stor overraskelse, hvis der i de generationer, der har oplevet ”den reformerede” offentlige sektor, var en ringere tilslutning til velfærdssamfundet. De yngre generationer er vokset op med løbende 2 procents-besparelser i den offentlige produktion, fremdrifts- og SU-reform, tilbagetrækningsreform, med udsigt til et meget langt arbejdsliv, forringede dagpenge og muligheder for førtidspension til unge.

Vi kan konstatere, at det ikke har medført en ringere vurdering af velfærdssamfundets produktion eller ydelser hos de yngre danskere. Tværtimod. For det er ikke blandt de unge, men blandt voksne og ældre danskere, at der findes en observerbar desillusion med selve velfærdsproduktionen. Altså dem der har oplevet samfundets udvikling over årtier. Undtaget herfra er de decideret ældre, aldersgruppen 70+, der i parentes bemærket er de, som oftest er brugere af en bredt set negativt vurderet ældreomsorg. Ser man på generationernes forhold til kvaliteten af kerneområderne i velfærdsstaten og størrelsen eller berettigelsen af ydelserne, er der intet generationsmæssigt der tyder på en svagere tilknytning – overordnet set.

Når det så er sagt, så er det generelle tilfredshedsniveau langt fra højt. Særligt danskerenes lave forventning til en værdig alderdom vækker bekymring. De fleste danskere har ældre i deres familie, så omsorgen for ældre er ikke noget man kan mene, at danskerne alene har deres viden om fra kritiske sager i medierne. Holdningerne skyldes formentlig en kombination af egne erfaringer og indtrykket fra medierne.

Denne undersøgelse er lavet i sammenhæng med en tidligere offentliggjort undersøgelse2, der har kastet lys over danskernes forhold til selve den offentligt ansatte medarbejdergruppe. Denne analyse viste, at 80 procent af danskerne overordnet oplever, at de offentligt ansatte, de møder, er dygtige til deres arbejde. Men at en overvældende del, 41 procent, ikke mener, at de offentligt ansatte har gode muligheder for at gøre deres arbejde.

I Cevea er vi af den opfattelse, at denne undersøgelse understøtter et billede af et samfund, der på tværs af generationerne er tilfredst med velfærdssamfundet, men samtidig også mener, at der er en række mangler og således kun giver de fleste velfærdsområder en middelkarakter. Set i relation til den positive opfattelse af medarbejderne og deres kompetencer, virker det logisk, at der en frustration over det, man kunne kalde organisering og styring af den offentlige produktion.

Derudover er der intet billede af, at befolkningen i noget bredt omfang eller i enkelte generationer mener, at overførsler ved arbejdsløshed er for lette at få eller er for rundhåndende – hvad man ellers kunne forvente på baggrund af den politiske debat, der har været på området de seneste år.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Rie Ljungmann
Ask Lund Jakobsen

METODE

Analysen er baseret på to befolkningsundersøgelse af Megafon for Cevea. Undersøgelserne er webbaserede og gennemført i perioden 10. april til 12. april 2018.

Målgruppen for undersøgelsen er personer i alderen 18 år og derover.

Respondenterne i undersøgelsen er kontaktet via e-mail ved undersøgelsens start. De har haft mulighed for at besvare spørgsmålene fra 10. april kl. 12.00 til 12. april kl. 11.00.

Til undersøgelsen om overførselsindkomster er anvendt en bruttostikprøve på 1.856, hvoraf 1.092 interview er gennemført. Det giver en gennemførelsesprocent på 59 procent, hvilket regnes for tilfredsstillende for en internetundersøgelse.

Til undersøgelsen om overførselsindkomster er anvendt en bruttostikprøve på 2.114 e-mails. 1.119 brugbare interview er gennemført. Det giver en gennemførelsesprocent på 53 procent,
hvilket regnes for tilfredsstillende for en internetundersøgelse.

For undersøgelser af denne art er 1.000 interview et passende antal interview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater.

Alle tal er afrundet uden decimaler, hvorfor ikke alle resultater for de enkelte spørgsmål summerer til 100 procent.

n: angiver antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet.

Figur 1 i analysen baserer sig på et simpelt, aritmetisk gennemsnit af de forskellige aldersgruppers besvarelser på de syv spørgsmål om velfærdsområderne. Alle øvrige figurer er afrapporteret direkte.

I det efterfølgende appendiks findes figurer, der viser en række af undersøgelsens resultater fordelt på hhv. område og aldersgrupper.

NOTER

REFERENCER

SENESTE ANALYSER AF Rie Ljungmann ELLER Ask Lund Jakobsen
SE ALLE
Arbejdsmarked
Ansatte med 0-timers-kontrakter blev ramt hårdere af corona-krisen
8. oktober 2021
Skat
Ejendomsværdiskatten bør skrues op
21. september 2021
Arbejdsmarked
Kritik af analyse af 0-timers-kontrakter skyder ved siden af
16. september 2021
Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021