Danskerne udviser stort samfundssind – også når de skal til lommerne

Økonomi

7. april 2020 | Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Simon Bruun

Dette notat afdækker danskernes samfundssind på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved coronaindsatsen er kommet på dagsordenen. Vi har i dagene 30. marts – 1. april med Megafons hjælp spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) om deres villighed til at acceptere indsatser mod spredningen af corona-virus, selv om disse kan have store økonomiske konsekvenser for dem selv og for samfundet.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Simon Bruun

Ask Lund Jakobsen

[email protected]

Asbjørn Sonne Nørgaard

21725413

[email protected]

METODE

Resultaterne bygger på en internetundersøgelse gennemført blandt medlemmer af MEGAFONpanelet. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 30. marts til 1. april 2020.

Målgruppen for undersøgelsen er fastsat til personer i alderen 18 år og derover.

Der er gennemført 1.004 interview til undersøgelsen. For en undersøgelse af denne art er 1.000 et passende antal interview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater.

Rækkefølgen på de spørgsmål, som ligger til grund for figur 1 og 2, er tilfældig, således at der ikke er systematiske ”rækkefølge-effekter”, hvor svaret på de første spørgsmål kan påvirke svaret på de efterfølgende.
Svarmaterialet er vægtet for at sikre repræsentativiteten i forhold til den samlede befolkning.

Vægtning er sket efter køn, alder, område og parti i forhold til den aktuelle fordeling af Danmarks befolkning (kilde: Danmarks Statistik, ”Folketal pr. 1. juli 2019 efter køn, område, alder og tid” – www.statistikbanken.dk).

NOTER

REFERENCER

Resumé

Ny måling (30.3.-1.4.2020) af et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) viser stor og usvækket opbakning til de massive politiske indsatser for at bekæmpe corona-epidemien.
Adspurgt om ”Politikerne skal gøre alt, hvad de kan for at begrænse konsekvenserne af corona-epidemien i Danmark” erklærer mellem 63 pct. og 79 pct. sig helt eller overvejende enige – også selv om indsatsen indebærer store omkostninger for den enkelte og for samfundet.

Opslutningen til corona-indsatsen er stor, selv når den har store samfundsmæssige omkostninger:
- 2 ud af 3 danskerne (66 pct.) erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det er usikkert, om de konkrete indsatser virker.
- 2 ud af 3 danskerne (66 pct.) erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det betyder, at nedlukningen af Danmark fortsætter indtil 1. juni.
- 63 pct. af danskerne erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det medfører, at der kommer 50.000 flere arbejdsløse.
Opslutningen er endnu større, når corona-indsatsen har betydelige personlige omkostninger: 4 ud af 5 danskere (79 pct.) erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, selv om jeg skal betale 1% mere i skat.

13-16 pct. flere danskere er således villige til at bære en personlig omkostning end en samfundsmæssig omkostning (p<0,01).
Når de samfundsmæssige omkostningerne ved corona-indsatsen stiger, falder tilslutningen: For samme sundhedsmæssige gevinst falder andelen, der erklærer sig helt eller overvejende enige i, at vi skal gøre indsatsen, med 12 pct.-point (p<0,01), hvis omkostningen er 100.000 flere arbejdsløse snarere end kun 20.000 flere arbejdsløse.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Simon Bruun

Ask Lund Jakobsen

[email protected]

Asbjørn Sonne Nørgaard

21725413

[email protected]

METODE

Resultaterne bygger på en internetundersøgelse gennemført blandt medlemmer af MEGAFONpanelet. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 30. marts til 1. april 2020.

Målgruppen for undersøgelsen er fastsat til personer i alderen 18 år og derover.

Der er gennemført 1.004 interview til undersøgelsen. For en undersøgelse af denne art er 1.000 et passende antal interview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater.

Rækkefølgen på de spørgsmål, som ligger til grund for figur 1 og 2, er tilfældig, således at der ikke er systematiske ”rækkefølge-effekter”, hvor svaret på de første spørgsmål kan påvirke svaret på de efterfølgende.
Svarmaterialet er vægtet for at sikre repræsentativiteten i forhold til den samlede befolkning.

Vægtning er sket efter køn, alder, område og parti i forhold til den aktuelle fordeling af Danmarks befolkning (kilde: Danmarks Statistik, ”Folketal pr. 1. juli 2019 efter køn, område, alder og tid” – www.statistikbanken.dk).