Resumé
- 48 pct. af deltagerne på Folkemødets events er kvinder og 52 pct. er mænd. Det inkluderer alle events, dvs. både debatter, workshops, koncerter osv.
- Ser vi kun på debatter, som udgør hovedparten af alle events, er der også næsten lige mange kvinder og mænd blandt deltagerne. 46 pct. af debattørerne er kvinder og 54 pct. er mænd. I 2014 udgjorde kvinder kun 34 pct. af debatdeltagerne, og der er således sket en markant positiv udvikling over de seneste 10 år.
- Der er dog forskel på, hvilke arrangementer kvinder og mænd deltager i.
-
- Der er en klar overvægt af mænd, når der er tale om ’hårdere’ emner såsom forsvarspolitik (68 pct.), teknologi og digitalisering (61 pct.) og transport og byggeri (61 pct.).
- Der er en omvendt en overvægt af kvinder, når der er tale om ’blødere’ emner såsom ligestilling, køn og minoriteter (65 pct.), socialpolitik og integration (57 pct.) og børn, unge og undervisning (56 pct.).
Indledning
Cevea har også gennem en årrække holdt øje med kønsbalancen i danske avisers debatspalter. Den seneste undersøgelse viser, at der i 2023 stadig kun optræder halvt så mange kvinder som mænd på debatsiderne.[3]
I denne analyse undersøger vi ligestillingen på Folkemødet 2024, og her ser vi et noget andet billede. Her går det overraskende godt med ligestillingen af mænd og kvinder i samfundsdebatten.
Analysen er baseret på en gennemgang af hele programmet på Folkemødet 2024. Ved hjælp af webscraping har vi hentet oplysninger om i alt 3.270 events og undersøgt kønsfordelingen blandt de 9.932 deltagere.
På Folkemødet er mænd og kvinder ligestillet i debatten
Ud af alle disse deltagere er 48 pct. kvinder, og 52 pct. er mænd, jf. Figur 1. Mange deltagere optræder flere gange på forskellige events, men kønsfordelingen er den samme, uanset om vi tæller antallet af unikke personer eller lader deltagerne tælle med flere gange. Kvinder og mænd er altså stort set ligeligt repræsenteret på i Folkemødets events i 2024.
Figur 2 viser kønsfordelingen opdelt på de forskellige eventtyper. Som det fremgår, er der nogenlunde balance mellem kønnene ved de fleste eventtyper. Der er dog et klart flertal af mænd på events af typen musik/underholdning/performance (63 pct.) og typen sport/bevægelse (61 pct.). Omvendt er der en klar overvægt af kvindelige deltagere på eventtypen aktivering/workshop (59 pct.).
På de mere klassisk politiske arrangementer, debat, foredrag/tale og interview/samtale, er andelen af kvinder 47 pct. samlet set. Her er der altså en omtrent ligelig fordeling af mænd og kvinder. Debatter er den klart største eventkategori og udgør hovedparten af events på folkemødet. Her er 46 pct. af deltagerne kvinder.
Tallene er bemærkelsesværdige i lyset af den kønsskævhed, vi ser i erhvervslivet, i politik og i den brede offentlige debat. For eksempel er der kun 16 pct. kvinder blandt direktører i Danmark,[3] i landets kommunalbestyrelser er der 36 pct. kvinder,[4] og der er ikke en eneste kvinde blandt de 20 mest citerede eksperter i medierne.[5] En nylig analyse fra Cevea viser, at kun 34 pct. af avisernes debatindlæg i 2023 var skrevet af en kvinde, og på lederplads er skævheden endnu større, idet kvinder kun skrev 24 pct. af avisernes ledere.[6] På den baggrund kunne man have forventet, at der også ville være langt flere mandlige deltagere på Folkemøde, men her har man tilsyneladende knækket koden til en langt mere ligestillet samfundsdebat.
Flere kvindelige debattører de seneste 10 år
Ved de første undersøgelser i 2014 og 2015 udgjorde kvinder kun 34 pct. af deltagerne, se figur 3. Dengang var der altså omtrent dobbelt så stor sandsynlighed for at se en mand på scenen til en debat som en kvinde. De efterfølgende år steg kvindeandelen gradvist, og da Kvinfo senest undersøgte kønsrepræsentation i 2019, var kvindeandelen steget til 42 pct.
Som denne undersøgelser viser, er udviklingen fortsat. I 2024 er andelen af kvindelige debatdeltagere steget til 46 pct. Samlet set er der altså sket en stigning på 12 pct.-point i andelen af kvindelige debattører på 10 år. Kønsfordelingen er i dag meget tæt på at være lige til debatarrangementerne.
Mænd taler om forsvar, kvinder taler om ligestilling
Figur 4 viser fordelingen af mænd og kvinder på politiske events med forskellige temaer. Politiske events omfatter debatter, foredrag/taler og interview/samtaler. Den overordnede andel af kvinder på disse events er 47 pct. Men den varierer afhængig af temaet for debatterne
Der er en klar overvægt af mænd, når der er tale om ’hårde’ emner såsom forsvarspolitik (68 pct.), teknologi og digitalisering (61 pct.) og transport og byggeri (61 pct.).
Omvendt er der flest kvinder, når der er tale om ’blødere’ emner såsom ligestilling, køn og minoriteter (65 pct.), socialpolitik og integration (57 pct.) og børn, unge og undervisning (56 pct.).
Selvom der er klare forskelle mellem de forskellige temaer, så er forskellene langt mindre, end de har været tidligere.
Kvinfo har i deres tidligere undersøgelser set på kønsrepræsentationen ved debatarrangementer med forskellige temaer. Sammenlignet med tallene fra 2019, er der sket en markant stigning i andelen af kvinder ved debatarrangementer inden for flere temaer:
- Forsvarspolitik: Fra 13 pct. til 32 pct. kvinder.
- Økonomi, finans og skat: Fra 32 pct. til 42 pct. kvinder.
- Klima og energi: Fra 34 pct. til 42 pct. kvinder.
- Vækst, erhverv og beskæftigelse: Fra 35 pct. til 43 pct. kvinder.
Udviklingen er endnu mere markant, hvis man sammenligner med tidligere år, hvor der i langt højere grad var mandsdominerede temaer med meget få kvindelige deltagere.
Kønsrepræsentationen på Folkemødet 2024 ligner en succeshistorie for ligestillingen. Kvinders deltagelse på scenerne er steget støt men sikkert de seneste 10 år, og i år fylder kvindelige stemmer (næsten) lige så meget som mandlige i samfundsdebatten på Bornholm.
Data og metode
Deltagernes køn er bestemt ud fra deres fornavn med udgangspunkt i den officielle liste over alle godkendte navne til drenge og piger.[9] Ved fornavne, der er godkendt til både drenge og piger, har vi kodet kønnet til enten mand eller kvinde, hvis et køn udgjorde mere end 90 pct. af personer med navnet i Danmark.[10] I øvrige tilfælde hvor fornavnet er kønsneutralt, eller deltageren er angivet som en gruppe eller under alias, indgår deltageren ikke i analysen (n=180).
Kønsfordelingen er opgjort ud fra antallet af eventdeltagelser, hvorfor den samme person kan indgå i beregningen flere gange, hvis vedkommende deltager i flere events. I alt er der 9.932 eventdeltagelser fordelt på 4.912 unikke personer. Den overordnede fordeling af mænd og kvinder er den samme, uanset om vi tæller eventdeltagelser eller unikke personer.