Resumé
Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10 procent fattigste danskere lever altså i dag for mindre, end de gjorde sidste år. Det er første gang siden 2011, at indkomsten falder for en gruppe af danskere. På den måde får de fattigste 10 procent ikke del i den generelle velstandsfremgang. Det afspejles også i, at antallet af personer i lavindkomstfamilier eksklusiv studerende voksede med 35.028 personer fra 2015 til 2016 – den største stigning siden finanskrisen. Udviklingen rammer særligt børn i fattige familier, der lider sociale og materielle afsavn. På sigt koster det samfundet penge, fordi fattige børn får en dårligere uddannelse og oftere ender på offentlig
forsørgelse.
Analysen viser:
- Nye tal viser, at antallet af personer i lavindkomstfamilier eksklusiv studerende voksede med 35.028 fra 2015 til 2016. Det er den største stigning siden finanskrisen.
- Med 17.656 flere kontanthjælpsmodtagere i lavindkomstfamilier rammes den gruppe særligt hårdt. Det går især ud over børn, der er stærkt repræsenteret blandt de berørte familier med kontanthjælpsmodtagere.
- Grænsen for, hvad ens indkomst skal være, før man tilhører landets 10 procent fattigste, faldt fra 2015 til 2016 for første gang siden 2011 fra 125.997 kr. til 125.058 kr. Grænsen giver det mest retvisende billede af indkomstudviklingen for de fattigste 10 procent af befolkningen og et samlet billede af, at de fattigste danskere lever for færre penge end tidligere. Det er bemærkelsesværdigt, at indkomsten falder for de 10 pct. fattigste, mens den stiger for alle andre indkomstgrupper.
