fbpx

Forældre ønsker at styrke de praktiske fag i folkeskolen og større fokus på fagligt svage elever

INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Stine Laurberg Myssen
    Magnus Thorn Jensen

    METODE

    NOTER

    [1] Se Folkeskolelovens §1 og §18.

    [2] Se Undervisningministeriet (2019). Ny talentindsats skal løfte talentfulde elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne i hele landet.

    [3] Nielsen, H. og S. Skyum (2019). Minister opgiver national talentpulje til folkeskolens kloge børn. Jyllands-Posten.

    [4] Se bl.a. Mette Frederiksens tale ved Folketingets afslutningsdebat 2021; Wind, A. (2022). Løkke vil redesigne skolen for drengenes skyld: ”De passer på en måde ikke længere ind”. Altinget; Jensen, C. og G. Madsen. (2021). Skolen skal både være boglig og praktisk. Jyllands-Posten; Bay, J. (2021). Mere praksisfaglighed i folkeskolen og øget samarbejde med lokale virksomheder. Dansk Arbejdsgiverforening.

    [5] Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet udgør praktiske fag 14 pct. af timerne i udskolingen i Danmark mod 27 pct. i Sverige og 20 pct. i Norge. Aisinger, P. (2022). Sverige og Norge har næsten dobbelt så mange praktiske lektioner i udskolingen som Danmark. Folkeskolen.dk

    [6] Se Aftale om styrket praksisfaglighed og Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden

    [7] Se regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark (2022).

    [8] Se udspillet En bredt favnende folkeskole fra december 2021 fra bl.a. Danske Skoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Dansk Erhverv og en række faglige ungdomsorganisationer. Se også Bølling-Ladegaard, A. (2022). Rosenkrantz-Theil starter opgøret med den teoretiske skole: Vores fagrække afspejler, at vi har et for smalt dannelsesbegreb. Skolemonitor.

    [9] Se eksempelvis Dandanell, N. (2018). Sådan vil oppositionen styrke de praktiske fag i skolen. Skolemonitor.

    [10] Reformkommissionen (2021). Unge uden uddannelse.

    REFERENCER

    Resumé

    • 6 ud af 10 forældre (59 pct.) mener, at folkeskolen bør gøre mere for at løfte de fagligt svageste elever, mens 4 ud af 10 (41 pct.) i stedet mener, at der bør gøres mere for at udfordre de fagligt stærkeste elever.
    • Særligt forældre til børn, som er blandt de fagligt svageste, mener, at der bør gøres mere end i dag for at løfte de svageste elever. Det samme gælder for forældre med lave indkomster, hvor et stort flertal (72 pct.) mener, at folkeskolen bør gøre mere for de fagligt svageste.
    • Knap to ud af tre forældre (63 pct.) mener, at de praktiske fag i folkeskolen bør styrkes, også selvom det går ud over de boglige fag. Godt 1 ud af 3 (37 pct.) mener i stedet, at de boglige fag bør styrkes.
    • Også her er det særligt forældre med de fagligt svagere børn, og forældre med lave indkomster, der mener, at de praktiske fag i folkeskolen skal styrkes. Selv blandt forældrene til de fagligt allerstærkeste børn er der dog et flertal (58 pct.), der ønsker at styrke de praktiske fag.

    Indledning

    ​Folkeskolen er en af de mest bærende samfundsinstitutioner i Danmark, og derfor er folkeskolens rolle og ansvar også konstant til debat.

    Vores folkeskoler står med en stor og kompleks opgave. På den ene side er det folkets skole, som skal samle alle elever fra forskellige samfundslag og give dem de samme grundlæggende forudsætninger for både at tage en uddannelse og deltage som samfundsborgere i vores demokrati. Blandt andet derfor er folkeskolen også indrettet som en enhedsskole, hvor eleverne ikke opdeles efter faglige niveauer.

    På den anden side har eleverne i folkeskolen vidt forskellige behov, udfordringer og evner, og undervisningen skal tilgodese denne forskellighed og møde den enkelte elev dér, hvor de er. Ifølge folkeskoleloven er det folkeskolens formål at fremme ”den enkelte elevs alsidige udvikling”, og undervisningen skal tilrettelægges efter den enkelte elevs behov og forudsætninger.[1]

    Derfor er det ikke så underligt, at det vedvarende diskuteres, om man har ramt den rigtige balance i folkeskolen, og om der prioriteres rigtigt mellem elever med forskellige behov og evner.

    I denne analyse undersøger vi, hvad danske forældre mener om folkeskolens fokus i dag. Herunder afdækker vi, 1) om forældrene mener, at der bør være mere fokus på de fagligt svageste eller fagligt stærkeste elever og 2) om forældrene mener, at der bør være mere fokus på praktiske eller boglige fag sammenlignet med i dag.

    Analysen baserer sig på en stor spørgeskemaundersøgelse med over 1.500 besvarelser fra et bredt udsnit af forældre med børn på grundskolens mellemtrin og udskoling. For en yderligere beskrivelse af metoden bag undersøgelsen henvises til afsnittet ’Metoden bag’.

    Forældre ønsker mere fokus på de svageste elever

    Er der i dag den rigtige prioritering mellem at løfte de fagligt svageste elever og udfordre de fagligt stærkeste? Det er et af de centrale spørgsmål, der ofte bliver stillet til folkeskolen, og det har i den grad været genstand for politiske slagsmål de seneste år.

    Under den tidligere Lars Løkke Rasmussen-regering blev der igangsat en større talentindsats, som skulle løfte de fagligt stærkeste og mest talentfulde elever.[2]

    Hos den socialdemokratiske regering, som kom til i 2019, var fokus et helt andet. Som noget af det første skrottede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil den nye talentindsats.[3]

    For at undersøge, om forældrene mener, at der bør gøres mere for svage eller stærke elever end i dag, er de blevet bedt om at forholde sig til to udsagn, som kan opfattes som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Forældrene skulle svare, om de er mest enige med person A eller mest enig med person B. Udsagnene lød:

    A siger: Folkeskolen bør gøre mere end i dag for at løfte de fagligt svageste elever.

    B siger: Folkeskolen bør gøre mere end i dag for at udfordre de fagligt stærkeste elever.

    Størstedelen af forældrene mener, at der bør gøres mere for de fagligt svageste elever, end i dag, jf. figur 1. Ca. 6 ud af 10 (59 pct.) er enten helt enige (25 pct.) eller delvist enige (34 pct.) i, at skolen bør gøre mere for at løfte de fagligt svage elever. Omvendt er ca. 4 ud af 10 (41 pct.) enten helt (16 pct.) eller delvist (25 pct.) enige i, at der bør gøres mere for de fagligt stærkeste elever.

    Forældrenes holdning afhænger i høj grad af deres eget barns faglige niveau, jf. figur 2. Blandt de forældre, som vurderer, at deres barn er blandt de fagligt svageste i klassen, er der hele 79 pct., der mener, at der bør gøres mere end i dag for at løfte de fagligt svageste elever i folkeskolen, mens kun 21 pct. mener, at det i højere grad er det fagligt stærkeste, der skal udfordres.

    Helt anderledes ser det ud blandt de forældre, som vurderer deres barn til at være blandt de fagligt stærkeste i klassen. Her mener kun 38 pct., at der bør gøres mere end i dag for at løfte de fagligt svageste, mens hele 62 pct. i stedet mener, at der bør gøres mere for at udfordre de fagligt stærkeste.

    Denne store forskel indikerer klart, at mange forældres holdning til folkeskolen i høj grad er bestemt af, hvilke behov de ser for deres eget barn.

    Ser man på forældrenes indkomst, er der også store forskelle på, hvad de svarer, jf. figur 3. Blandt forældrene med de laveste indkomster (under 400.000 kr. om året) mener et stort flertal (72 pct.), at der bør gøres mere for at løfte de fagligt svageste elever.

    Bortset fra forældre med de absolut højeste indkomster er der blandt alle andre forældre et flertal for at prioritere de fagligt svageste elever. Blandt de rigeste forældre med indkomster over 1,2 mio. kr. om året er der omvendt et klart flertal (70 pct.), der mener, at der børes mere for at udfordre de fagligt stærkeste elever.

    Der er en vis sammenhæng mellem forældrenes indkomst og deres vurdering af deres barns faglige niveau (r=0,16). En regressionsanalyse viser dog, at både barnets faglige niveau og forældrenes indkomst har selvstændig forklaringskraft i forhold til forældrenes holdning til spørgsmålet, jf. tabel C i appendiks.

    Forældre ønsker at styrke de praktiske fag

    Et andet tema, som fylder meget i debatten om folkeskolen, er afvejningen mellem boglige og praktiske fag.

    Gennem en årrække er det boglige og teoretiske nemlig kommet til at fylde mere og mere, og denne ’akademisering’ af folkeskolen er blevet kritiseret fra flere sider.[4]

    I dag har danske skoleelever langt mindre praktisk undervisning og færre praktiske fag end for eksempel norske eller svenske skoleelever.[5]

    I de seneste år har der dog været et større fokus på at styrke de praktiske fag i folkeskolen. I 2018 besluttede man i folkeskoleforligskredsen, at der skulle indføres obligatoriske praktisk/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, som er prøvefag, der også tælles med i folkeskolens afgangseksamen.[6]

    Den nye SVM-regering har allerede slået fast, at man ønsker at styrke de praktiske fag yderligere. I regeringsgrundlaget står: ”Regeringen mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold” .[7] Mere praktisk indhold i folkeskolen skal også bidrag til få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

    Både den tidligere Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og en række interesseorganisationer og faglige organisationer har haft samme ønske, og parterne har arbejdet med at finde løsninger i forummet ’Sammen om skolen’.[8]

    Selvom der altså er bred enighed om, at vi skal have flere praktiske fag, så tales der ikke ret meget om, hvad der skal være mindre af for at gøre plads i skoleskemaet. Den oplagte konsekvens ved at afsætte flere timer til praktiske fag er naturligvis, at der bliver færre timer til de klassisk boglige fag. Det lyder dog ofte i debatten om flere praktiske fag, at det ikke må ske på bekostning af de klassiske boglige fag.[9] Medmindre man øger antallet af undervisningstimer, vil der dog i praksis blive tale om en prioritering.

    For at undersøge forældrenes holdning til, om der bør prioriteres anderledes mellem praktiske og boglige fag, er de igen blevet bedt om at forholde sig til to udsagn fra to personer (A og B) og svare på, om de er mest enige med person A eller person B. Udsagnene lød:

    A siger: De praktiske fag bør styrkes i folkeskolen, også selv om det går ud over de boglige fag.

    B siger: De boglige fag bør styrkes i folkeskolen, også selv om det går ud over de praktiske fag.

    Som det fremgår af figur 4 svarer knap 2 ud af 3 forældre (63 pct.), at de er mest enige i, at de praktiske fag bør styrkes, også selvom det går ud over de boglige fag. 19 pct. er helt enige, mens 44 pct. er delvist enige.

    Omvendt mener godt 1 ud af 3 forældre (37 pct.), at det i højere grad er de boglige fag, der bør styrkes, også selvom det går ud over de praktiske fag. Her er 10 pct. helt enige, mens 27 pct. er delvist enige.

    Der er altså opbakning fra langt størstedelen af forældrene til, at de praktiske fag bør prioriteres højere.

    Med den måde spørgsmålet er stillet, er forældrene nødt til at forholde sig til, at det netop er et spørgsmål om prioritering og ikke en gratis omgang at styrke de praktiske fag. Men selv, når det stilles hårdt op, mener det store flertal af forældre, at de praktiske fag bør styrkes.

    Forældrenes holdning til spørgsmålet afhænger til en vis grad af, hvor fagligt stærkt, de mener, deres eget barn er, jf. figur 5. Blandt de forældre, som vurderer, at deres barn er blandt de fagligt svageste, er der hele 83 pct., der mener, at de praktiske fag bør styrkes, mens 17 pct. mener, at det i højere grad er de boglige fag, der skal styrkes.

    Selv blandt forældrene med de fagligt stærkeste børn er der dog et klart flertal (58 pct.), der mener at de praktiske fag bør styrkes, selvom det går ud over de boglige fag. Her er der tale om forældre, hvis børn i forvejen klarer sig godt fagligt med det nuværende skoleskema, der er domineret af boglige fag. I det lys er det slående, at også disse forældre overvejende mener, at de praktiske fag bør prioriteres højere på bekostning af de boglige fag.

    Ser man på forældrenes indkomst er forskellene mere markante. Blandt de forældre, der har de laveste indkomster (under 400.000 kr. om året) er der et stort flertal (69 pct.), der mener, at de praktiske fag bør styrkes på bekostning af de boglige fag. Blandt de absolut rigeste forældre med husstandsindkomster over 1,2 mio. kr. om året er der dog et flertal (62 pct.), der mener, at det er de boglige fag, der skal styrkes, også selvom det går ud over de praktiske fag. I alle andre indkomstgrupper er der blandt forældrene et klart flertal for at styrke de praktiske fag.

    Igen skal det bemærkes, at der er et vist sammenfald mellem elevens faglige niveau og forældrenes indkomst. Begge dele har dog en selvstændig forklaringskraft i forhold til forældrenes holdning til prioriteringen mellem praktiske og boglige fag, jf. tabel C i appendiks.

    Konklusion

    Debatten om folkeskolens udvikling og prioritering er evigt aktuel. Det er den, fordi folkeskolen er en central samfundsinstitution, der både skal sikre børn og unge et godt barneliv og forberede de unge til uddannelse, job og demokratisk dannelse. Debatten er i disse år særlig relevant, fordi der er bred politisk enighed om, at der er behov for flere med praktiske og erhvervsrettede uddannelser, og fordi for mange unge slet ikke får en uddannelse.[10]

    Analysen viser, at der blandt forældre til børn i grundskolen er to klare prioriteringer:

    Dels bør folkeskolen gøre mere for at løfte de fagligt svageste elever. Det mener omtrent 6 ud af 10 forældre. Kun blandt de absolut mest velstillede forældre med en årsindkomst på over 1,2 mio. og blandt de forældre, der har de fagligt allerstærkeste børn, er prioriteringen en anden.

    Dels er der blandt forældre til børn i grundskolen stor enighed om, at praksisfagligheden skal styrkes, også selv om det sker på bekostning af de boglige fag. Det er 63 pct. af forældrene helt eller delvis enige i, og uanset om deres eget barn er blandt de fagligt svageste eller fagligt stærkeste, er der et stort flertal for at styrke de praktiske fag.

    Det er kun blandt de allermest velstående forældre med en årsindkomst på over 1,2 mio. kr., at et flertal mener, at de boglige fag skal styrkes, selvom det sker på bekostning af de praktiske fag. Under 10 pct. af alle danske familier har en husstandsindkomst på mere end 1,2 mio. kr.

    Metoden bag

    Datagrundlaget for analysen stammer fra en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med børn på grundskolens mellemtrin og udskoling (4.-10. klassetrin). Dataindsamlingen er foretaget af Norstat og gennemført ad to omgange i perioderne 4. marts til 12. marts 2022 og 23. marts til 25. marts 2022. I alt er 1.559 brugbare interviews gennemført med en svarprocent på 37.

    Svarpersonerne i undersøgelsen er tilfældigt udvalgt blandt børnefamilier i Norstatpanelet stratificeret efter køn og bopælsregion. For at sikre en så høj repræsentativitet som muligt er svarmaterialet vægtet efter forældrenes køn og bopælsregion samt børnenes klassetrin i forhold til den aktuelle fordeling i befolkningen, jf. Danmarks Statistik.

    Analysen er primært baseret på to spørgsmål, hvor forældrene er blevet præsenteret for to udsagn, som det fremgår af analysen ovenfor. Forinden er de blevet præsenteret for følgende tekst:

    ”Nu kommer en række politiske påstande, som du kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Du skal svare, om du er mest enig med person A eller mest enig med person B. Selvom du ikke er helt enig med nogen af parterne, vil vi alligevel bede dig svare, hvilken påstand der kommer nærmest dit eget synspunkt.”

    Det er kun forældre til børn i 4.-10. klasse, der indgår i undersøgelsen. Der er ingen systematiske forskelle i svarmønstrene på tværs af klassetrin i undersøgelsen, hvorfor vi ikke har grund til at tro, at holdningerne skulle være væsentligt anderledes blandt forældre til yngre børn.

    I analysen fremhæves kun resultater, som er statistisk signifikante ved 0,05-niveau. Af hensyn til gennemsigtighed er der angivet 95 pct.-konfidensintervaller for alle andele i tabel A og B i appendiks.

    Appendiks

    INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Stine Laurberg Myssen
    Magnus Thorn Jensen

    METODE

    NOTER

    [1] Se Folkeskolelovens §1 og §18.

    [2] Se Undervisningministeriet (2019). Ny talentindsats skal løfte talentfulde elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne i hele landet.

    [3] Nielsen, H. og S. Skyum (2019). Minister opgiver national talentpulje til folkeskolens kloge børn. Jyllands-Posten.

    [4] Se bl.a. Mette Frederiksens tale ved Folketingets afslutningsdebat 2021; Wind, A. (2022). Løkke vil redesigne skolen for drengenes skyld: ”De passer på en måde ikke længere ind”. Altinget; Jensen, C. og G. Madsen. (2021). Skolen skal både være boglig og praktisk. Jyllands-Posten; Bay, J. (2021). Mere praksisfaglighed i folkeskolen og øget samarbejde med lokale virksomheder. Dansk Arbejdsgiverforening.

    [5] Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet udgør praktiske fag 14 pct. af timerne i udskolingen i Danmark mod 27 pct. i Sverige og 20 pct. i Norge. Aisinger, P. (2022). Sverige og Norge har næsten dobbelt så mange praktiske lektioner i udskolingen som Danmark. Folkeskolen.dk

    [6] Se Aftale om styrket praksisfaglighed og Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden

    [7] Se regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark (2022).

    [8] Se udspillet En bredt favnende folkeskole fra december 2021 fra bl.a. Danske Skoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Dansk Erhverv og en række faglige ungdomsorganisationer. Se også Bølling-Ladegaard, A. (2022). Rosenkrantz-Theil starter opgøret med den teoretiske skole: Vores fagrække afspejler, at vi har et for smalt dannelsesbegreb. Skolemonitor.

    [9] Se eksempelvis Dandanell, N. (2018). Sådan vil oppositionen styrke de praktiske fag i skolen. Skolemonitor.

    [10] Reformkommissionen (2021). Unge uden uddannelse.

    REFERENCER

    SENESTE ANALYSER AF Magnus Thorn Jensen ELLER Stine Laurberg Myssen ELLER Asbjørn Sonne Nørgaard
    SE ALLE
    Ligestilling
    Det går godt med ligestillingen på Folkemødet
    13. juni 2024
    Ligestilling
    Fortsat dobbelt så mange mænd som kvinder i debatspalterne
    13. juni 2024
    Arbejdsmarked
    Computer in Command: Consequences of algorithmic management for workers
    11. juni 2024
    Arbejdsmarked
    Computerchefer: Algoritmeledelse har store konsekvenser for medarbejderne
    11. juni 2024