fbpx

Fra flygtning til kollega

INDHOLD

FORFATTER(E)

Rie Ljungmann
Sofie Engelbrecht
Kristian Weise
Malte Nyfos Mathiasen
Simon Bruun

METODE

NOTER

REFERENCER

Resumé

Analysen viser, at regeringens mål om at nå en arbejdsmarkedsdeltagelse for asylansøgere på 50 % er realiseret i en lang række kommuner, på landsplan 23 kommuner. Det går særligt godt i Region Hovedstaden, hvor 10 ud af 29 kommuner har nået regeringens målsætning.

Hvad virker i arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge:

Analysen baserer sig på en kortlægning af og kontakt med indsatsen i hovedstadsregionen.

  1. Overordnet set er kommunerne blevet bedre til at sætte sig ind i flygtningenes kompetencer.
  2. Kommunerne er blevet bedre til at rette beskæftigelsesindsatsen mod de brancher, hvor der er efterspørgsel.
  3. Virksomhederne er mere motiverede – det må forventes at være konjunkturbetonet.
  4. Kommunerne kan nemmere skabe resultater med færre flygtninge, der til gengæld får et integreret forløb.
  5. Højkonjunkturen kommer flygtningene til gavn. Man skal være sig bevidst, at netop denne gruppe er særligt udsat ved en økonomisk opbremsning.
  6. Forbedringspotentiale: Virksomhederne er stadigt uklare over, hvad flygtningene kan, når de møder dem.
  7. En bedre uddannelsesindsat og en dokumentation af den enkelte flygtnings kompetencer, vil hjælpe dem yderligere.
  8. Uddannelseselementet i en succesfuld IGU er det, der kan forbedres.
  9. Nogen flygtninge kunne man med fordel investere lidt mere i uddannelsesmæssigt.
  10. Sammenbrud beror som regel på bristede forventninger hos enten virksomhed, flygtning eller kommune – det er en løbende udfordring at skabe klarhed i relationen.   

Hvad virker i vores nabolande, som vi burde interessere os for: 

  1. Andre lande har haft succes med private rekrutteringsbureauer.
  2. De svenske hjemmeserviceordninger RUT & ROT er anderledes designet og er mere succesfulde end den danske. Her har man særligt skabt resultater ift. at få kvinderne på arbejdsmarkedet: Kvinderne er det stadigt uløste problem ift. arbejdsmarkedsdeltagelse.
  3. I Sverige og i Norge er de bedre til at få flygtninge i gang hurtigere, end vi er – det skyldes, at man allerede får dem i beskæftigelse under asylbehandlingen. Vi anbefaler, man ser på ’Hurtigsporet’ og ’Snabbsporet’ fra Norge og Sverige, som retter sig især mod uddannede flygtninge tidligt i asylfasen. I Danmark skal asylansøgere have opholdt sig seks måneder i landet, hvilket forhaler den tidlige indsats i den beskæftigelsesrettede integration.
  4. Lønsubsidier eller reduktion af sociale bidrag i skattesystemer, der er anderledes end det danske har virket i andre lande, men der er næppe en efterspørgselsmangel i øjeblikket, der kan berettige det, og Danmark har en anden skattestruktur uden sociale bidrag fra virksomheder.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Rie Ljungmann
Sofie Engelbrecht
Kristian Weise
Malte Nyfos Mathiasen
Simon Bruun

METODE

NOTER

REFERENCER

SENESTE ANALYSER AF Kristian Weise ELLER Malte Nyfos Mathiasen ELLER Sofie Engelbrecht ELLER Rie Ljungmann ELLER Simon Bruun
SE ALLE
Arbejdsmarked
Ansatte med 0-timers-kontrakter blev ramt hårdere af corona-krisen
8. oktober 2021
Skat
Ejendomsværdiskatten bør skrues op
21. september 2021
Arbejdsmarked
Kritik af analyse af 0-timers-kontrakter skyder ved siden af
16. september 2021
Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021
SENESTE ANALYSER MED TEMAET Integration
SE ALLE
Arbejdsmarked
Ansatte med 0-timers-kontrakter blev ramt hårdere af corona-krisen
8. oktober 2021
Arbejdsmarked
Kritik af analyse af 0-timers-kontrakter skyder ved siden af
16. september 2021
Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021
Arbejdsmarked
300.000 danskere har garanteret 0 arbejdstimer
12. september 2021