Globalisering uden organisering = ulighed

INDHOLD

FORFATTER(E)

Aske Skov Andersen
Malte Nyfos Mathiasen

METODE

Analyserne i nærværende notat er baseret på data fra ILO (organisationsprocent og overenskomstdækning), OECD (mål for global indkomstulighed og BNP), Credit Suisse (mål for formueulighed), World Inequality Database (mål for indkomstulighed i verdensdele) og Danmarks Statistik (danske mål for indkomstulighed).

Både indkomstdata og formuedata er fra de 36 OECD-lande samt seks andre lande (Kina, Indien, Sydafrika, Rusland, Costa Rica og Brasilien).

I Figur 11 og 12 er der anvendt data for alle lande, hvor OECD opgør BNP. Det vil sige OECD-lande samt Kina, Rusland, Brasilien, Indien, Sydafrika, Costa Rica, Rumænien, Bulgarien, Indonesien, Colombia, Argentina, Malta og Cypern. I Figur 11 indgår Indien dog ikke.

I notatet er Danmarks Statistiks data for indkomstulighed anvendt til analyser kun af Danmark, da det er registerdata af meget høj kvalitet. Data fra OECD anvendes til internationale sammenligninger efter internationale kvalitetsstandarder. Danmark Statistik anbefaler selv, at man til internationale sammenligninger anvender data fra Eurostat eller OECD. Danmarks Statistik og OECD opgør imidlertid indkomstulighed forskelligt.

Data fra ILO og World Inequality Database baserer sig på individer.

Data fra World Inequality Database er opgjort før skat, mens øvrig indkomstulighedsdata er opgjort på baggrund af disponibel indkomst.

For data fra OECD er analyseenheden husstande, mens det hos Danmarks Statistik er familier. Det har dog ikke store praktiske implikationer

Data fra Credit Suisse om formueuligheder baserer sig på individer over 20 år.

Det er omstridt, hvordan man opgør formue. Credit Suisse får nogle lidt højere estimater blandt de 10 pct. og 1 pct. rigeste end OECD. Det skyldes forskelle i definitioner, antagelser og mål fra forskellige kilder. OECD baserer sig på husholdninger, hvorimod Credit Suisse baserer sig på individer over 20 år. Credit Suisse indeholder bedre tidsserier, hvorfor de konsistent er valgt i dette notat

NOTER

REFERENCER

Resumé

Analysen påpeger at lande med stærk faglig organisering typisk er mindre ulige. Det kan skyldes, at kollektive forhandlinger er en forudsætning for bred fordeling af gevinster ved produktivitetsstigninger, ikke mindst da det giver bedre mulighed for at forhandle sig til ordentlige lønninger.

Indkomstuligheden har været stigende i Danmark siden 1990. I samme periode har medlemstallene hos de overenskomstbærende fagforeninger været støt faldende fra 76 pct. i 1987 til 67 pct. i 2016. Det fremgår af figur 9, at der er sammenhæng mellem de to udviklingstendenser i Danmark over tid; når medlemstallene falder, har uligheden tendens til at stige.

Opsummering af analysen: 

  •  I perioden 1987-2016 er den faglige organisationsprocent i Danmark faldet fra 76 pct. til 67 pct. Samtidig er uligheden steget. Internationalt set er der en klar sammenhæng mellem faglig organisering og mindre ulighed. Lande der har en høj grad af faglig organisering og overenskomstdækning, særligt i Nordeuropa er typisk også lande med mindre ulighed og større velstand.
  • Hvis den globale vækst skal komme flere til gode, skal lønmodtagere i verdens vækstcentre have bedre mulighed for at organisere sig i fagforeninger, forhandle kollektive overenskomster m.m.
  • Europa er i dag den verdensdel, hvor indkomstuligheden er mindst før skat målt ved, hvilken an-del af den samlede indkomst de 1 pct. og 10 pct. rigeste tjener. I næsten alle verdensdele er indkomstuligheden steget, herunder særligt i Nordamerika, Rusland og Ukraine, Kina og Indien. F.eks. tjente de rigeste 1 pct. i Indien 10 pct. af den samlede indkomst i 1990 og 21 pct. i 2015
  • Formueuligheden er markant større end indkomstuligheden i alle lande, særligt for Danmark. Danmark er det 37. mest ulige land blandt 42 sammenlignelige – primært OECD-lande – målt ved ginikoefficienten for formue, og Danmark placerer sig også langt nede ved de andre mål for formueulighed.
  • For formueandel, som de nederste 40 pct. ejer, scorer Danmark en absolut bundplacering. Det gør sig særligt gældende, fordi der ikke korrigeres for Danmarks særlige, økonomiske struktur, boligmarkedet med høj, privat gæld og arbejdsmarkedspensioner. Det skærper et internationalt billede af, at Danmark har stor formueulighed
  • Formueuligheden er steget i næsten alle lande – kun med et par undtagelser – både, hvis man måler formueandelen til de rigeste 1 pct. og de fattigste 40 pct. En af de største stigninger har været i Indien, hvor de 1 pct. rigeste ejede 25 pct. af den samlede formue i 2000 og 52 pct. i 2018.
  • Danmark har den sjette-laveste indkomstulighed målt ved det oftest anvendte mål, ginikoefficienten. De rigeste 20. pct. har en disponibel indkomst, der gennemsnitligt er 3,7 gange større end de fattigste 20. pct. Ved andre opgørelser ligger Danmark lidt bedre. 
  • Danmarks Statistiks mål for indkomstulighed i Danmark viser en kontinuerlig stigning fra 1987 og en kraftigere stigning fra 2002. Danmark følger den internationale tendens til større indkomstulighed, der dog er noget mindre i EU end i resten af verden.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Aske Skov Andersen
Malte Nyfos Mathiasen

METODE

Analyserne i nærværende notat er baseret på data fra ILO (organisationsprocent og overenskomstdækning), OECD (mål for global indkomstulighed og BNP), Credit Suisse (mål for formueulighed), World Inequality Database (mål for indkomstulighed i verdensdele) og Danmarks Statistik (danske mål for indkomstulighed).

Både indkomstdata og formuedata er fra de 36 OECD-lande samt seks andre lande (Kina, Indien, Sydafrika, Rusland, Costa Rica og Brasilien).

I Figur 11 og 12 er der anvendt data for alle lande, hvor OECD opgør BNP. Det vil sige OECD-lande samt Kina, Rusland, Brasilien, Indien, Sydafrika, Costa Rica, Rumænien, Bulgarien, Indonesien, Colombia, Argentina, Malta og Cypern. I Figur 11 indgår Indien dog ikke.

I notatet er Danmarks Statistiks data for indkomstulighed anvendt til analyser kun af Danmark, da det er registerdata af meget høj kvalitet. Data fra OECD anvendes til internationale sammenligninger efter internationale kvalitetsstandarder. Danmark Statistik anbefaler selv, at man til internationale sammenligninger anvender data fra Eurostat eller OECD. Danmarks Statistik og OECD opgør imidlertid indkomstulighed forskelligt.

Data fra ILO og World Inequality Database baserer sig på individer.

Data fra World Inequality Database er opgjort før skat, mens øvrig indkomstulighedsdata er opgjort på baggrund af disponibel indkomst.

For data fra OECD er analyseenheden husstande, mens det hos Danmarks Statistik er familier. Det har dog ikke store praktiske implikationer

Data fra Credit Suisse om formueuligheder baserer sig på individer over 20 år.

Det er omstridt, hvordan man opgør formue. Credit Suisse får nogle lidt højere estimater blandt de 10 pct. og 1 pct. rigeste end OECD. Det skyldes forskelle i definitioner, antagelser og mål fra forskellige kilder. OECD baserer sig på husholdninger, hvorimod Credit Suisse baserer sig på individer over 20 år. Credit Suisse indeholder bedre tidsserier, hvorfor de konsistent er valgt i dette notat

NOTER

REFERENCER

SENESTE ANALYSER AF Aske Skov Andersen ELLER Malte Nyfos Mathiasen
SE ALLE
Efteruddannelse
Skal det være så svært? Efteruddannelse på medarbejdernes præmisser
21. oktober 2020
Økonomi
Den offentlige sektor har størst betydning for Danmarks konkurrenceevne
3. september 2020
Ulighed
Ulige adgang til lønforsikringer
2. september 2020
Ulighed
De mindre virksomheder er en erhvervspolitisk udfordring for land- og yderkommunerne
26. maj 2020