Resumé
Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste grupper. Nye tal viser, at langt flere kontanthjælpsmodtagere nu lever i lavindkomstfamilier, end inden reformerne trådte i kraft. De nye regler rammer især børn. Ud af 19.900 husstande, der får reduceret boligstøtten pga. kontanthjælpsloftet, er de 17.000 af disse husstande med børn. Regeringens egne beregninger viser, at kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen isoleret set betyder, at næsten dobbelt så mange børn vil vokse op i fattigdom.
Analysen viser:
- 62.000 børn lever i familier, der får reduceret deres ydelser af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Her er kontanthjælpsloftet den mest afgørende faktor. Loftet reducerer boligstøtten for 17.000 familier med børn og 2.900 familier uden børn. I alt rammer det i disse familier samlet set 34.400 børn og familier med gennemsnitligt 1.500 kr.
- Andelen af kontanthjælpsmodtagere, som lever i fattige familier, steg fra 2015 til 2016 fra 34,7 til 40,2 procent af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. Det er den højeste andel siden 2000.
- Med en absolut forøgelse på 17.656 personer tegner kontanthjælpsmodtagere (inkl.
modtagere af integrationsydelse) sig for lige over halvdelen af den samlede stigning på 35.028 personer i fattige familier fra 2015 til 2016. De fattige familier, der får reduceret deres ydelser, er i overvejende grad familier med børn. - Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen betyder isoleret set, at næsten dobbelt så mange børn fremover vil vokse op i fattigdom ifølge regeringens egne beregninger.
