fbpx

Kvindelige ledere i velfærdens tjeneste har lavere løn end deres mandlige kolleger

INDHOLD

FORFATTER(E)

Stine Laurberg Myssen
Ask Lund Jakobsen
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

Analysen anvender data fra Kommunernes og regionernes lønstatistik (KRL). Data er fra november 2021 og tager udgangspunkt i stillingsbetegnelser, som kategoriseres pba. overenskomstområde.

Beskæftigede omfatter både månedslønnede og timelønnede, mens elever ikke er regnet med.

Beskæftigelsen er opgjort ved fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at to personer, som hver arbejder 18,5 timer pr. uge, i denne statistik vil fremgå som én fuldtidsbeskæftiget. Dette sikrer, at vi kan udelukke deltidsbeskæftigelse som en forklaring på lønforskellene i analysen.

Løngabet er beregnet som mænds gennemsnitlige månedsløn inden for en given stillingsbetegnelse fratrukket kvinders gennemsnitlige månedsløn inden for samme stilling. Løngabet opgøres i kr.

NOTER

REFERENCER

[1] VIVE (22. oktober 2020). Den ’uforklarede’ del af forskellen mellem mænds og kvinders timeløn

[2] København Universitet (4. februar 2022). Også i ’kvindefag’ har mænd langt større chance for at blive leder samt Frederiksen, Jan Thorhauge og Poulsen, Simone Mejding. Tidsskrift for Arbejdsliv årg. 23, nr. 4 (2021). Køn og ulighed i adgangen til ledelsespositioner for velfærdsprofessionerne

[3] Lærere er i KRL identificeret ved stillingen ”lærere, grundløn”, som udgør langt størstedelen af alle lærere.

[4] Beskæftigelsen er opgjort som fuldtidsbeskæftigede. Se Data og metode for uddybning.

[5] I dialog med KRL er skoleledere identificeret ved stillingsbetegnelsen ”Ledere, folkeskolen”, og ”daginstitutionsledere er identificeret ved ”pædagogisk uddannede ledere”.

[6] København Universitet (4. februar 2022). Også i ’kvindefag’ har mænd langt større chance for at blive leder

[7] Regionernes Lønnings- og takstnævn (2021). Overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, bilag 3; KL (2019). Overenskomst for ledere m.fl. inden for undervisningsområdet, bilag 1

Resumé

  • Mandlige skoleledere, daginstitutionsledere samt sygeplejersker i både regioner og kommuner tjener mere end kvinder i sammenlignelige stillinger. Forskellen spænder fra 990 kr. om måneden for ledende sygeplejersker i kommunerne til 2.571 kr. for skoleledere.
  • Løngabet for skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker i regioner skyldes både forskelle i grundløn og tillæg, mens løngabet for ledende sygeplejersker i kommuner skyldes, at mændene får større tillæg end kvinderne.
  • Uanset hvilke tillæg der er tale om, får mandlige ledere højere tillæg end deres kvindelige kolleger.

Indledning

Kvinders lønninger er i gennemsnit lavere end mænds. Det er ikke nyt.[1] Vi ved bl.a., at lønnen er lavere i kvindedominerede brancher og fag, og at der er flere mænd i højere stillinger. Men ikke nok med det. Mænds chancer for at blive ledere er også bedre end kvinders i brancher og professioner, der i øvrigt er kvindedominerede. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Mandlige lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker har større chancer for at blive ledere end kvinder med de samme uddannelser.[2] Og sandsynligheden for, at kvinder bliver ledere i de fire professioner, er ovenikøbet blevet lavere over de senere år.

Lønnen er altså lavere i kvindefag, og flere mænd bliver ledere. Men hvordan ser lønnen så ud for de relativt få kvinder, der opnår lederstillinger i de fag, hvor kvinder er overrepræsenterede? Er der forskel på mænds og kvinders løn som ledere i velfærdens tjeneste?

I denne analyse undersøger vi løngabet blandt daginstitutionsledere, skoleledere og ledende sygeplejersker. Det er ledere på velfærdsområder, som er afgørende for sundheden i samfundet og for udvikling og læring for børn og unge. Derudover er det områder, hvor lederne typisk hverves i egne rækker, altså blandt lærere, pædagoger og sygeplejersker.

Hvis mænd både har større sandsynlighed for at blive ledere og får højere løn som leder end kvinder i samme type job er der tale om en dobbelt ulighed.

Analysen baserer sig på data fra Kommunernes og regionernes løndatakontor (KRL) for november 2021. Se Data og metode for uddybning.

Bedre chance for at blive leder, hvis man er mand

I alt arbejder 132.876 sygeplejersker, lærere og pædagoger i kommuner og regioner fordelt på 42.887 lærere,[3] 44.859 pædagoger, 34.069 sygeplejersker i regioner og 11.071 sygeplejersker i kommuner.[4] Andelen af kvinder er blandt sygeplejersker 95 pct. i regioner og 97 pct. i kommunerne, mens andelen af kvinder blandt pædagoger er 81 pct. og blandt lærere 68 pct., se tabel 1.

Også blandt ledende sygeplejersker er andelen af kvinder høj. Af de 2.017 ledende sygeplejersker i regionerne er 94 pct. kvinder, og af de 2.115 ledende sygeplejersker i kommunerne er 95 pct. kvinder. Af de 5.601 daginstitutionsledere er 77 pct. kvinder, mens 48 pct. af de 1.481 skoleledere er kvinder, se tabel 1.[5]

Forskellene mellem andelene af kvindelige sygeplejersker blandt medarbejdere og ledere kan forekomme små. Men selvom der er relativt få mænd blandt sygeplejersker, er mænd overrepræsenterede som ledere med 29 pct. i forhold til kvinder i regionerne og 61 pct. i kommunerne. Blandt pædagogerne er mænd overrepræsenteret med 27 pct., og blandt skoleledere er tallet 130 pct. Over hele linjen er der altså relativt færre kvinder på lederniveau end på medarbejderniveau.

Følger man mænd og kvinder, der bliver færdige med deres uddannelser samtidigt, og ser på, hvor mange der er ledere efter 5 og 10 år, er mønstret endnu tydeligere ifølge et nyt studie fra Københavns Universitet. 2-5 gange så mange mænd som kvinder er ledere 10 år efter, de har færdiggjort deres uddannelse.[6]

Mandlige velfærdsledere får højere løn

Mænd har bedre chancer for at blive skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker i både kommuner og regioner. Men tjener mandlige ledere også mere end kvinder i samme stillinger?

For at undersøge det sammenligner vi lønninger for mandlige og kvindelige ledere i samme stillinger. Skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker rekrutteres praktisk talt altid fra egen faggruppe, dvs. blandt henholdsvis lærere, pædagoger og sygeplejersker.

Mandlige ledere tjener konsekvent mere end kvinder i sammenlignelige lederstillinger. Forskellen er 2.571 kr. om måneden for skoleledere, 2.462 kr. for ledende sygeplejersker i regionerne og 2.305 kr. for daginstitutionsledere. For kommunalt ansatte, ledende sygeplejersker er forskellen 990 kr. Det er især størrelsen på tillæg, der ligger bag lønforskellene, mens mændenes grundløn, især blandt skoleledere og til dels ledere af daginstitutioner, også er større, se figur 1.

Uanset hvilke ledere der er tale om, er det dog især tillæggene, der er årsag til lønforskellene mellem mænd og kvinder. Mænd får større kvalifikationstillæg, funktionstillæg og andre tillæg end kvinder, se tabel 2. Vi kan ikke med de tilgængelige data afgøre, i hvilket omfang mænd er ledere af større skoler eller sygehusafdelinger end kvinder, eller om der er andre forskelle på de lederstillinger, som mænd og kvinder bestrider. Det er dog værd at bemærke, at mændene får større tillæg, uanset hvilke tillæg, der er tale om. Eksempelvis får de også højere kvalifikationstillæg.

Man skal i øvrigt ikke stirre sig alt for blind på de forskellige lønelementer, for det eksakte lønniveau, herunder indplacering og tillæg, forhandles lokalt.[7] Og i de lokale forhandlinger om lønindplacering og tillæg ser det ud til, at mandlige ledere i velfærdens tjeneste sikrer sig en samlet højere løn end deres kvindelige kolleger.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Stine Laurberg Myssen
Ask Lund Jakobsen
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

Analysen anvender data fra Kommunernes og regionernes lønstatistik (KRL). Data er fra november 2021 og tager udgangspunkt i stillingsbetegnelser, som kategoriseres pba. overenskomstområde.

Beskæftigede omfatter både månedslønnede og timelønnede, mens elever ikke er regnet med.

Beskæftigelsen er opgjort ved fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at to personer, som hver arbejder 18,5 timer pr. uge, i denne statistik vil fremgå som én fuldtidsbeskæftiget. Dette sikrer, at vi kan udelukke deltidsbeskæftigelse som en forklaring på lønforskellene i analysen.

Løngabet er beregnet som mænds gennemsnitlige månedsløn inden for en given stillingsbetegnelse fratrukket kvinders gennemsnitlige månedsløn inden for samme stilling. Løngabet opgøres i kr.

NOTER

REFERENCER

[1] VIVE (22. oktober 2020). Den ’uforklarede’ del af forskellen mellem mænds og kvinders timeløn

[2] København Universitet (4. februar 2022). Også i ’kvindefag’ har mænd langt større chance for at blive leder samt Frederiksen, Jan Thorhauge og Poulsen, Simone Mejding. Tidsskrift for Arbejdsliv årg. 23, nr. 4 (2021). Køn og ulighed i adgangen til ledelsespositioner for velfærdsprofessionerne

[3] Lærere er i KRL identificeret ved stillingen ”lærere, grundløn”, som udgør langt størstedelen af alle lærere.

[4] Beskæftigelsen er opgjort som fuldtidsbeskæftigede. Se Data og metode for uddybning.

[5] I dialog med KRL er skoleledere identificeret ved stillingsbetegnelsen ”Ledere, folkeskolen”, og ”daginstitutionsledere er identificeret ved ”pædagogisk uddannede ledere”.

[6] København Universitet (4. februar 2022). Også i ’kvindefag’ har mænd langt større chance for at blive leder

[7] Regionernes Lønnings- og takstnævn (2021). Overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, bilag 3; KL (2019). Overenskomst for ledere m.fl. inden for undervisningsområdet, bilag 1