fbpx

Mænd dominerer avisernes debatspalter

INDHOLD

FORFATTER(E)

Jonas Korshøj
Malte Nyfos Mathiasen
Rasmus Pilegaard Petersen
Benedikte Aunbirk Jeppesen
Cecilie Bonderup Steffensen

METODE

Undersøgelsen omfatter debatindlæg udgivet i den trykte version af dagbladene Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, Kristeligt Dagblad, Politiken, Information, Weekendavisen, BT og
Ekstra Bladet.

Vi har tilstræbt at foretage undersøgelsen på samme måde, som vi gjorde i 2017, for at kunne følge udviklingen generelt og i de enkelte aviser. Aviserne og de to perioder, henholdsvis 8/11-
14/11-2018 og 9/5-15/5-2019, blev derfor udvalgt med udgangspunkt i Ceveas gennemgang fra 2017.

Vi har gennemgået 1004 debatindlæg, hvoraf 58 har to eller flere forfattere. Der var dermed i alt 1131 observationer. Ledere er ikke inkluderet i vores undersøgelse, da de typisk er udtryk for avisernes egne holdninger.

Køn er kodet efter navnet i by-linen på debatindlægget.

Vi har så vidt muligt opgjort journalister i forhold til uddannelsesbaggrund. En person der arbejder som journalist, men har en akademisk uddannelse, er altså talt med som akademiker og ikke som journalist.
Indlæg med to eller flere forfattere med forskellig uddannelsesbaggrund blev i analyserne talt med to gange. Et indlæg af en journalist og en akademiker indgik således som to debatindlæg skrevet af henholdsvis en akademiker og en journalist.

Hvis forfatterens uddannelsesmæssige baggrund ikke var angivet eller kunne bestemmes ud fra indlæggets by-line, har vi søgt at bestemme uddannelse via søgninger på Google, Facebook og LinkedIn. Dette nedbragte andelen af forfattere med ukendt uddannelse fra 38% til 11,5% i 2019. Personer med ukendt uddannelse er ikke medtaget i analysen af kønsfordelingen blandt uddannelsesgrupperne.

Kodningen af uddannelsesniveau har involveret et skøn. Hvis jobtitel fx fremgår af by-linen på et debatindlæg, skønnes der over, hvilket uddannelsesniveau forfatteren har. I 2019 er
kodningen foretaget af den samme person, hvorfor skønnet vurderes at være konsistent.

Kvinders og mænds højest gennemførte uddannelse i befolkningen stammer fra Danmarks
Statistik,HFUDD10. Følgende kategorier anvendes her:

  • Akademisk uddannet: Bacheloruddannet, H60, Lang videregående uddannelser, H70, og
    Ph.d. og forskeruddannelser, H80.
  • Journalistisk uddannet: Medier og kommunikation, H5024.
    Kort eller mellemlang videregående uddannelse: Mellemlange, H50, og korte
    videregående uddannelser, H40, fratrukket H5024.
  • Erhvervsfagligt uddannet: Erhvervsfaglige uddannelser, H30.
  • Gymnasialt uddannet: Gymnasiale uddannelser, H20.
  • Ufaglært: Grundskole, H10.

NOTER

REFERENCER

Resumé

For hver kvinde i debatten er der tre mænd. Kønsbalancen er skæv i alle de store dagblade, men værst står det til i Berlingske, Børsen og Ekstra Bladet, hvor kvindeandelen ligger på omkring 20 pct. Cevea har samtidig undersøgt kvindernes uddannelsesbaggrund. Selv i en tid hvor flere kvinder end mænd starter på en lang videregående uddannelse og fordelingen mellem kvindelige og mandlige akademikere er ca. 50-50, står akademikerkvinder stadig kun for 29 pct. af de indlæg, der er forfattet af en akademiker. Avisernes debatspalter er en helt central del af den offentlige samtale og spiller en vigtig rolle for, hvilke dagsordener der diskuteres. Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Den offentlige debat skal helst være et slags kompas, der viser, hvad befolkningen er optaget af. Når kvinder og andre grupper er underrepræsenterede i debatten, så risikerer vi, at det demokratiske kompas ikke virker. Kvinders underrepræsentation i den offentlige debat er et problem for ligestillingen i sig selv. Men det er også en barriere for væsentlige dagsordner for lighed mellem kønnene. Når kvinder fylder mindre i debatten, så får sager med interesse for kvinder længere vej til Christiansborg. Ligestilling kommer først for alvor på dagsordenen, hvis kvinderne sætter den.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Jonas Korshøj
Malte Nyfos Mathiasen
Rasmus Pilegaard Petersen
Benedikte Aunbirk Jeppesen
Cecilie Bonderup Steffensen

METODE

Undersøgelsen omfatter debatindlæg udgivet i den trykte version af dagbladene Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, Kristeligt Dagblad, Politiken, Information, Weekendavisen, BT og
Ekstra Bladet.

Vi har tilstræbt at foretage undersøgelsen på samme måde, som vi gjorde i 2017, for at kunne følge udviklingen generelt og i de enkelte aviser. Aviserne og de to perioder, henholdsvis 8/11-
14/11-2018 og 9/5-15/5-2019, blev derfor udvalgt med udgangspunkt i Ceveas gennemgang fra 2017.

Vi har gennemgået 1004 debatindlæg, hvoraf 58 har to eller flere forfattere. Der var dermed i alt 1131 observationer. Ledere er ikke inkluderet i vores undersøgelse, da de typisk er udtryk for avisernes egne holdninger.

Køn er kodet efter navnet i by-linen på debatindlægget.

Vi har så vidt muligt opgjort journalister i forhold til uddannelsesbaggrund. En person der arbejder som journalist, men har en akademisk uddannelse, er altså talt med som akademiker og ikke som journalist.
Indlæg med to eller flere forfattere med forskellig uddannelsesbaggrund blev i analyserne talt med to gange. Et indlæg af en journalist og en akademiker indgik således som to debatindlæg skrevet af henholdsvis en akademiker og en journalist.

Hvis forfatterens uddannelsesmæssige baggrund ikke var angivet eller kunne bestemmes ud fra indlæggets by-line, har vi søgt at bestemme uddannelse via søgninger på Google, Facebook og LinkedIn. Dette nedbragte andelen af forfattere med ukendt uddannelse fra 38% til 11,5% i 2019. Personer med ukendt uddannelse er ikke medtaget i analysen af kønsfordelingen blandt uddannelsesgrupperne.

Kodningen af uddannelsesniveau har involveret et skøn. Hvis jobtitel fx fremgår af by-linen på et debatindlæg, skønnes der over, hvilket uddannelsesniveau forfatteren har. I 2019 er
kodningen foretaget af den samme person, hvorfor skønnet vurderes at være konsistent.

Kvinders og mænds højest gennemførte uddannelse i befolkningen stammer fra Danmarks
Statistik,HFUDD10. Følgende kategorier anvendes her:

  • Akademisk uddannet: Bacheloruddannet, H60, Lang videregående uddannelser, H70, og
    Ph.d. og forskeruddannelser, H80.
  • Journalistisk uddannet: Medier og kommunikation, H5024.
    Kort eller mellemlang videregående uddannelse: Mellemlange, H50, og korte
    videregående uddannelser, H40, fratrukket H5024.
  • Erhvervsfagligt uddannet: Erhvervsfaglige uddannelser, H30.
  • Gymnasialt uddannet: Gymnasiale uddannelser, H20.
  • Ufaglært: Grundskole, H10.

NOTER

REFERENCER

SENESTE ANALYSER AF Malte Nyfos Mathiasen ELLER Benedikte Aunbirk Jeppesen ELLER Rasmus Pilegaard Petersen ELLER Cecilie Bonderup Steffensen ELLER Jonas Korshøj
SE ALLE
Arbejdstid
Hver anden lønmodtager vil gerne arbejde mindre – også selvom det koster på lønnen
2. november 2023
Skat
Danske lønmodtagere vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd
7. september 2023
Uddannelse
4 ud af 5 undervisere i folkeskolen oplever behov for kompetenceudvikling – men økonomi og skemalægning forhindrer, at de kommer afsted
4. september 2023
Energi
Grøn omstilling af boliger kræver støtte til de fattige yderområder i Danmark
29. august 2023
SENESTE ANALYSER MED TEMAET Ligestilling
SE ALLE
Ligestilling
Lokale tillæg er mandetillæg
8. marts 2023
Ligestilling
Mænd dominerer stadig debatspalterne
13. juni 2022
Ligestilling
Kvindelige ledere i velfærdens tjeneste har lavere løn end deres mandlige kolleger
13. marts 2022
Ligestilling
Ligeløn om 109 år – hvis vi ikke gør noget inden
6. marts 2021