Resumé
For hver kvinde i debatten er der tre mænd. Kønsbalancen er skæv i alle de store dagblade, men værst står det til i Berlingske, Børsen og Ekstra Bladet, hvor kvindeandelen ligger på omkring 20 pct. Cevea har samtidig undersøgt kvindernes uddannelsesbaggrund. Selv i en tid hvor flere kvinder end mænd starter på en lang videregående uddannelse og fordelingen mellem kvindelige og mandlige akademikere er ca. 50-50, står akademikerkvinder stadig kun for 29 pct. af de indlæg, der er forfattet af en akademiker. Avisernes debatspalter er en helt central del af den offentlige samtale og spiller en vigtig rolle for, hvilke dagsordener der diskuteres. Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Den offentlige debat skal helst være et slags kompas, der viser, hvad befolkningen er optaget af. Når kvinder og andre grupper er underrepræsenterede i debatten, så risikerer vi, at det demokratiske kompas ikke virker. Kvinders underrepræsentation i den offentlige debat er et problem for ligestillingen i sig selv. Men det er også en barriere for væsentlige dagsordner for lighed mellem kønnene. Når kvinder fylder mindre i debatten, så får sager med interesse for kvinder længere vej til Christiansborg. Ligestilling kommer først for alvor på dagsordenen, hvis kvinderne sætter den.
