Massivt flertal af danske virksomheder vil have en bundgrænse for selskabsskatten

Selskabsskattesatsen har været et væsentligt parameter i de europæiske landes konkurrence om at tiltrække virksomheder. Derfor har europæiske lande sænket deres selskabsskattesatser ad flere omgange de seneste tre årtier. Det har betydet, at den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU er faldet fra ca. 35 pct. i 1995 til ca. 21 pct. i dag.[1] Parallelt hermed er selskabsskatten i Danmark faldet fra 50 pct. i 1989 til 22 pct. i dag.[2] Daværende finansminister Bjarne Corydon forklarede, at reduktionen til 22 pct. var “udtryk for selvforsvar mod at flere lande allerede har eller vil sænke selskabsskatten for at tiltrække investeringer og arbejdspladser”.[3]

Med dette “ræs mod bunden” risikerer vi at ende i en negativ spiral, hvor selskabsskattelettelser i et land, fører til selskabsskattelettelser i et andet land, som fører til selskabsskattelettelser i et tredje land osv. Dertil kommer, at en række europæiske lande har suppleret deres selskabsbeskatning med diverse fradragsregler, som sænker den effektive selskabsskattesats.[4] Andre har indgået særaftaler med visse virksomheder, som sikrer disse favorable skattevilkår.

Samlet set åbner det op for en uhensigtsmæssig skatteplanlægning hos multinationale selskaber, som kan udnytte skattely ved at flytte indkomst og dermed undgå beskatning. Det er uretfærdigt og konkurrenceforvridende over for små og mellemstore virksomheder, som ikke har samme muligheder. Samtidig udhuler det de enkelte landes skattebaser. Det er problematisk, fordi indtægter fra selskabsskatten er vigtige for at kunne finansiere offentlige investeringer i uddannelse, infrastruktur og velfærd.

Hvert år mister Danmark skatteprovenu, fordi multinationale selskaber flytter indkomst til skattely for at slippe for selskabsskat. Den danske stat går hvert år går glip af godt 9 mia. kr., fordi virksomheder flytter deres overskud til skattely.[5] Langt størstedelen af dette sker til skattely i andre EU-lande såsom Irland, Holland og Luxembourg.

I de senere år er der kommet større fokus på internationalt samarbejde om at sætte ind over for skattely. Blandt andet indgik Danmark og 136 andre lande i OECD i oktober 2021 en aftale om en global minimumsskattesats på 15 pct. for de største multinationale selskaber.[6]

Europa-Parlamentet godkendte i sidste uge et forslag fra Europa-Kommissionen til, hvordan aftalen skal gennemføres i EU.[7] Forslaget har dog mødt modstand blandt nogle EU-lande og er foreløbigt blevet blokeret i Rådet, hvor det kræver enighed mellem alle EU-lande.[8]

I Danmark er holdningerne delte, når det kommer til at koordinere skatteregler internationalt. Hvad angår spørgsmålet om en fælles minimumssats for selskabsskat i EU, bakker faglige organisationer op,[9] mens store erhvervsorganisationer har været mere skeptiske.[10] Imidlertid ved vi ikke, hvad holdningen er hos dem, det i virkeligheden drejer sig om – nemlig virksomhederne.

I dette notat undersøger vi danske virksomheders holdning til en minimumsgrænse for selskabsskatten i EU. Notatet er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 500 virksomhedsledere i Danmark. For yderligere information om metoden henvises til boksen ”Metoden bag”.

Figur 1 viser, hvordan de danske virksomhedsledere forholder sig til spørgsmålet om en bundgrænse for selskabsskatten i EU. Virksomhederne er blevet spurgt, før aftalen om selskabsskat blev indgået i OECD.

Hele 4 ud af 5 virksomhedsledere (81 pct.) er enten helt enige (44 pct.) eller delvist enige (37 pct.) i, at Danmark bør arbejde for, at der indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. Omvendt er der kun en femtedel af virksomhederne (19 pct.) enten helt (6 pct.) eller delvist uenige (13 pct.).

Der er altså et klart flertal af de danske virksomheder, som mener, at Danmark bør arbejde for, at der indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU.

De virksomheder, som drager fordel af de lave selskabsskatter i andre europæiske lande, er især store internationale virksomheder, som kan flytte deres overskud til for eksempel et søsterselskab i et andet EU-land. Derfor kunne det forventes, at virksomhedsleder fra store internationale virksomheder ville være mindre begejstrede for forslaget om en bundgrænse for selskabsskatten i EU.

Dette er dog ikke tilfældet. Undersøgelsen viser, at selv blandt lederne af de allerstørste virksomheder med mere end 200 ansatte er der klar opbakning til forslaget, jf. tabel 1 i appendiks. 78 pct. er helt eller delvist enige i, at der bør indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. Tilsvarende er der også klar opbakning blandt virksomheder, der primært får deres omsætning fra internationale kunder. Her er tallet 78 pct.

Samme billede tegner sig, hvis man ser på tværs af brancher, på tværs af landet og på tværs af virksomheder med forskellige grader af konkurrencepres. I alle tilfælde er der et klart flertal af virksomhedslederne i undersøgelsen, der ønsker en bundgrænse for selskabsskatten, jf. tabel 1 i appendiks.

Det er overraskende, at der er så bred støtte til forslaget blandt danske virksomheder. I hvert fald står det umiddelbart i kontrast til holdningen hos de danske erhvervsorganisationer. Dansk Erhverv har tidligere meldt ud, at de er imod indførelsen af en bundgrænse for selskabsskatten i EU, og de har også stillet sig kritiske overfor det konkrete forslag, EU-kommissionen har fremsat.[11] Dansk Industri har også tidligere meldt ud, at de er imod indførelsen af en fælles bund i EU.[12] Meldingerne fra DI har dog været mindre klare, efter Kommissionen fremsatte sit forslag i december.[13] SMVdanmarks holdning til selskabsskatten er, at “det er en god idé at konkurrere den helt ned”, hvorfor det må formodes, at de heller ikke ønsker en bundgrænse under selskabsskatten i EU.[14] Men vores undersøgelse viser altså, at holdningen er en helt anden hos de virksomheder, som erhvervsorganisationerne repræsenterer.

Der er et klart ønske blandt danske virksomheder om, at der indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. Dette gælder bredt i dansk erhvervsliv både på tværs af landet, på tværs af brancher og på tværs af små og store virksomheder. Modstanden mod forslaget fra de store erhvervsorganisationer er dermed ikke afstemt med holdningen blandt virksomhederne selv.

Virksomheders muligheder for at undgå at betale selskabsskat er en af de helt store udfordringer for velfærdsstaten i en globaliseret verden. Når store multinationale selskaber fuldt lovligt kan flytte overskud rundt mellem lande og dermed vælge deres egen skatteprocent, så har vi reelt mistet vores nationale suverænitet på dele af skatteområdet. Derfor er det åbenlyst, at der er behov for langt mere internationalt samarbejde på skatteområdet, end vi har i dag.

Denne erkendelse er også ved at gå op for mange af verdens lande. Med den nylige OECD-aftale om en bundgrænse for selskabsskatten på 15 pct. er der taget et afgørende skridt i den rigtige retning. Man kan dog diskutere, om grænsen skal være højere. Det mener såvel danske som europæiske faglige organisationer.[15]

Hvis man skal sikre en effektiv minimumsgrænse, er det ikke tilstrækkeligt at aftale en formel minimumssats for selskabsskatten. Det er lige så afgørende, at man også aftaler fælles konventioner for skattegrundlaget og sikrer, at de enkelte lande ikke kan undgå skattebetaling gennem særaftaler og fradrag.

Kampen er derfor langt fra ovre. Når aftalen skal udmøntes i EU, må det forventes, at de lande, der nyder godt af at fungere som skattely i dag, vil gøre deres for at modarbejde og udvande aftalen. Men vi må ikke sætte barren efter laveste fællesnævner, hvis vi skal stoppe det nedadgående pres på selskabsskatten.

I mere progressive lande som Danmark bør vi sætte alle kræfter ind på, at EU går forrest og indfører en ambitiøs, bindende og effektiv bundgrænse. Skattelylandenes usolidariske adfærd er til stor skade for resten af EU-landene, og derfor må det overvejes, om de skal have lov til at blokere for skatteaftaler eller om vetoretten skal suspenderes i sådanne sager.

Danmark mister milliarder af skattekroner til skattely hvert år, også til lande inden for EU. Derfor er det klart i Danmarks interesse at få stoppet lækagen med en bundprop. Ved siden af de politiske forhandlinger ad de formelle kanaler i EU, bør den danske fagbevægelse såvel som de danske erhvervsorganisationer også bidrage til at presse på for en ambitiøs aftale. Også danske virksomheder ønsker en EU-bundgrænse for selskabsskatten.

Undersøgelsen er gennemført af MEGAFON som en kombineret telefon- og internetundersøgelse i perioden 19. august til 4. oktober 2021. Der er taget udgangspunkt i private virksomheder med minimum 3 fuldtidsansatte. Interviewene er konkret gennemført med lederen af virksomheden eller alternativt med en person i virksomheden, der kan tale på vegne af ledelsen.

I alt blev 500 brugbare interviews gennemført. Af disse var 462 gennemført over telefon og 38 gennemført via internettet efter rekruttering over telefon. Respondenter, som ikke svarede på spørgeskemaet blev forsøgt kontaktet op til 12 gange. Svarprocenten var 39 pct.

Undersøgelsen blev gennemført særskilt for Cevea, så ingen uvedkommende spørgsmål har kunne påvirke besvarelserne.

For at sikre, at stikprøven er repræsentativ for danske virksomheder, er virksomhederne udvalgt og vægtet efter branche, område og antal ansatte i forhold til den aktuelle fordeling af virksomheder i Danmark. Vægtningen efter antallet af ansatte er foretaget sådan, at virksomhederne er repræsentative for populationen af ansatte. Det vil sige, at for eksempel virksomheder med 100-200 ansatte udgør ca. 10 pct. af stikprøven, hvilket afspejler at ca. 10 pct. af de privatansatte i Danmark arbejder i virksomheder af denne størrelse.

Tabel 1 i appendiks angiver konfidensintervaller for alle de estimater, der er omtalt i teksten.