Resumé
21,4 pct. af Danmarks samlede import stammer fra 80 lande, der kendetegnes ved enten et totalt fravær eller systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder. Arbejdstagere i disse lande er ikke frie til at danne eller tilslutte sig fagforeninger og har ikke ret til strejke eller kollektive overenskomstforhandlinger uden at frygte repressalier fra arbejdsgiver og/eller staten. Det står i skærende kontrast til målsætningen i Danmarks handelspolitiske strategi, der forpligter regeringen og Udenrigsministeriet til at fremme arbejdstagerrettigheder gennem Danmarks handelsrelationer. I en tid med historisk stor international interesse for den danske arbejdsmarkedsmodel bør regeringen og Udenrigstjenesten styrke sit engagement for at fremme arbejdstagerrettigheder hos de samhandelspartnere, der systematisk krænker de grundlæggende rettigheder, som er en central byggesten i den danske arbejdsmarkedsmodel.
-
Fra midten af 2017 og frem til juli i år stammede 21,4 pct. af Danmarks samlede import fra lande, hvor rettighederne til faglig organisering samt kollektiv forhandling og strejke enten er totalt fraværende eller krænkes på systematisk vis. Importen fra disse lande beløb sig sammenlagt til 235,6 mia. kroner i perioden Q3 og Q4 2017, samt Q1 og Q2 2018.
-
Importen fra Kina beløb sig i perioden til ca. 60. mia. svarende til godt en fjerdedel af de 21,4 pct. eller 5,5 pct. af den samlede danske import.
-
Selvom USA har flere store fagforeninger, viser en gennemgang af arbejdsmarkedslovgivningen, at hele sektorer eksplicit er undtaget fra at være omfattet af helt grundlæggende rettigheder til kollektiv organisering, forhandling og strejke.
-
I den undersøgte periode blev der importeret tøj til Danmark for mere end 32 milliarder kroner, hvoraf 65 pct. stammede fra gruppen af lande, der systematisk krænker arbejdstageres rettigheder eller værre. For sko er tallene 6,5 milliarder og 30 pct., for kufferter og tasker 2 milliarder og 45 pct. og for tekstiler generelt 8,3 milliarder og 35 pct.
Cevea mener
- Særligt i en tid, hvor den danske model med rette fejres verden over, bør regeringen og Udenrigstjenesten opprioritere indsatsen for at fremme arbejdstagerrettigheder igennem vores handelsrelationer, så dansk import ikke bidrager til at støtte produktions- og arbejdsmarkedsforhold, som undergraver de mest grundlæggende arbejdstagerrettigheder, der er centrale elementer i den særlige danske model, vi ellers bryster os af.
- Når danske udenrigsmyndigheder foretager handelsfremstød i og plejer diplomatiske forbindelser med lande som Kina, Thailand, Bangladesh og Brasilien, bør de øge presset for at få disse lande til at ratificere og overholde bestemmelserne i ILO’s fundamentale konventioner. Tilsvarende bør importører inden for de brancher, hvor andelen af den samlede import, som baserer sig på lande, der systematisk krænker de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, er høj, styrke deres arbejde for at sikre ordnede forhold og fremme ligeværdig social dialog mellem myndigheder, arbejdsgivere og arbejdstagere.
- Over for lande såsom Tyrkiet og Egypten, som Danmark i andre sammenhænge fremhæver som samarbejdspartnere og allierede, bør den danske regering og Udenrigstjenesten især øge det diplomatiske pres for at forbedre rettighederne for de lokale arbejdstagere.
