fbpx

Nye tal: Faglærte og ufaglærte er markant underrepræsenteret i debatspalterne

INDHOLD

FORFATTER(E)

Jonas Korshøj
Rasmus Pilegaard Petersen
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

Undersøgelsen omfatter debatindlæg udgivet i den trykte version af dagbladene Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, Kristeligt Dagblad, Politiken, Information, Weekendavisen, BT og Ekstra Bladet.

Vi har tilstræbt at foretage undersøgelsen på samme måde, som vi gjorde i 2017, for at kunne følge udviklingen generelt og i de enkelte aviser. Aviserne og de to perioder, henholdsvis 8/11-14/11-2018 og 9/5-15/5-2019, blev derfor udvalgt med udgangspunkt i Ceveas gennemgang fra 2017.

Ledere er ikke inkluderet i vores undersøgelse, da de typisk er udtryk for avisernes egne holdninger.

Vi har så vidt muligt, opgjort journalister i forhold til uddannelsesbaggrund. En person der arbejder som journalist, men har en akademisk uddannelse, er altså talt med som akademiker og ikke som journalist.

Indlæg med to eller flere forfattere med forskellig uddannelsesbaggrund blev i analyserne talt med to gange. Et indlæg af en journalist og en akademiker indgik således som to debatindlæg skrevet af henholdsvis en akademiker og en journalist. Vi har gennemgået 1004 debatindlæg, hvoraf 58 har to eller flere forfattere. Der var dermed i alt 1131 observationer.

Hvis forfatterens uddannelsesmæssige baggrund ikke var angivet eller kunne bestemmes ud fra indlæggets by-line, har vi søgt at bestemme uddannelse via søgninger på Google, Facebook og LinkedIn. Dette nedbragte andelen af forfattere med ukendt uddannelse fra 38% til 11,5% i 2019.

For at finde befolkningens sidst gennemførte uddannelse i Danmark har vi brugt grupperingen fra Danmarks Statistik. Fra databasen HFUDD10 er grupperingen forgået således at:

  • Akademisk uddannet: Bacheloruddannet, H60, Lang videregående uddannelser, H70, og Ph.d. og forskeruddannelser, H80.
  • Journalistisk uddannet: Medier og kommunikation, H5024.
  • Kort eller mellemlang videregående uddannelse: Mellemlange, H50, og korte videregående uddannelser, H40, fratrukket H5024.
  • Gymnasialt uddannet: Gymnasiale uddannelser, H20.
  • Erhvervsfagligt uddannet: Erhvervsfaglige uddannelser, H30.
  • Ufaglært: Grundskole, H10.

Kodningen af uddannelsesniveau har involveret et skøn. Hvis jobtitel fx fremgår af by-linen på et debatindlæg, skønnes der over, hvilket uddannelsesniveau forfatteren har.. I 2019 er kodningen foretaget af den samme person, hvorfor skønnet vurderes at være konsistent.

Længden på debatindlæg er inddelt i kategorierne:

  • 1-100
  • 101-150
  • 151-300
  • 301-500
  • 501+

NOTER

REFERENCER

Resumé

Hovedkonklusionen er, at langt fra alle uddannelsesgrupper er lige godt repræsenteret blandt forfatterne på debatindlæg i aviserne. Det er med stor overvægt akademikere og journalister, der fylder i debatspalterne.

67,9% af debatindlæggene i stikprøven fra 2019 er skrevet af akademikere, der ellers kun udgør 13,1% af den danske befolkning (Danmarks Statistik, HFUDD10). Det betyder, at akademikerne er repræsenteret 5,2 gange hyppigere, end deres befolkningsandel tilsiger. De højtuddannede fylder altså meget på avisernes debatsider, hvilket også var tilfældet i 2017.

Avisernes debatspalter er en helt central del af den offentlige samtale og spiller en vigtig rolle for, hvilke dagsordener der diskuteres i et folkestyre. Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Ellers risikerer vi en offentlig debat, der ikke afspejler de problemstillinger, synspunkter og holdninger, der rører sig i befolkningen. Hvis den debat, der udspiller sig i aviser og traditionelle medier er skæv, kan det skade den demokratiske samtale.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Jonas Korshøj
Rasmus Pilegaard Petersen
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

Undersøgelsen omfatter debatindlæg udgivet i den trykte version af dagbladene Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, Kristeligt Dagblad, Politiken, Information, Weekendavisen, BT og Ekstra Bladet.

Vi har tilstræbt at foretage undersøgelsen på samme måde, som vi gjorde i 2017, for at kunne følge udviklingen generelt og i de enkelte aviser. Aviserne og de to perioder, henholdsvis 8/11-14/11-2018 og 9/5-15/5-2019, blev derfor udvalgt med udgangspunkt i Ceveas gennemgang fra 2017.

Ledere er ikke inkluderet i vores undersøgelse, da de typisk er udtryk for avisernes egne holdninger.

Vi har så vidt muligt, opgjort journalister i forhold til uddannelsesbaggrund. En person der arbejder som journalist, men har en akademisk uddannelse, er altså talt med som akademiker og ikke som journalist.

Indlæg med to eller flere forfattere med forskellig uddannelsesbaggrund blev i analyserne talt med to gange. Et indlæg af en journalist og en akademiker indgik således som to debatindlæg skrevet af henholdsvis en akademiker og en journalist. Vi har gennemgået 1004 debatindlæg, hvoraf 58 har to eller flere forfattere. Der var dermed i alt 1131 observationer.

Hvis forfatterens uddannelsesmæssige baggrund ikke var angivet eller kunne bestemmes ud fra indlæggets by-line, har vi søgt at bestemme uddannelse via søgninger på Google, Facebook og LinkedIn. Dette nedbragte andelen af forfattere med ukendt uddannelse fra 38% til 11,5% i 2019.

For at finde befolkningens sidst gennemførte uddannelse i Danmark har vi brugt grupperingen fra Danmarks Statistik. Fra databasen HFUDD10 er grupperingen forgået således at:

  • Akademisk uddannet: Bacheloruddannet, H60, Lang videregående uddannelser, H70, og Ph.d. og forskeruddannelser, H80.
  • Journalistisk uddannet: Medier og kommunikation, H5024.
  • Kort eller mellemlang videregående uddannelse: Mellemlange, H50, og korte videregående uddannelser, H40, fratrukket H5024.
  • Gymnasialt uddannet: Gymnasiale uddannelser, H20.
  • Erhvervsfagligt uddannet: Erhvervsfaglige uddannelser, H30.
  • Ufaglært: Grundskole, H10.

Kodningen af uddannelsesniveau har involveret et skøn. Hvis jobtitel fx fremgår af by-linen på et debatindlæg, skønnes der over, hvilket uddannelsesniveau forfatteren har.. I 2019 er kodningen foretaget af den samme person, hvorfor skønnet vurderes at være konsistent.

Længden på debatindlæg er inddelt i kategorierne:

  • 1-100
  • 101-150
  • 151-300
  • 301-500
  • 501+

NOTER

REFERENCER

SENESTE ANALYSER AF Asbjørn Sonne Nørgaard ELLER Jonas Korshøj ELLER Rasmus Pilegaard Petersen
SE ALLE
Årsrapport
Årsrapport 2022
12. maj 2023
Geografisk ulighed
Det skæve Danmark
2. maj 2023
Geografisk ulighed
Det skæve Danmark – Indikatorer
2. maj 2023
Ligestilling
Lokale tillæg er mandetillæg
8. marts 2023