Undersøgelsen omfatter debatindlæg udgivet i den trykte version af dagbladene Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, Kristeligt Dagblad, Politiken, Information, Weekendavisen, BT og Ekstra Bladet.
Vi har tilstræbt at foretage undersøgelsen på samme måde, som vi gjorde i 2017, for at kunne følge udviklingen generelt og i de enkelte aviser. Aviserne og de to perioder, henholdsvis 8/11-14/11-2018 og 9/5-15/5-2019, blev derfor udvalgt med udgangspunkt i Ceveas gennemgang fra 2017.
Ledere er ikke inkluderet i vores undersøgelse, da de typisk er udtryk for avisernes egne holdninger.
Vi har så vidt muligt, opgjort journalister i forhold til uddannelsesbaggrund. En person der arbejder som journalist, men har en akademisk uddannelse, er altså talt med som akademiker og ikke som journalist.
Indlæg med to eller flere forfattere med forskellig uddannelsesbaggrund blev i analyserne talt med to gange. Et indlæg af en journalist og en akademiker indgik således som to debatindlæg skrevet af henholdsvis en akademiker og en journalist. Vi har gennemgået 1004 debatindlæg, hvoraf 58 har to eller flere forfattere. Der var dermed i alt 1131 observationer.
Hvis forfatterens uddannelsesmæssige baggrund ikke var angivet eller kunne bestemmes ud fra indlæggets by-line, har vi søgt at bestemme uddannelse via søgninger på Google, Facebook og LinkedIn. Dette nedbragte andelen af forfattere med ukendt uddannelse fra 38% til 11,5% i 2019.
For at finde befolkningens sidst gennemførte uddannelse i Danmark har vi brugt grupperingen fra Danmarks Statistik. Fra databasen HFUDD10 er grupperingen forgået således at:
- Akademisk uddannet: Bacheloruddannet, H60, Lang videregående uddannelser, H70, og Ph.d. og forskeruddannelser, H80.
- Journalistisk uddannet: Medier og kommunikation, H5024.
- Kort eller mellemlang videregående uddannelse: Mellemlange, H50, og korte videregående uddannelser, H40, fratrukket H5024.
- Gymnasialt uddannet: Gymnasiale uddannelser, H20.
- Erhvervsfagligt uddannet: Erhvervsfaglige uddannelser, H30.
- Ufaglært: Grundskole, H10.
Kodningen af uddannelsesniveau har involveret et skøn. Hvis jobtitel fx fremgår af by-linen på et debatindlæg, skønnes der over, hvilket uddannelsesniveau forfatteren har.. I 2019 er kodningen foretaget af den samme person, hvorfor skønnet vurderes at være konsistent.
Længden på debatindlæg er inddelt i kategorierne:
- 1-100
- 101-150
- 151-300
- 301-500
- 501+
