Resumé
Analyse tager udgangspunkt i beregninger fra Rambøll (Rambøll, 2012), der har
undersøgt de samfundsøkonomiske effekter af fire best case sociale
foranstaltninger rettet mod børn og unge. Disse beregninger af best case
kombineres med James Heckman’s analyse af, hvordan tidlige indsatser har
størst effekt, mens denne effekt aftager, jo senere indsatsen iværksættes. De
danske data analyseres med dette udgangspunkt, hvor Rambøll studiet udgør
best case og der derefter antages aftagende effekt i tråd med Heckman’s
resultater.
Konkret viser analysen, at de 15 milliarder kroner, der årligt bruges på sociale
foranstaltninger rettet mod børn og unge kan forventes at have positive effekter
på mellem 2,9 og 8,6 milliarder kroner. Det skyldes de gavnlige virkninger,
foranstaltningerne har i forhold til at få folk i beskæftigelse og forhindre
fremtidige udgifter for det offentlige i forhold til at tage sig af disse mennesker.
Analysen viser derudover, at yderligere forbrug på sociale foranstaltninger
rettet mod børn og unge kan forventes at have en selvfinansieringsgrad på
mellem 20 pct. og 57 pct.
