Resumé
Siden 1990’erne er dagpenge under ledighed gradvist blevet udhulet og kompensationsgraden er faldet, blandt andet på grund af en regulering, der har skabt et efterslæb i forhold til den generelle lønudvikling. Som en reaktion herpå er antallet af lønforsikringer steget markant de senere år – fra ca. 87.000 i 2010 til over 333.000 i 2019. Stigningen skyldes især, at flere fagforeninger og a-kasser har tegnet kollektive obligatoriske lønforsikringer på vegne af deres medlemmer.
Forskellige faggrupper har ulige adgang til supplerende lønforsikring, både hvad angår pris og vilkår. Grupper med en høj ledighedsrisiko betaler mere og får mindre end dem med en lavere risiko for ledighed.
De centrale fund er, at:
- Forskellige faggrupper har ulige adgang til supplerende lønforsikring, både hvad angår pris og vilkår. Grupper med en høj ledighedsrisiko betaler mere og får mindre end dem med en lavere risiko for ledighed.
- De kollektive ordninger er markant billigere og har mere fordelagtige forsikringsbetingelser end de individuelle lønforsikringer, der kan tegnes af enkeltpersoner. Især fordi de kollektive ordninger bygger på en afgrænset population med kendt ledighedsrisiko, og fordi de som udgangspunkt bygger på lige adgang blandt alle medlemmer af a-kassen/fagforbundet, som har tegnet forsikringen.
- Prisvariationen på tværs af kollektive og individuelle ordninger er meget stor. Den dyreste er individuel (Krifa) og koster godt10 gange så meget som den billigste ordning, der er kollektiv (HK Kommunal). De billigste forsikringer tegnes desuden typisk på de bedste vilkår.
Udviklingen i dagpengedækningen har ført til et stigende antal lønforsikringer, hvor faggruppernes betingelser for at tegne lønforsikringer mod ledighed er meget forskellige. Det gælder også de supplerende lønforsikringer. Betingelserne på det private forsikringsmarked, bl.a. angående krav til sammenhængende, forudgående beskæftigelse, betyder, at visse faggrupper reelt er ekskluderet fra muligheden for supplerende lønforsikring.
De kollektive supplerende lønforsikringer er fordelagtige for de, der er omfattet af dem. Men det er ikke en løsning, som er tilgængelig for alle faggrupper. Prisen for en mere dækkende forsikring, der svarer til kompensationen for 10 eller 20 år siden, er vidt forskellig på tværs af faggrupper. Det aktualiserer behovet for en robust og fremtidssikret arbejdsløshedsforsikring.
Analyserapporten beskriver først det danske a-kassesystems organisering og økonomi med fokus på de senere års udfordringer med faldende kompensationsgrader og et stigende antal lønforsikringer. Derpå præsenteres resultaterne af undersøgelsen af de supplerende lønforsikringers priser og vilkår.
