Analyse

Alle analyser i denne kategori
19. november 2013

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Christiansborgpolitikere dominerer.

18. november 2013

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse.

10. november 2013

Tyske eksportlønninger er højere end danske

Tyske lønninger er blandt verdens højeste, når det kommer til eksporterhvervene.

4. november 2013

Ceveas bud på et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

På ungdomsuddannelserne er der en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene har, desto større er sandsynligheden for, at deres børn gennemfører en ungdomsuddannelse. Selvom vi kender til denne sammenhæng, tages der i dag ikke højde for, at de enkelte uddannelsesinstitutioner reelt løser vidt forskellige opgaver. Derfor foreslår Cevea en simpel model, hvor elevernes baggrund i fremtiden har indflydelse på

22. oktober 2013

Uddannelsesledere kræver socialt taxameter

Stort flertal af ledernes på landets ungdomsuddannelser ønsker indførelse af sociale taxametre. Dermed lægges der pres på regering og lederforeninger for at finde en løsning, der kan imødegå de sociale udfordringer.uddannelsesledere_kraever_socialt_taxameter.pdf

21. oktober 2013

Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne

Ressourcerne til de danske ungdomsuddannelser bliver fordelt via et taxametersystem, som først blev indført på erhvervsuddannelserne i 1991 og siden er blevet bredt ud til resten af ungdomsuddannelserne, senest de gymnasiale uddannelser i 2007. Trods systemets udbredelse inden for den danske ungdomsuddannelsessektor foreligger der ingen præcis dokumentation, der entydigt afdækker de samlede effekter af taxameterstyringen.   Denne rapport identificerer en stribe af uhensigtsmæssige vir

17. oktober 2013

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige oplever presset. Her føler 73 pct. sig truet, hvorimod dette kun gælder for 34 pct. af dem med en lang videregående uddannelse. Frygten blandt de lavtuddannede virker velbegrundet, når man kigger på udviklingen i antal udenlandske arbejdere fordelt på brancher.131217notat_danskerne_

16. oktober 2013

Dækker fleksuddannelsen behovet?

Knap hver femte ung får i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver årgang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende uddannelser.

7. oktober 2013

Massiv ulighed på ungdomsuddannelserne

70 pct. af frafaldet på landets ungdomsuddannelser kan forklares ud fra forældreuddannelse. Det har ført til massiv ulighed mellem landets uddannelsesinstitutioner, og der står lige nu mere end 500 mio. kroner på de rigeste gymnasiers bankkonti. massiv_ulighed_paa_ungdomsuddannelserne.pdf

22. september 2013

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget med knap 2 millioner mellem 2002 og 2012, mens den ugentlige gennemsnitsarbejdstid er faldet med tre timer per uge. Hvis tyskerne skulle leverer det samme ugentlige timeantal som danskerne, ville den korrigerede arbejdsløshed i Tyskland ligge på 17 procent.130917notat_tysklands_arbejdsloeshedstal_er_misvisende.pdf

12. september 2013

Den danske models styrker

Den danske model har leveret og leverer til stadighed resultater for både arbejdsgiver, arbejdstager og samfundet som helhed.

26. august 2013

Ekstrem ulighed mellem privatskolerne

Når du sætter dit barn i privatskole, er det langtfra ligegyldigt, hvilken skole du vælger. For forskellene mellem privatskolernes ressourcestyrke er markant. Mens andelen af elever med en forælder på overførselsindkomst er 4,8 pct. på de 10 mest ressourcestærke privatskoler, så er den på 72,8 pct. på de mest ressourcesvage skoler. Men selvom privatskolerne løfter vidt forskellige sociale opgaver, så er deres offentlige tilskud ens.130809notat_ekstrem_ulighed_mellem_privatskolerne.p