Analyser

Dette notat indeholder en analyse af privat lektiehjælp i grundskolen i Danmark. Analysen baserer sig på en stor spørgeskemaundersøgelse (N = 1.559) blandt forældre med børn i 4. til 10. klasse. Analysen er den hidtil mest indgående i en dansk sammenhæng, og den giver svar på, (1) hvor mange børn der mod betaling får privat lektiehjælp, (2) hvilke børn der får privat lektiehjælp, og (3) hvorfor børn får privat lektiehjælp.

Langt størstedelen af danske virksomhedsledere mener, at Danmark bør arbejde for, at der indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Virksomhedernes holdning står i kontrast til holdningen hos de store erhvervsorganisationer, som hidtil har været kritiske over for indførelsen af en bundgrænse for selskabsskatten.

Unge påvirkes i høj grad af familie og venner, når de vælger ungdomsuddannelse. Men hvad er afgørende for, om vi anbefaler de unge at tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse? Dette notat viser, at vi tager bestik af de unges forældre og karakterniveau, når vi enten anbefaler gymnasium eller erhvervsuddannelse. Og så har vi i øvrigt en stærk tendens til at lade vores anbefaling følge en gør-som-jeg logik: Har vi selv gået på gymnasiet, synes vi i altovervejende grad, at de unge skal gå samme vej.

En repræsentativ undersøgelse blandt danskere over 18 år (N = 1.240) viser, at der er bred opbakning i befolkningen til den danske model, specifikt det kollektive aftalesystem. Det gælder selv blandt lønmodtagere, som står uden for de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger. Selvom fagforeningerne har tabt medlemmer de seneste årtier, er der altså ikke noget, der tyder på, at dette er udtryk for en generel lav opbakning til den danske model.

En kortlægning af omfanget og konsekvenserne ved at være atypisk ansat som ung.

En undersøgelse af kommunernes arbejde med udbud og udlicitering af serviceopgaver.

I en artikel den 16. september 2021 rejses der i Berlingske Business en kritik af vores nyudkomne opgørelse over omfanget af 0-timers-kontrakter i Danmark. Vi fik inden udgivelsen af artiklen lejlighed til skriftligt at forholde os til kritikken, men desværre er det langt fra alle vores svar og uddybninger, der har fundet vej til artiklen. Derfor dette notat.

Ikke alle på det danske arbejdsmarked ved på forhånd, hvor meget arbejde de har, og hvor meget de tjener. Ansatte på såkaldte 0-timers-kontrakter er ikke garanteret et bestemt antal arbejdstimer. En ny undersøgelse viser, at 0-timers-kontrakterne er vidt udbredte i Danmark, og i øvrigt mere udbredt end i Storbritannien, som for mange har stået som skrækeksemplet på et land, hvor traditionelle jobs forsvinder til fordel for prekære jobs. Alene blandt de privat-ansatte på 0-timers-kontrakter kan beskæftigelsen øges med ca. 10.000 fuldtidspersoner, hvis de ansatte får lov at arbejde de timer, som de ønsker.

Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (N = 1.006) er blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt politikerne skal prioritere klima over velfærd eller velfærd over klima. Blandt alle danskere prioriteres velfærd og klima stort set lige højt. Ældre og især kortuddannede prioriterer velfærden markant højere, mens yngre og dem med de længste uddannelser prioriterer klima højest. Regeringen og Folketinget skal have fokus på både velfærds- og klimadagsordenen, hvis de vil bygge bro over uddannelseskløften.

I denne analyse har Cevea interviewet knap 400 fødevaremedarbejdere. Vi har undersøgt, hvordan vi kan øge motivationen og fjerne barriererne for at efteruddanne sig blandt faglærte og ufaglærte. Denne analyse afdækker nogle af de mange håndtag, man kan skrue på, hvis barriererne skal sænkes og motivationen skal øges.

Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau.

Megafon har foretaget en meningsmåling for Cevea, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne (N = 1.004) er blevet spurgt om deres holdning til en forsigtig indsats mod corona-epidemien i Danmark, som kan medføre store omkostninger. I dette notat ser vi nærmere på, om der er forskel i holdningerne mellem vælgerne i rød og blå blok.

Corona-epidemien og nedlukningen af Danmark påvirker stort set alle danskere. Mange bliver mere ængstelige og frygter epidemiens konsekvenser, og mange er bekymrede for at miste deres job som følge af corona-krisen. Men hverken bekymringen for at miste sit job eller generel ængstelighed er lige udbredt i alle befolkningsgrupper. Dette notat beskriver (a) bekymringen for at blive arbejdsløs og (b) ængstelighed som følge af coronakrisen på tværs af indkomstgrupper.

Dette notat afdækker danskernes samfundssind på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved coronaindsatsen er kommet på dagsordenen. Vi har i dagene 30. marts – 1. april med Megafons hjælp spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) om deres villighed til at acceptere indsatser mod spredningen af corona-virus, selv om disse kan have store økonomiske konsekvenser for dem selv og for samfundet.

Kvinders repræsentation i ni landsdækkende dagblade har ikke udviklet sig, siden Cevea sidst undersøgte kønsfordelingen i 2017. Mænd dominerer stadig avisernes debatspalter. 71,3 pct. af debatindlæggene i de store dagblade er forfattet af mænd.

Cevea afholder Ulighedens Topmøde 2019 tirsdag den 12. marts. I år er fokus lagt på den store gruppe af unge, der hverken er under uddannelse eller i job, og hvad mulighederne er for at løfte denne gruppe af unge, der står yderst på randen i samfundet.

Op til Ulighedens Topmøde har Cevea udarbejdet en række analyser, der giver et billede af opgavens størrelse og udfordringerne i det system, der skal forsøge at få de unge mennesker i gang.

Danmark er fortsat et af verdens mest lige lande. Men verdens lande går mod større ulighed, og Danmark følger trop. Uligheden i indkomst er steget markant fra 1990 til i dag. Og når man ser på internationale sammenligninger af formueuligheden, ligger Danmark i den dårligste ende. Samtidig er uligheden også stigende i verdensøkonomiens vækstcentre som Kina og Indien med store formuekoncentrationer som konsekvens.

Cevea har lavet en større analyse af arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge i samarbejde med Foreningen Nydansker og støttet af Trygfondens regionale råd Hovedstaden.

Cevea har undersøgt en række brugerprofiler på Upwork, Happy Helper og Worksome; en international og to danske arbejdsplatforme.

Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at den samlede befolkning vil stige med 276.000 personer eller 4,8 procent over de næste ti år. Alene aldersgruppen 70+ vil stige med 203.000 personer. Det er væksten i denne gruppe, der er den primære årsag til den generelle vækst.

En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster.

Nye tal fra SKAT viser et drastisk fald i andelen af virksomheder, der oplever en reel risiko for at blive opdaget i at snyde med skat og sort arbejde. Kun en tredjedel af virksomhederne oplever en stor eller meget stor opdagelsesrisiko.

Der er kommet fem gange så mange danskere på Forbes liste over dollarmilliardærer siden år 2000. De 10 danskere på Forbes liste har tilsammen syvdoblet dollarmilliardærernes formue og øget den fra 6,4 til 43,7 milliarder dollars. Samtidig har de danske millionærer fået en markant mindre andel af den samlede formue end tidligere. Formuetal fra Credit Suisse i 2017 peger på, at velstandsfremgangen også i Danmark er koncentreret i den absolutte top.

Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 60 procentpoint i perioden i pigernes favør. I samme periode er karaktergabet mellem drenge og piger mindsket i PISA-testen for dansk og matematik.

En meningsmåling foretaget af Megafon for Cevea afdækker den overordnede indstilling til den offentlige sektor og dens medarbejdere.

En undersøgelse af Danmarks bedste erhvervskommuner, og hvad de gør rigtigt.

Analysen viser, at de unge kvinder i dag lukker det kompetence-hul, der ellers er mellem kønnene i forhold til at besidde de væsentligste digitale kompetencer til fremtiden.

Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har søgt at løfte kvaliteten i behandlingen af psykiatriske patienter.

Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10 procent fattigste danskere lever altså i dag for mindre, end de gjorde sidste år. Det er første gang siden 2011, at indkomsten falder for en gruppe af danskere.

Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste grupper. Nye tal viser, at langt flere kontanthjælpsmodtagere nu lever i lavindkomstfamilier, end inden reformerne trådte i kraft.

Langtuddannede er kun i begrænset omfang en del af Danmarks små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). Men virksomheder med langtuddannede kolleger er i vækst. Og der kommer stadig flere langtuddannede til. Det er godt. For de langtuddannede skaber sammen med de øvrige medarbejdere ny værdi samt grundlaget for ekspansion og yderligere ansættelser.

Ved det seneste kommunalvalg stemte under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Også mange unge og indvandrere valgte at blive hjemme på valgdagen.

Analysen viser, at Danmark allerede er i besiddelse af en stor mængde gode, grønne job og at vi står godt ift. at fortsætte jobvæksten på det grønne område. Men også at den forskning, der har medvirket til at give os vores førerposition, ikke prioriteres på nuværende tidspunkt, og det derfor er usikkert, om vi i fremtiden vil skabe de grønne job, vi har potentialet til.

Cevea har analyseret udbredelsen af social dumping og indsatsen i de nordiske lande. Blandt konklusionerne er, at den danske indsats imod social dumping har været en god forretning, da opdagelsen af skattepligtige medarbejdere og virksomheder har mere end kunne dække udgifterne til indsatsen.

Cevea har gennemført en analyse af Danmarks performance på det tiende af FN’s verdensmål, det mål der forpligter alle lande der har tiltrådt verdensmålene til at reducere ulighed i og mellem lande.