Analyser
SØG I ANALYSER
Dette notat beskriver kort internationale undersøgelser og policyforslag om ulighed samt kobler dem til Danmark.
Flere modtager kontanthjælp, mens færre modtager efterløn, førtidspension og dagpenge.
Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget.
Ansatte i relationsfag er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job.
I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig er der i fag, hvor deltidsansættelser er udbredte, et hårdere fysisk arbejdsmiljø end i fag uden mange deltidsansættelser.
Personer med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenteret i dansk politik
Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne, hvis de integreres ordentligt i samfundet, kan bidrage til det arbejdsmarked, som kommer til at mangle hænder i de kommende år. Indeværende analysenotat sætter fokus på det faldende antal danskere i den erhvervsaktive alder og ser på, hvorvidt asylansøgerne vil kunne bidrage til den faldende danske arbejdsstyrke.
Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som følge af disse, hhv. forsvinder eller bliver skabt frem mod 2020.
Cevea har udarbejdet rapporten, “Vi kender Adam – hvem er Eva?” for Kvinderådet.
Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008.
Danske børnefamilier har Europas næsthøjeste arbejdsintensitet, kun overgået af svenske børnefamilier. Danske familier med børn er altså blandt de børnefamilier, der arbejde mest i Europa.
Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart.
Arbejdsmarkedet er i hastig forandring grundet et stigende antal robotter, som overtager forskellige arbejdsopgaver. Robotterne har allerede gjort deres indtog i industrien, hvor de ofte overtager de rutineprægede opgaver, men udviklingen går hurtigt og robotterne mestrer efterhånden mere og mere komplekse opgaver. Indeværende notat dykker ned i tallene og ser hvor mange job, der er i højrisiko for automatisering. Ydermere undersøges hvilke typer af job, der er mest udsatte.
Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. En analyse fra AE-rådet modificerer dog dette ved at vise at Danmark internationalt set placerer sig i midten, hvad skattetrykket angår. I en diskussion om evnen til at tiltrække arbejdskraft bør sammenligningerne af skattetryk, dog ikke stå alene, for på tværs af landene er der forskel på hvilke ydelser en familie får, for de penge der betales i skat, børnepasning, skole, uddannelse og sundhed.
Dette notat beskriver kort internationale undersøgelser og policyforslag om ulighed samt kobler dem til Danmark.
Flere modtager kontanthjælp, mens færre modtager efterløn, førtidspension og dagpenge.
Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget.
Ansatte i relationsfag er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job.
I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig er der i fag, hvor deltidsansættelser er udbredte, et hårdere fysisk arbejdsmiljø end i fag uden mange deltidsansættelser.
Personer med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenteret i dansk politik
Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne, hvis de integreres ordentligt i samfundet, kan bidrage til det arbejdsmarked, som kommer til at mangle hænder i de kommende år. Indeværende analysenotat sætter fokus på det faldende antal danskere i den erhvervsaktive alder og ser på, hvorvidt asylansøgerne vil kunne bidrage til den faldende danske arbejdsstyrke.
Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som følge af disse, hhv. forsvinder eller bliver skabt frem mod 2020.