fbpx

Analyser

SØG I ANALYSER
  • TEMA

  • RYD
Årsrapport
Årsrapport 2023
23. maj 2024  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Anders Bredsdorff, Dorte Qvortrup Geisling

Ceveas årsrapport for 2023 er udkommet. Læs alt om vores analysearbejde, uddannelser og aktiviteter i 2023.


Ligestilling
Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav
2. april 2024  |  Af: Laura Anker Nielsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ulighed
Stort flertal af danske lønmodtagere vil have offentlig betalt tandlæge
29. februar 2024  |  Af: Rasmus Exner, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Den frie adgang til sundhedsydelser bør også gælde for vores tænder. I dag går dem med de laveste indkomster halvt så ofte til tandlæge som dem med de højeste indkomster. Der er stor ulighed i sundhed, når det gælder vores tænder. Det hænger utvivlsomt sammen med den store egenbetaling. Blandt danske lønmodtagere er der stor opbakning til et forslag om at indføre offentligt betalt tandlæge. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
Udhulingen af kontanthjælpen. En analyse af kontanthjælpens udvikling gennem 30 år
20. februar 2024  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uddannelse
Undervisere støtter regeringens forslag om mere praksislæring i folkeskolen
22. januar 2024  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Regeringen præsenterede i efteråret et nyt folkeskole-udspil, hvor det praktiske er i højsædet. Her ønsker de at trække folkeskolen i en mere praktisk retning, hvor skolerne og medarbejderne samtidig skal have større frihed i deres arbejde. I denne undersøgelse har vi spurgt undervisere i folkeskolen, hvorvidt de ønsker mere praksislæring ind i folkeskolen. Underviserne støtter ønsket om mere praksislæring, men ser samtidig et behov for mere efter- og videreuddannelse. Ifølge lærerne sker det ikke mange steder, fordi kommunerne og skolelederne synes, at det er for dyrt og besværligt.


Arbejdsmarked
Evaluering af a-kasse-forsøget viser præcist… ingenting
19. december 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard

Arbejdstid
Hver anden lønmodtager vil gerne arbejde mindre – også selvom det koster på lønnen
2. november 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, så er ønsket et helt andet hos mange lønmodtagere. Omtrent halvdelen af de danske lønmodtagere ønsker at nedsætte deres arbejdstid over de næste fem år, også selvom det betyder en tilsvarende lavere løn. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
The price of precarious employment: Zero-hour contracts in the Danish labor market
30. oktober 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Magnus Thorn Jensen

More than one in ten workers in the Danish labor market are employed on zero-hour contracts, i.e. they are not guaranteed a specific number of working hours. Their rights in connection with illness, maternity leave or unemployment are inferior to those of regular employees. They were hit harder by the corona crisis, as many had their hours reduced or were laid off without pay. The proliferation of atypical employment can be costly for society, as atypical employees are less likely to join a pension saving scheme.


Skat
Danske lønmodtagere vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd
7. september 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen planlægger store skattelettelser, så mener danske lønmodtagere, at man bør prioritere at forbedre den offentlige velfærd i stedet. Et stort flertal erklærer sig faktisk klar til at øge skatten, hvis pengene går til velfærdsforbedringer. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Uddannelse
4 ud af 5 undervisere i folkeskolen oplever behov for kompetenceudvikling – men økonomi og skemalægning forhindrer, at de kommer afsted
4. september 2023  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard, August Schouborg Deding

En undersøgelse blandt undervisere i folkeskolen (N = 2.073) viser, at der er et stort uopfyldt behov for kompetenceudvikling. Det gælder særligt inden for understøttelse af inklusion, læring og trivsel samt faglig opdatering inden for undervisningsfagene. Underviserne oplever, at det i særlig grad er skolernes og kommunernes økonomi, som spænder ben for kompetenceudviklingen.


Energi
Grøn omstilling af boliger kræver støtte til de fattige yderområder i Danmark
29. august 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun

Regeringen har besluttet at udfase olie- og gasfyr frem mod 2035. Det betyder en omfattende udrulning af fjernvarme og opsætning af varmepumpe, især på Sjælland. Men selv hvis fjernvarme og varmepumper når ud til alle boliger, vil det være i yderområderne og Københavnsområdet, at flest huse skal have skiftet vinduer og isoleret tag og ydermure, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og skærme sårbare grupper mod høje energipriser. Smarte el-løsninger kan også bidrage til, at vi kommer i mål.

I hovedstadsområdet er indbyggerne bedre rustet til at betale for renoveringerne, end de er i yderområderne. Det kommende bygningsdirektivs krav om at løfte boliger med dårlige energimærker sætter fokus på boligskævheden i Danmark, og at en social retfærdig grøn omstilling kræver økonomisk støtte til de fattigste områder af Danmark.


Økonomi
Beskæftigede uden pensionsordninger koster statskassen milliarder
24. august 2023  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

En gruppe på det danske arbejdsmarked er ikke ansat med ret til pension og sparer derfor ikke op til deres alderdom. Det har ikke kun konsekvenser for den enkeltes økonomi som pensionist, men også for de offentlige udgifter. Udgifterne til folkepension er nemlig større, når mange pensionister kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing. Det koster statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden pensionsordning i hele deres arbejdsliv. Særligt blandt unge, er der mange som ikke har en pensionsopsparing. De kommer måske i gang senere. Men hvis 10 pct. af de beskæftigede udskyder deres pensionsopsparing med bare 10 år, vil det koste statskassen omtrent 1,3 milliarder kroner om året.


Årsrapport
Årsrapport 2022
12. maj 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Dorte Qvortrup Geisling

Ceveas årsrapport for 2022 er udkommet. Læs alt om vores analysearbejde, uddannelser og aktiviteter i 2022.


Geografi
Det skæve Danmark
2. maj 2023  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun

I et rigt land som Danmark, der har en stor velfærdsstat, handler borgernes muligheder ikke kun om velstand, men også om den velfærd, de har adgang til. Ulighed kan komme til udtryk i adgang til psykolog og læge, faglighed i skoler og institutioner osv. I denne rapport viser vi i en række danmarkskort, at ulighed i velstand og velfærd sjældent følges ad.


Geografi
Det skæve Danmark – Indikatorer
  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen

Dette er et bilag til rapporten, Det skæve Danmark. I rapporten er der anvendt 20 indikatorer til dannelsen af de 6 indeks og de 2 dimensioner, som vi bruger til at tegne billeder af uligheden i Danmark. Herunder er alle 20 indikatorer opgjort for de 94 kommuner i rapporten.


Ligestilling
Lokale tillæg er mandetillæg
8. marts 2023  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Ask Lund Jakobsen

Vejen mod ligestilling er endnu lang. Denne analyser viser, at mænd tjener knap 1.000 kr. mere om måneden end kvinder i kommuner og regioner, når vi sammenligner personer i samme stillinger med samme erfaringsgrundlag. Halvdelen af løngabet opstår på lokale tillæg – mænd ser altså ud til at have størst udbytte af lokale lønforhandlinger. Derudover skal 42 pct. af løngabet findes i overarbejde og skæve arbejdstider. En nærliggende forklaring er, at mens mænd er fleksible på arbejdet, må kvinder være det i hjemmet. Forskellen er blot, at fleksibiliteten er ulønnet i hjemmet.


Uddannelse
Forældre ønsker at styrke de praktiske fag i folkeskolen og større fokus på fagligt svage elever
12. januar 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Danske forældre mener, at de praktiske fag i folkeskolen skal styrkes, og at man skal gøre mere end i dag for at løfte de fagligt svageste elever. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i grundskolen.


Folketingsvalg
Folketingsvalg 2022 – Akademikere havde 13 gange så stor chance for at blive valgt som ufaglærte og faglærte
6. december 2022  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun, Lasse Nilsson

De nye folketingsmedlemmers uddannelsesbaggrund afspejler ikke befolkningens. Det er en demokratisk udfordring. Der er alt for få ufaglærte og faglærte og alt for mange med lange videregående uddannelser. Da færre ufaglærte og faglærte bliver opstillet, er der allerede en skævhed i, hvem vælgerne kan stemme på. Og når vælgerne skal sætte krydset på valgdagen, sættes det oftere ved en akademiker end ved en ufaglært eller faglært kandidat.


Uddannelse
FGU-baseret erhvervsuddannelse – en alternativ vej til svendebrevet
16. november 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Lasse Nilsson, Asbjørn Sonne Nørgaard

For mange unge falder igennem det traditionelle uddannelsessystem og ender uden uddannelse og job. De unge kan dog blive grebet på FGU, hvor der findes en alternativ vej til et svendebrev. En ny undersøgelse viser, at muligheden for at tage en FGU-baseret erhvervsuddannelse kan være en del af løsningen på et vanskeligt problem


Skat
Skæve skatter og rigmandsrabatter
28. oktober 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

I anledning af valgkampen har Cevea lavet en pakkekalender til politikerne, hvor der hver dag vil være en besparelse på mange millioner kroner. Pengene findes ved at afskaffe en række skatteregler, som giver store rabatter til dem, der i forvejen har mest. Så længe disse rigmandsrabatter findes, skaber de både ulighed og koster statskassen enorme summer.


Skat
Lovlig skattefidus – skattefrie millioner flyder indenfor familien i 24 kommuner
2. oktober 2022  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Carsten Andersen

Særlige skatteregler, forældede ejendomsvurderinger og voldsomme prisstigninger på boliger muliggør skattefri overdragelse af store formuer. De særligt fordelagtige regler for familiehandler er helt afgørende for prissætningen. Den gennemsnitlige formue, der overdrages skattefrit i familiehandler, er i 46 af landets kommuner over 500.000 kr., i 24 af disse over 1 mio. kr. og i tre kommuner over 2 mio. kr. Det er et udtryk for systematisk unddragelse af skat, giver en kunstigt forhøjet efterspørgsel på boliger og bidrager til en nedarvet formueulighed. Skattehullet bør lukkes hurtigt og effektivt.


Uddannelse
Akademikerne dominerer debatten – faglærte og ufaglærte kommer ikke til orde
5. juli 2022  |  Af: Sofie Højstrup Overgaard, Johanne Luise Jakobsen, Ask Lund Jakobsen

Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Det gør de ikke i avisernes debatspalter. Faglærte og ufaglærte er voldsomt underrepræsenterede i debatten, og det er blevet værre de seneste par år.


Uddannelse
Danske forældre vil have gratis skolemad på alle folkeskoler
17. juni 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Der er klar opbakning blandt danske forældre til at indføre gratis skolemad i alle landets folkeskoler. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i grundskolen. Særligt forældre med lave indkomster mener, at der bør indføres gratis skolemad.


Uddannelse
Privat lektiehjælp i grundskolen
14. juni 2022  |  Af: Simon Bruun, Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Dette notat indeholder en analyse af privat lektiehjælp i grundskolen i Danmark. Analysen baserer sig på en stor spørgeskemaundersøgelse (N = 1.559) blandt forældre med børn i 4. til 10. klasse. Analysen er den hidtil mest indgående i en dansk sammenhæng, og den giver svar på, (1) hvor mange børn der mod betaling får privat lektiehjælp, (2) hvilke børn der får privat lektiehjælp, og (3) hvorfor børn får privat lektiehjælp.


Ligestilling
Mænd dominerer stadig debatspalterne
13. juni 2022  |  Af: Johanne Luise Jakobsen, Sofie Højstrup Overgaard, Ask Lund Jakobsen

Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Den offentlige debat skal helst være et slags kompas, der viser, hvad befolkningen er optaget af. Når kvinder og andre grupper er underrepræsenterede i debatten, så risikerer vi, at det demokratiske kompas peger i den forkerte retning.


Arbejdsmarked
CSR: Lokale virksomheder tager det største samfundsansvar
25. maj 2022  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Selvom det ofte er store internationale virksomheder, der brander sig på at være socialt ansvarlige, så er det de små lokale virksomheder, der løfter det største samfundsansvar i praksis. Virksomheder, som primært har kunder i lokalområdet, tager mest ansvar, når det kommer til at ansætte fleksjobbere og tage elever og lærlinge. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder.


Skat
Massivt flertal af danske virksomheder vil have en bundgrænse for selskabsskatten
23. maj 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Simon Bruun, Asbjørn Sonne Nørgaard

Langt størstedelen af danske virksomhedsledere mener, at Danmark bør arbejde for, at der indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Virksomhedernes holdning står i kontrast til holdningen hos de store erhvervsorganisationer, som hidtil har været kritiske over for indførelsen af en bundgrænse for selskabsskatten.


Arbejdsmarked
Overenskomst giver take-away-bude bedre vilkår og markant bedre løn
16. maj 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Anna Viemose, Julie Løvgren Frandsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Mange take-away-bude i Danmark er ikke lønmodtagere. Det gælder bl.a. hos Wolt. De er derfor afskåret fra almindelige lønmodtagerrettigheder og får hverken pension, feriepenge eller løn under sygdom. En ansættelse med overenskomst kan både give take-away-bude langt bedre rettigheder og et betydeligt lønløft. Deltidscykelbude, der bringer mad ud for Wolt, vil få adgang til bl.a. feriepenge, løn under sygdom og løn under barsel og have en gevinst på ca. 1.000 kr. om måneden efter skat, hvis de ansættes som lønmodtagere med overenskomst. Det viser en sammenligning af arbejdsvilkårene for take-away-bude i Danmark.


Uddannelse
Hvornår er gymnasiet svaret? Betydningen af unges karakterer, forældres uddannelse og vores egne erfaringer
12. maj 2022  |  Af: Simon Bruun, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Unge påvirkes i høj grad af familie og venner, når de vælger ungdomsuddannelse. Men hvad er afgørende for, om vi anbefaler de unge at tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse? Dette notat viser, at vi tager bestik af de unges forældre og karakterniveau, når vi enten anbefaler gymnasium eller erhvervsuddannelse. Og så har vi i øvrigt en stærk tendens til at lade vores anbefaling følge en gør-som-jeg logik: Har vi selv gået på gymnasiet, synes vi i altovervejende grad, at de unge skal gå samme vej.


Årsrapport
Årsrapport 2021
5. maj 2022  |  Af: Alexander Grandt Petersen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ceveas årsrapport for 2021 er udkommet. Læs alt om vores analysearbejde, uddannelser og aktiviteter i 2021.


Bolig
Andelsboliger er fortsat en mellemvej mellem ejer- og lejeboliger
20. april 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Ask Lund Jakobsen, Ivan Foberg, Asbjørn Sonne Nørgaard

Andelsboligen har været genstand for megen debat i seneste år. Den store efterspørgsel på bolig-markedet især i København har skabt et stort pres på andelsboligmarkedet. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til andelsboligen er blevet begrænset til mennesker med meget høje ind-komster og store formuer, og om andelskøberne i stigende grad minder om køberne af ejerboliger. En helt ny undersøgelse viser, at andelsboligen fortsat er en mellemvej mellem ejer- og lejeboligen. Sammenlignet med dem, der flytter i ejerbolig, har mennesker, der flytter i andelsbolig, betydeligt lavere indkomst og mindre formuer.


Bolig
Arbejdere har ikke råd til at flytte i private lejeboliger i hovedstadsområdet
12. april 2022  |  Af: Ivan Foberg, Ask Lund Jakobsen, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Mange har ikke mulighed for at købe en ejerbolig eller andelslejlighed, og en billig almen bolig kan være svær at få. Og så bliver en privat lejebolig den sidste mulighed. Eller rettere: For mange er det heller ikke en mulighed. Skal man ud på markedet og finde en privat lejebolig er lejen i størstedelen af hovedstadsområdet så høj, at hverken den enlige arbejder uden børn eller LO-parret med to børn har råd. Dermed kan den blandede by, hvor også faglærte og ufaglærte har råd til at bo, være under afvikling.


Regnemodeller
Dansk enegang med usikre regnemetoder
5. april 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ingen nordiske lande regner på samme måde som det danske Finansministerium, når de vurderer de budgetmæssige konsekvenser af reformer og politiske forslag. I Danmark indregnes nemlig i vidt omfang dynamiske effekter, som vores nabolande vurderer, er alt for usikre og derfor ikke regnes med. Regnemodellerne har store konsekvenser for, hvad politiske tiltag koster på papiret.


Arbejdsmarked
Stor opbakning til den danske model – også blandt de ”gule” og de uorganiserede
20. marts 2022  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun

En repræsentativ undersøgelse blandt danskere over 18 år (N = 1.240) viser, at der er bred opbakning i befolkningen til den danske model, specifikt det kollektive aftalesystem. Det gælder selv blandt lønmodtagere, som står uden for de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger. Selvom fagforeningerne har tabt medlemmer de seneste årtier, er der altså ikke noget, der tyder på, at dette er udtryk for en generel lav opbakning til den danske model.


Ligestilling
Kvindelige ledere i velfærdens tjeneste har lavere løn end deres mandlige kolleger
13. marts 2022  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

En nylig analyse fra Københavns Universitet viste, at mænd langt oftere bliver ledere end kvinder – også i kvindefag. Men uligheden ser vi ikke kun i karrierevejene – den fortsætter på ledelsesgangen. Kvindelige skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker tjener betydeligt mindre end deres mandlige kolleger.


Arbejdsmarked
Privatansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 35.000
9. marts 2022  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Virksomheder skriger efter arbejdskraft, og det får borgerlige politikere til at foreslå at sænke ydelser og skatter. Men de lavt hængende frugter er høstet, og der er ikke meget at hente ved at sænke skatten yderligere. I stedet bør man rette blikket mod dem, der faktisk ønsker at arbejde mere, men ikke får muligheden. Øger man arbejdstiden for deltidsansatte i den private sektor med 6,4 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 35.014 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.


Klima
Stort flertal af danske virksomheder ønsker ensartet CO2-afgift
24. januar 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Julie Løvgren Frandsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Der er bred opbakning blandt danske virksomheder til forslaget om en generel og ensartet CO2-afgift. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder viser, at dansk erhvervsliv ønsker en ensartet CO2-afgift, og at mange virksomheder allerede har foretaget investeringer for at reducere udledningen af CO2.


Arbejdsmarked
Unge i atypisk beskæftigelse
12. januar 2022  |  Af: Julie Løvgren Frandsen, Simon Bruun, Asbjørn Sonne Nørgaard

En kortlægning af omfanget og konsekvenserne ved at være atypisk ansat som ung.


Velfærd
Forudsætningerne for udlicitering halter
18. december 2021  |  Af: Simon Bruun, Asbjørn Sonne Nørgaard

En undersøgelse af kommunernes arbejde med udbud og udlicitering af serviceopgaver.


Skat
Topskatten betales af ledere og akademikere – ikke af ufaglærte og faglærte
17. december 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Topskatten bidrager til velfærd og lighed efter et princip om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Cepos og de Konservative hævder, at topskatten rammer for mange ’almindelige mennesker’, men det er forkert. Ledere og lønmodtagere på højeste niveau har uden sammenligning de højeste andele topskattebetalere, de betalere mere i topskat, og deres bidrag til det samlede topskatteprovenu er større end alle andre gruppers til sammen. Topskatten rammer fair og grænsen bør ikke sættes op.


Arbejdsmarked
0-timers-ansatte har markant dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere
2. november 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen, Julie Løvgren Frandsen

De mange danskere, der er ansat på såkaldte 0-timers-kontrakter, har langt dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de 0-timers-ansatte er dårligere stillet, hvis de bliver syge, hvis de skal på barsel, eller hvis de mister deres arbejde.


Uddannelse
Kommuner med flest uddannede lærere i folkeskolen er bedst til at løfte eleverne fagligt
  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Der er mangel på lærere på landets folkeskoler, hvor knapt hver femte person på lærerværelset ikke har en læreruddannelse. Det har konkrete konsekvenser for eleverne. Jo større andel af lærerstillinger i de kommunale skoler, som er besat at uddannede lærere, desto bedre er kommunen til at løfte deres elever fagligt, når der tages højde for elevernes sociale baggrund – f.eks. forældres uddannelse og etniske herkomst.


Arbejdsmarked
Ansatte med 0-timers-kontrakter blev ramt hårdere af corona-krisen
8. oktober 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Danskere med såkaldte 0-timers-kontrakter har ikke samme sikkerhed og rettigheder som almindelige lønmodtagere, og derfor er de langt mere sårbare i krisetider. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de også blev ramt langt hårdere af coronakrisen.


Skat
Ejendomsværdiskatten bør skrues op
21. september 2021  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Beskatningen af gevinsten ved at være boligejer er alt for lav. For at sidestille boliginvesteringer med andre investeringer og modvirke de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet foreslår Cevea, at ejendomsværdiskatten sættes markant op.


Arbejdsmarked
Kritik af analyse af 0-timers-kontrakter skyder ved siden af
16. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen, Simon Bruun

I en artikel den 16. september 2021 rejses der i Berlingske Business en kritik af vores nyudkomne opgørelse over omfanget af 0-timers-kontrakter i Danmark. Vi fik inden udgivelsen af artiklen lejlighed til skriftligt at forholde os til kritikken, men desværre er det langt fra alle vores svar og uddybninger, der har fundet vej til artiklen. Derfor dette notat.


Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Med Regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 13.821 kr. til 9.500 kr. vil de 60 pct. kandidatstuderende med studiejob gå 4.527 kr. ned i indkomst ved overgang til ledighed. Samtidig stiger udgifterne, når studerende afslutter deres uddannelse. Argumentet for at sænke dimittendsatsen bygger på et misvisende billede af studerendes økonomi og bør genovervejes. Hvis man vil sænke dimittendernes dagpenge, bør man som minimum beregne dagpengene på grundlag af de studerendes samlede indkomst.


Arbejdsmarked
300.000 danskere har garanteret 0 arbejdstimer
12. september 2021  |  Af: Simon Bruun, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ikke alle på det danske arbejdsmarked ved på forhånd, hvor meget arbejde de har, og hvor meget de tjener. Ansatte på såkaldte 0-timers-kontrakter er ikke garanteret et bestemt antal arbejdstimer. En ny undersøgelse viser, at 0-timers-kontrakterne er vidt udbredte i Danmark, og i øvrigt mere udbredt end i Storbritannien, som for mange har stået som skrækeksemplet på et land, hvor traditionelle jobs forsvinder til fordel for prekære jobs. Alene blandt de privat-ansatte på 0-timers-kontrakter kan beskæftigelsen øges med ca. 10.000 fuldtidspersoner, hvis de ansatte får lov at arbejde de timer, som de ønsker.


Regnemodeller
Prisen for at løfte dagpengene overdrives
6. juli 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Ministeriernes regnemodeller overdriver prisen for at forbedre dagpengene. Det skyldes, at man medregner store økonomiske omkostninger uden tilstrækkelig empirisk belæg, mens de økonomiske gevinster ved at forbedre dagpengene er udeladt af regnemodellerne. Cevea foreslår, at regnemodellerne revideres, så de estimerede konsekvenser ved forslag om at forbedre eller forringe dagpengesystemet bliver mere retvisende og balancerede i overensstemmelse med Finansministeriets generelle principper for, hvornår man medregner adfærdseffekter.


Ulighed
Storbyens skattehul – familiehandlede lejligheder er skattefri arv
20. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Carsten Andersen

Ny analyse fra Tænketanken Cevea og Aarhus Universitet viser, at familiehandler i høj grad bruges til at overdrage boligformuer for milliarder, skattefrit mellem familiemedlemmer. I alt 17,7 mia. kr. er skattefrit blevet overdraget mellem nærtstående familiemedlemmer, typisk fra forældre til deres børn, i perioden fra 2000 til 2019. I nogle år løber de overdragede skattefri formuer op i 1 mio. kr. i den gennemsnitlige familiehandel.


Ulighed
Samfundskagen er vokset – lederne har taget den største bid
15. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uligheden i Danmark har været stigende de seneste 25 år, og på blot 10 år er Danmark gået fra at være det 3. mest lige OECD-land målt på disponibel indkomst til at være nummer 7. Også når man alene fokuserer på lønmodtagerne, er uligheden herhjemme vokset markant. Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Mens de øvrige lønmodtagergruppers indkomster er steget 32-45 pct. siden 1994, er lederes indkomster blevet 83 pct. højere. Lederne har altså taget den største bid af den voksende samfundskage. Hvis uligheden ikke var taget til, ville ledernes indkomstfremgang have været 139.758 kr. mindre i 2019.


Årsrapport
Årsrapport 2023
23. maj 2024  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Anders Bredsdorff, Dorte Qvortrup Geisling

Ceveas årsrapport for 2023 er udkommet. Læs alt om vores analysearbejde, uddannelser og aktiviteter i 2023.


Ligestilling
Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav
2. april 2024  |  Af: Laura Anker Nielsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ulighed
Stort flertal af danske lønmodtagere vil have offentlig betalt tandlæge
29. februar 2024  |  Af: Rasmus Exner, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Den frie adgang til sundhedsydelser bør også gælde for vores tænder. I dag går dem med de laveste indkomster halvt så ofte til tandlæge som dem med de højeste indkomster. Der er stor ulighed i sundhed, når det gælder vores tænder. Det hænger utvivlsomt sammen med den store egenbetaling. Blandt danske lønmodtagere er der stor opbakning til et forslag om at indføre offentligt betalt tandlæge. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
Udhulingen af kontanthjælpen. En analyse af kontanthjælpens udvikling gennem 30 år
20. februar 2024  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uddannelse
Undervisere støtter regeringens forslag om mere praksislæring i folkeskolen
22. januar 2024  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Regeringen præsenterede i efteråret et nyt folkeskole-udspil, hvor det praktiske er i højsædet. Her ønsker de at trække folkeskolen i en mere praktisk retning, hvor skolerne og medarbejderne samtidig skal have større frihed i deres arbejde. I denne undersøgelse har vi spurgt undervisere i folkeskolen, hvorvidt de ønsker mere praksislæring ind i folkeskolen. Underviserne støtter ønsket om mere praksislæring, men ser samtidig et behov for mere efter- og videreuddannelse. Ifølge lærerne sker det ikke mange steder, fordi kommunerne og skolelederne synes, at det er for dyrt og besværligt.


Arbejdsmarked
Evaluering af a-kasse-forsøget viser præcist… ingenting
19. december 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard

Arbejdstid
Hver anden lønmodtager vil gerne arbejde mindre – også selvom det koster på lønnen
2. november 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, så er ønsket et helt andet hos mange lønmodtagere. Omtrent halvdelen af de danske lønmodtagere ønsker at nedsætte deres arbejdstid over de næste fem år, også selvom det betyder en tilsvarende lavere løn. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
The price of precarious employment: Zero-hour contracts in the Danish labor market
30. oktober 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Magnus Thorn Jensen

More than one in ten workers in the Danish labor market are employed on zero-hour contracts, i.e. they are not guaranteed a specific number of working hours. Their rights in connection with illness, maternity leave or unemployment are inferior to those of regular employees. They were hit harder by the corona crisis, as many had their hours reduced or were laid off without pay. The proliferation of atypical employment can be costly for society, as atypical employees are less likely to join a pension saving scheme.


Skat
Danske lønmodtagere vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd
7. september 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen planlægger store skattelettelser, så mener danske lønmodtagere, at man bør prioritere at forbedre den offentlige velfærd i stedet. Et stort flertal erklærer sig faktisk klar til at øge skatten, hvis pengene går til velfærdsforbedringer. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Uddannelse
4 ud af 5 undervisere i folkeskolen oplever behov for kompetenceudvikling – men økonomi og skemalægning forhindrer, at de kommer afsted
4. september 2023  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard, August Schouborg Deding

En undersøgelse blandt undervisere i folkeskolen (N = 2.073) viser, at der er et stort uopfyldt behov for kompetenceudvikling. Det gælder særligt inden for understøttelse af inklusion, læring og trivsel samt faglig opdatering inden for undervisningsfagene. Underviserne oplever, at det i særlig grad er skolernes og kommunernes økonomi, som spænder ben for kompetenceudviklingen.


  • TEMA

  • RYD