fbpx

Analyser

SØG I ANALYSER
  • TEMA

  • RYD
Arbejdsmarked
0-timers-ansatte har markant dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere
2. november 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen, Julie Løvgren Frandsen

De mange danskere, der er ansat på såkaldte 0-timers-kontrakter, har langt dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de 0-timers-ansatte er dårligere stillet, hvis de bliver syge, hvis de skal på barsel, eller hvis de mister deres arbejde.


Uddannelse
Kommuner med flest uddannede lærere i folkeskolen er bedst til at løfte eleverne fagligt
  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Der er mangel på lærere på landets folkeskoler, hvor knapt hver femte person på lærerværelset ikke har en læreruddannelse. Det har konkrete konsekvenser for eleverne. Jo større andel af lærerstillinger i de kommunale skoler, som er besat at uddannede lærere, desto bedre er kommunen til at løfte deres elever fagligt, når der tages højde for elevernes sociale baggrund – f.eks. forældres uddannelse og etniske herkomst.


Arbejdsmarked
Ansatte med 0-timers-kontrakter blev ramt hårdere af corona-krisen
8. oktober 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Danskere med såkaldte 0-timers-kontrakter har ikke samme sikkerhed og rettigheder som almindelige lønmodtagere, og derfor er de langt mere sårbare i krisetider. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de også blev ramt langt hårdere af coronakrisen.


Skat
Ejendomsværdiskatten bør skrues op
21. september 2021  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Beskatningen af gevinsten ved at være boligejer er alt for lav. For at sidestille boliginvesteringer med andre investeringer og modvirke de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet foreslår Cevea, at ejendomsværdiskatten sættes markant op.


Arbejdsmarked
Kritik af analyse af 0-timers-kontrakter skyder ved siden af
16. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen, Simon Bruun

I en artikel den 16. september 2021 rejses der i Berlingske Business en kritik af vores nyudkomne opgørelse over omfanget af 0-timers-kontrakter i Danmark. Vi fik inden udgivelsen af artiklen lejlighed til skriftligt at forholde os til kritikken, men desværre er det langt fra alle vores svar og uddybninger, der har fundet vej til artiklen. Derfor dette notat.


Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Med Regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 13.821 kr. til 9.500 kr. vil de 60 pct. kandidatstuderende med studiejob gå 4.527 kr. ned i indkomst ved overgang til ledighed. Samtidig stiger udgifterne, når studerende afslutter deres uddannelse. Argumentet for at sænke dimittendsatsen bygger på et misvisende billede af studerendes økonomi og bør genovervejes. Hvis man vil sænke dimittendernes dagpenge, bør man som minimum beregne dagpengene på grundlag af de studerendes samlede indkomst.


Arbejdsmarked
300.000 danskere har garanteret 0 arbejdstimer
12. september 2021  |  Af: Simon Bruun, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ikke alle på det danske arbejdsmarked ved på forhånd, hvor meget arbejde de har, og hvor meget de tjener. Ansatte på såkaldte 0-timers-kontrakter er ikke garanteret et bestemt antal arbejdstimer. En ny undersøgelse viser, at 0-timers-kontrakterne er vidt udbredte i Danmark, og i øvrigt mere udbredt end i Storbritannien, som for mange har stået som skrækeksemplet på et land, hvor traditionelle jobs forsvinder til fordel for prekære jobs. Alene blandt de privat-ansatte på 0-timers-kontrakter kan beskæftigelsen øges med ca. 10.000 fuldtidspersoner, hvis de ansatte får lov at arbejde de timer, som de ønsker.


Arbejdsmarked
Prisen for at løfte dagpengene overdrives
6. juli 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Ministeriernes regnemodeller overdriver prisen for at forbedre dagpengene. Det skyldes, at man medregner store økonomiske omkostninger uden tilstrækkelig empirisk belæg, mens de økonomiske gevinster ved at forbedre dagpengene er udeladt af regnemodellerne. Cevea foreslår, at regnemodellerne revideres, så de estimerede konsekvenser ved forslag om at forbedre eller forringe dagpengesystemet bliver mere retvisende og balancerede i overensstemmelse med Finansministeriets generelle principper for, hvornår man medregner adfærdseffekter.


Ulighed
Samfundskagen er vokset – lederne har taget den største bid
15. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uligheden i Danmark har været stigende de seneste 25 år, og på blot 10 år er Danmark gået fra at være det 3. mest lige OECD-land målt på disponibel indkomst til at være nummer 7. Også når man alene fokuserer på lønmodtagerne, er uligheden herhjemme vokset markant. Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Mens de øvrige lønmodtagergruppers indkomster er steget 32-45 pct. siden 1994, er lederes indkomster blevet 83 pct. højere. Lederne har altså taget den største bid af den voksende samfundskage. Hvis uligheden ikke var taget til, ville ledernes indkomstfremgang have været 139.758 kr. mindre i 2019.


Uddannelse
Uddannelseshjælpen hjælper kun få
17. april 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Sarah Dyreborg Henriksen

Mange såkaldt ’uddannelsesparate’ unge 25-29-årige modtager den lave uddannelseshjælp længere end maksimum et år, som var målsætningen, da man indførte ydelsen i 2014. Kun 28 pct. af dem, der forlader uddannelseshjælpen, er i uddannelse et år senere, og 40 pct. er tilbage i kontanthjælpssystemet eller uden indkomst. Blandt dem, der starter på en uddannelse, falder halvdelen fra inden for det første år, og de positive effekter af reformen er relativt begrænsede. Cevea opfordrer regeringen til at skabe en reel uddannelseshjælp til unge i kontanthjælpssyste-met og ikke blot parkere de unge på en lav ydelse uden udsigt til uddannelse.


Arbejdskraft
Offentligt ansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 20.885
23. marts 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Opdateret analyse: Arbejdsmarkedsreformer har øget arbejdsudbuddet, men de lavt hængende frugter er høstet. Man bør i stedet rette blikket mod dem, der faktisk ønsker mere arbejde, men ikke får muligheden. Øger man de deltidsansattes arbejdstid med 2,9 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 20.885 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.


Ligestilling
Ligeløn om 109 år – hvis vi ikke gør noget inden
6. marts 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Ida Marie Nyland Jensen

Vi skal ind i det næste århundrede, før kvinder og mænd opnår ligeløn inden for alle lønmodtagergrupper, hvis lønudviklingen for mænd og kvinder fortsætter som i perioden fra 1994 til 2019. Værst ser det ud for lønmodtagere i jobfunktioner, der forudsætter kvalifikationer på mellemniveau – dvs. jobs som typisk kræver en mellemlang videregående uddannelse, og som ofte er besat af kvinder. Kvinder i denne gruppe kan først forvente ligeløn i år 2130.


Demokrati
Danskerne er delte, når det gælder prioriteringen af klima og velfærd
9. november 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun, Stine Laurberg Myssen

Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (N = 1.006) er blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt politikerne skal prioritere klima over velfærd eller velfærd over klima. Blandt alle danskere prioriteres velfærd og klima stort set lige højt. Ældre og især kortuddannede prioriterer velfærden markant højere, mens yngre og dem med de længste uddannelser prioriterer klima højest. Regeringen og Folketinget skal have fokus på både velfærds- og klimadagsordenen, hvis de vil bygge bro over uddannelseskløften.


Efteruddannelse
Skal det være så svært? Efteruddannelse på medarbejdernes præmisser
21. oktober 2020  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun

I denne analyse har Cevea interviewet knap 400 fødevaremedarbejdere. Vi har undersøgt, hvordan vi kan øge motivationen og fjerne barriererne for at efteruddanne sig blandt faglærte og ufaglærte. Denne analyse afdækker nogle af de mange håndtag, man kan skrue på, hvis barriererne skal sænkes og motivationen skal øges.


Økonomi
Den offentlige sektor har størst betydning for Danmarks konkurrenceevne
3. september 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Når Danmark ligger i top i internationale målinger over landes konkurrenceevne, er det i høj grad på grund af den offentlige sektor. Især på de områder, hvor Danmark får de flotteste placeringer på de internationale ranglister, og som trækker den danske konkurrenceevne op, har den offentlige sektor stor betydning.


Ulighed
Ulige adgang til lønforsikringer
2. september 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Nathalie Olsen

Tænketanken Cevea har undersøgt det voksende marked for supplerende lønforsikringer. I takt med den stigende udhuling af dagpengene har flere danskere tegnet supplerende lønforsikringer, men det er langt fra alle danskere der kan få gavn af ordningerne.


Vækst
Danmark er ude af balance – Fem forslag til vækst og beskæftigelse i land- og yderkommunerne
26. maj 2020  |  Af: Alexander Grandt Petersen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Ulighed
De mindre virksomheder er en erhvervspolitisk udfordring for land- og yderkommunerne
  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Beskæftigelsesfremgangen i Danmark i genopretningsårene efter finanskrisen fik aldrig fat i land- og yderkommunerne i samme grad som by- og mellemkommunerne. I land- og yderkommuner har virksomhederne haft svært ved at skabe beskæftigelse, og disse kommuner har generelt haft svært ved at tiltrække nye, mindre virksomheder. Det er en problematisk udvikling, der risikerer at skævvride Danmark yderligere og undergrave den den politiske ambition om et Danmark i bedre balance.


Årsrapport 2019
25. maj 2020  |  Af: Rasmus Pilegaard Petersen

I forbindelse med årsmødet d. 2. juni 2020, har Cevea publiceret sin årsrapport med et tilbageblik på aktiviteter og analyser i 2019.


Ligestilling
Barselsligestilling i sneglefart – især blandt kortuddannede og i provinsen
17. maj 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Malte Nyfos Mathiasen, Benedikte Aunbirk Jeppesen

Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau.


Økonomi

Megafon har foretaget en meningsmåling for Cevea, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne (N = 1.004) er blevet spurgt om deres holdning til en forsigtig indsats mod corona-epidemien i Danmark, som kan medføre store omkostninger. I dette notat ser vi nærmere på, om der er forskel i holdningerne mellem vælgerne i rød og blå blok.


Økonomi
Corona: Danskere med lave indkomster er mere ængstelige og bekymrede for at miste deres job
19. april 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun

Corona-epidemien og nedlukningen af Danmark påvirker stort set alle danskere. Mange bliver mere ængstelige og frygter epidemiens konsekvenser, og mange er bekymrede for at miste deres job som følge af corona-krisen. Men hverken bekymringen for at miste sit job eller generel ængstelighed er lige udbredt i alle befolkningsgrupper. Dette notat beskriver (a) bekymringen for at blive arbejdsløs og (b) ængstelighed som følge af coronakrisen på tværs af indkomstgrupper.


Økonomi
Danskerne udviser stort samfundssind – også når de skal til lommerne
7. april 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Simon Bruun

Dette notat afdækker danskernes samfundssind på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved coronaindsatsen er kommet på dagsordenen. Vi har i dagene 30. marts – 1. april med Megafons hjælp spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) om deres villighed til at acceptere indsatser mod spredningen af corona-virus, selv om disse kan have store økonomiske konsekvenser for dem selv og for samfundet.


Ligestilling
Mænd dominerer avisernes debatspalter
8. marts 2020  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen, Benedikte Aunbirk Jeppesen, Rasmus Pilegaard Petersen, Cecilie Bonderup Steffensen, Jonas Korshøj

Kvinders repræsentation i ni landsdækkende dagblade har ikke udviklet sig, siden Cevea sidst undersøgte kønsfordelingen i 2017. Mænd dominerer stadig avisernes debatspalter. 71,3 pct. af debatindlæggene i de store dagblade er forfattet af mænd.


Uddannelse
Nye tal: Faglærte og ufaglærte er markant underrepræsenteret i debatspalterne
6. marts 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Jonas Korshøj, Rasmus Pilegaard Petersen

Der er stadig stor forskel på forskellige samfundsgruppers repræsentation i den offentlige debat. Cevea har gennemgået debatsektionen i ni landsdækkende dagblade i udvalgte uger og undersøgt uddannelsesniveau for debatindlæggenes forfattere.


Økonomi
Danskerne ville være rigere end amerikanerne – hvis vi arbejdede ligeså meget som dem
19. oktober 2019  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Danskerne har i langt større udstrækning end amerikanerne brugt den velstand, der er skabt siden 1970 på fritid. Havde danskerne ikke gradvist valgt en kortere arbejdsuge og mere ferie, ville Danmark målt på BNP per indbygger være mere velstående end USA.


Økonomi
Medeje som vej til øget velstand
8. oktober 2019  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Frederik Lasserre

En større udbredelse af medeje kan potentielt både øge produktiviteten og reducere uligheden, men Danmark har ikke i samme omfang som andre lande målrettede ordninger til fremme af medejerskab.


Arbejdsmarked
0-timers-ansatte har markant dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere
2. november 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen, Julie Løvgren Frandsen

De mange danskere, der er ansat på såkaldte 0-timers-kontrakter, har langt dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de 0-timers-ansatte er dårligere stillet, hvis de bliver syge, hvis de skal på barsel, eller hvis de mister deres arbejde.


Uddannelse
Kommuner med flest uddannede lærere i folkeskolen er bedst til at løfte eleverne fagligt
  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Der er mangel på lærere på landets folkeskoler, hvor knapt hver femte person på lærerværelset ikke har en læreruddannelse. Det har konkrete konsekvenser for eleverne. Jo større andel af lærerstillinger i de kommunale skoler, som er besat at uddannede lærere, desto bedre er kommunen til at løfte deres elever fagligt, når der tages højde for elevernes sociale baggrund – f.eks. forældres uddannelse og etniske herkomst.


Arbejdsmarked
Ansatte med 0-timers-kontrakter blev ramt hårdere af corona-krisen
8. oktober 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Danskere med såkaldte 0-timers-kontrakter har ikke samme sikkerhed og rettigheder som almindelige lønmodtagere, og derfor er de langt mere sårbare i krisetider. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de også blev ramt langt hårdere af coronakrisen.


Skat
Ejendomsværdiskatten bør skrues op
21. september 2021  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Beskatningen af gevinsten ved at være boligejer er alt for lav. For at sidestille boliginvesteringer med andre investeringer og modvirke de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet foreslår Cevea, at ejendomsværdiskatten sættes markant op.


Arbejdsmarked
Kritik af analyse af 0-timers-kontrakter skyder ved siden af
16. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen, Simon Bruun

I en artikel den 16. september 2021 rejses der i Berlingske Business en kritik af vores nyudkomne opgørelse over omfanget af 0-timers-kontrakter i Danmark. Vi fik inden udgivelsen af artiklen lejlighed til skriftligt at forholde os til kritikken, men desværre er det langt fra alle vores svar og uddybninger, der har fundet vej til artiklen. Derfor dette notat.


Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Med Regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 13.821 kr. til 9.500 kr. vil de 60 pct. kandidatstuderende med studiejob gå 4.527 kr. ned i indkomst ved overgang til ledighed. Samtidig stiger udgifterne, når studerende afslutter deres uddannelse. Argumentet for at sænke dimittendsatsen bygger på et misvisende billede af studerendes økonomi og bør genovervejes. Hvis man vil sænke dimittendernes dagpenge, bør man som minimum beregne dagpengene på grundlag af de studerendes samlede indkomst.


Arbejdsmarked
300.000 danskere har garanteret 0 arbejdstimer
12. september 2021  |  Af: Simon Bruun, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ikke alle på det danske arbejdsmarked ved på forhånd, hvor meget arbejde de har, og hvor meget de tjener. Ansatte på såkaldte 0-timers-kontrakter er ikke garanteret et bestemt antal arbejdstimer. En ny undersøgelse viser, at 0-timers-kontrakterne er vidt udbredte i Danmark, og i øvrigt mere udbredt end i Storbritannien, som for mange har stået som skrækeksemplet på et land, hvor traditionelle jobs forsvinder til fordel for prekære jobs. Alene blandt de privat-ansatte på 0-timers-kontrakter kan beskæftigelsen øges med ca. 10.000 fuldtidspersoner, hvis de ansatte får lov at arbejde de timer, som de ønsker.


Arbejdsmarked
Prisen for at løfte dagpengene overdrives
6. juli 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Ministeriernes regnemodeller overdriver prisen for at forbedre dagpengene. Det skyldes, at man medregner store økonomiske omkostninger uden tilstrækkelig empirisk belæg, mens de økonomiske gevinster ved at forbedre dagpengene er udeladt af regnemodellerne. Cevea foreslår, at regnemodellerne revideres, så de estimerede konsekvenser ved forslag om at forbedre eller forringe dagpengesystemet bliver mere retvisende og balancerede i overensstemmelse med Finansministeriets generelle principper for, hvornår man medregner adfærdseffekter.


Ulighed
Samfundskagen er vokset – lederne har taget den største bid
15. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uligheden i Danmark har været stigende de seneste 25 år, og på blot 10 år er Danmark gået fra at være det 3. mest lige OECD-land målt på disponibel indkomst til at være nummer 7. Også når man alene fokuserer på lønmodtagerne, er uligheden herhjemme vokset markant. Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Mens de øvrige lønmodtagergruppers indkomster er steget 32-45 pct. siden 1994, er lederes indkomster blevet 83 pct. højere. Lederne har altså taget den største bid af den voksende samfundskage. Hvis uligheden ikke var taget til, ville ledernes indkomstfremgang have været 139.758 kr. mindre i 2019.


Uddannelse
Uddannelseshjælpen hjælper kun få
17. april 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Sarah Dyreborg Henriksen

Mange såkaldt ’uddannelsesparate’ unge 25-29-årige modtager den lave uddannelseshjælp længere end maksimum et år, som var målsætningen, da man indførte ydelsen i 2014. Kun 28 pct. af dem, der forlader uddannelseshjælpen, er i uddannelse et år senere, og 40 pct. er tilbage i kontanthjælpssystemet eller uden indkomst. Blandt dem, der starter på en uddannelse, falder halvdelen fra inden for det første år, og de positive effekter af reformen er relativt begrænsede. Cevea opfordrer regeringen til at skabe en reel uddannelseshjælp til unge i kontanthjælpssyste-met og ikke blot parkere de unge på en lav ydelse uden udsigt til uddannelse.


  • TEMA

  • RYD