fbpx

Analyser

SØG I ANALYSER
  • TEMA

  • RYD
Arbejdskraft
Løsning på rekrutteringskrisen?
28. maj 2024  |  Af: Laura Anker Nielsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

​Indvandring har længe været på dagsordenen i Danmark. Skiftende regeringer har de senere år løbende strammet indvandringspolitikken, så det er blevet sværere som flygtning at få opholdstilladelse i Danmark. Nu er vi i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft, herunder i høj grad i sundhedssektoren og ældreplejen. I denne analyse afdækker Cevea de danske lønmodtageres holdning til at gøre det lettere for flygtninge under uddannelse eller i arbejde at blive i Danmark for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje.


Ligestilling
Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav
2. april 2024  |  Af: Laura Anker Nielsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uddannelse
Undervisere støtter regeringens forslag om mere praksislæring i folkeskolen
22. januar 2024  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Regeringen præsenterede i efteråret et nyt folkeskole-udspil, hvor det praktiske er i højsædet. Her ønsker de at trække folkeskolen i en mere praktisk retning, hvor skolerne og medarbejderne samtidig skal have større frihed i deres arbejde. I denne undersøgelse har vi spurgt undervisere i folkeskolen, hvorvidt de ønsker mere praksislæring ind i folkeskolen. Underviserne støtter ønsket om mere praksislæring, men ser samtidig et behov for mere efter- og videreuddannelse. Ifølge lærerne sker det ikke mange steder, fordi kommunerne og skolelederne synes, at det er for dyrt og besværligt.


Arbejdstid
Hver anden lønmodtager vil gerne arbejde mindre – også selvom det koster på lønnen
2. november 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, så er ønsket et helt andet hos mange lønmodtagere. Omtrent halvdelen af de danske lønmodtagere ønsker at nedsætte deres arbejdstid over de næste fem år, også selvom det betyder en tilsvarende lavere løn. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
The price of precarious employment: Zero-hour contracts in the Danish labor market
30. oktober 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Magnus Thorn Jensen

More than one in ten workers in the Danish labor market are employed on zero-hour contracts, i.e. they are not guaranteed a specific number of working hours. Their rights in connection with illness, maternity leave or unemployment are inferior to those of regular employees. They were hit harder by the corona crisis, as many had their hours reduced or were laid off without pay. The proliferation of atypical employment can be costly for society, as atypical employees are less likely to join a pension saving scheme.


Uddannelse
4 ud af 5 undervisere i folkeskolen oplever behov for kompetenceudvikling – men økonomi og skemalægning forhindrer, at de kommer afsted
4. september 2023  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard, August Schouborg Deding

En undersøgelse blandt undervisere i folkeskolen (N = 2.073) viser, at der er et stort uopfyldt behov for kompetenceudvikling. Det gælder særligt inden for understøttelse af inklusion, læring og trivsel samt faglig opdatering inden for undervisningsfagene. Underviserne oplever, at det i særlig grad er skolernes og kommunernes økonomi, som spænder ben for kompetenceudviklingen.


Energi
Grøn omstilling af boliger kræver støtte til de fattige yderområder i Danmark
29. august 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun

Regeringen har besluttet at udfase olie- og gasfyr frem mod 2035. Det betyder en omfattende udrulning af fjernvarme og opsætning af varmepumpe, især på Sjælland. Men selv hvis fjernvarme og varmepumper når ud til alle boliger, vil det være i yderområderne og Københavnsområdet, at flest huse skal have skiftet vinduer og isoleret tag og ydermure, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og skærme sårbare grupper mod høje energipriser. Smarte el-løsninger kan også bidrage til, at vi kommer i mål.

I hovedstadsområdet er indbyggerne bedre rustet til at betale for renoveringerne, end de er i yderområderne. Det kommende bygningsdirektivs krav om at løfte boliger med dårlige energimærker sætter fokus på boligskævheden i Danmark, og at en social retfærdig grøn omstilling kræver økonomisk støtte til de fattigste områder af Danmark.


Økonomi
Beskæftigede uden pensionsordninger koster statskassen milliarder
24. august 2023  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

En gruppe på det danske arbejdsmarked er ikke ansat med ret til pension og sparer derfor ikke op til deres alderdom. Det har ikke kun konsekvenser for den enkeltes økonomi som pensionist, men også for de offentlige udgifter. Udgifterne til folkepension er nemlig større, når mange pensionister kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing. Det koster statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden pensionsordning i hele deres arbejdsliv. Særligt blandt unge, er der mange som ikke har en pensionsopsparing. De kommer måske i gang senere. Men hvis 10 pct. af de beskæftigede udskyder deres pensionsopsparing med bare 10 år, vil det koste statskassen omtrent 1,3 milliarder kroner om året.


Geografi
Det skæve Danmark
2. maj 2023  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun

I et rigt land som Danmark, der har en stor velfærdsstat, handler borgernes muligheder ikke kun om velstand, men også om den velfærd, de har adgang til. Ulighed kan komme til udtryk i adgang til psykolog og læge, faglighed i skoler og institutioner osv. I denne rapport viser vi i en række danmarkskort, at ulighed i velstand og velfærd sjældent følges ad.


Geografi
Det skæve Danmark – Indikatorer
  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen

Dette er et bilag til rapporten, Det skæve Danmark. I rapporten er der anvendt 20 indikatorer til dannelsen af de 6 indeks og de 2 dimensioner, som vi bruger til at tegne billeder af uligheden i Danmark. Herunder er alle 20 indikatorer opgjort for de 94 kommuner i rapporten.


Ligestilling
Lokale tillæg er mandetillæg
8. marts 2023  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Ask Lund Jakobsen

Vejen mod ligestilling er endnu lang. Denne analyser viser, at mænd tjener knap 1.000 kr. mere om måneden end kvinder i kommuner og regioner, når vi sammenligner personer i samme stillinger med samme erfaringsgrundlag. Halvdelen af løngabet opstår på lokale tillæg – mænd ser altså ud til at have størst udbytte af lokale lønforhandlinger. Derudover skal 42 pct. af løngabet findes i overarbejde og skæve arbejdstider. En nærliggende forklaring er, at mens mænd er fleksible på arbejdet, må kvinder være det i hjemmet. Forskellen er blot, at fleksibiliteten er ulønnet i hjemmet.


Uddannelse
Forældre ønsker at styrke de praktiske fag i folkeskolen og større fokus på fagligt svage elever
12. januar 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Danske forældre mener, at de praktiske fag i folkeskolen skal styrkes, og at man skal gøre mere end i dag for at løfte de fagligt svageste elever. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i grundskolen.


Folketingsvalg
Folketingsvalg 2022 – Akademikere havde 13 gange så stor chance for at blive valgt som ufaglærte og faglærte
6. december 2022  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun, Lasse Nilsson

De nye folketingsmedlemmers uddannelsesbaggrund afspejler ikke befolkningens. Det er en demokratisk udfordring. Der er alt for få ufaglærte og faglærte og alt for mange med lange videregående uddannelser. Da færre ufaglærte og faglærte bliver opstillet, er der allerede en skævhed i, hvem vælgerne kan stemme på. Og når vælgerne skal sætte krydset på valgdagen, sættes det oftere ved en akademiker end ved en ufaglært eller faglært kandidat.


Skat
Skæve skatter og rigmandsrabatter
28. oktober 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

I anledning af valgkampen har Cevea lavet en pakkekalender til politikerne, hvor der hver dag vil være en besparelse på mange millioner kroner. Pengene findes ved at afskaffe en række skatteregler, som giver store rabatter til dem, der i forvejen har mest. Så længe disse rigmandsrabatter findes, skaber de både ulighed og koster statskassen enorme summer.


Skat
Lovlig skattefidus – skattefrie millioner flyder indenfor familien i 24 kommuner
2. oktober 2022  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Carsten Andersen

Særlige skatteregler, forældede ejendomsvurderinger og voldsomme prisstigninger på boliger muliggør skattefri overdragelse af store formuer. De særligt fordelagtige regler for familiehandler er helt afgørende for prissætningen. Den gennemsnitlige formue, der overdrages skattefrit i familiehandler, er i 46 af landets kommuner over 500.000 kr., i 24 af disse over 1 mio. kr. og i tre kommuner over 2 mio. kr. Det er et udtryk for systematisk unddragelse af skat, giver en kunstigt forhøjet efterspørgsel på boliger og bidrager til en nedarvet formueulighed. Skattehullet bør lukkes hurtigt og effektivt.


Uddannelse
Akademikerne dominerer debatten – faglærte og ufaglærte kommer ikke til orde
5. juli 2022  |  Af: Sofie Højstrup Overgaard, Johanne Luise Jakobsen, Ask Lund Jakobsen

Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Det gør de ikke i avisernes debatspalter. Faglærte og ufaglærte er voldsomt underrepræsenterede i debatten, og det er blevet værre de seneste par år.


Ligestilling
Mænd dominerer stadig debatspalterne
13. juni 2022  |  Af: Johanne Luise Jakobsen, Sofie Højstrup Overgaard, Ask Lund Jakobsen

Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Den offentlige debat skal helst være et slags kompas, der viser, hvad befolkningen er optaget af. Når kvinder og andre grupper er underrepræsenterede i debatten, så risikerer vi, at det demokratiske kompas peger i den forkerte retning.


Arbejdsmarked
CSR: Lokale virksomheder tager det største samfundsansvar
25. maj 2022  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Magnus Thorn Jensen

Selvom det ofte er store internationale virksomheder, der brander sig på at være socialt ansvarlige, så er det de små lokale virksomheder, der løfter det største samfundsansvar i praksis. Virksomheder, som primært har kunder i lokalområdet, tager mest ansvar, når det kommer til at ansætte fleksjobbere og tage elever og lærlinge. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder.


Uddannelse
Hvornår er gymnasiet svaret? Betydningen af unges karakterer, forældres uddannelse og vores egne erfaringer
12. maj 2022  |  Af: Simon Bruun, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Unge påvirkes i høj grad af familie og venner, når de vælger ungdomsuddannelse. Men hvad er afgørende for, om vi anbefaler de unge at tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse? Dette notat viser, at vi tager bestik af de unges forældre og karakterniveau, når vi enten anbefaler gymnasium eller erhvervsuddannelse. Og så har vi i øvrigt en stærk tendens til at lade vores anbefaling følge en gør-som-jeg logik: Har vi selv gået på gymnasiet, synes vi i altovervejende grad, at de unge skal gå samme vej.


Bolig
Andelsboliger er fortsat en mellemvej mellem ejer- og lejeboliger
20. april 2022  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Ask Lund Jakobsen, Ivan Foberg, Asbjørn Sonne Nørgaard

Andelsboligen har været genstand for megen debat i seneste år. Den store efterspørgsel på bolig-markedet især i København har skabt et stort pres på andelsboligmarkedet. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til andelsboligen er blevet begrænset til mennesker med meget høje ind-komster og store formuer, og om andelskøberne i stigende grad minder om køberne af ejerboliger. En helt ny undersøgelse viser, at andelsboligen fortsat er en mellemvej mellem ejer- og lejeboligen. Sammenlignet med dem, der flytter i ejerbolig, har mennesker, der flytter i andelsbolig, betydeligt lavere indkomst og mindre formuer.


Bolig
Arbejdere har ikke råd til at flytte i private lejeboliger i hovedstadsområdet
12. april 2022  |  Af: Ivan Foberg, Ask Lund Jakobsen, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Mange har ikke mulighed for at købe en ejerbolig eller andelslejlighed, og en billig almen bolig kan være svær at få. Og så bliver en privat lejebolig den sidste mulighed. Eller rettere: For mange er det heller ikke en mulighed. Skal man ud på markedet og finde en privat lejebolig er lejen i størstedelen af hovedstadsområdet så høj, at hverken den enlige arbejder uden børn eller LO-parret med to børn har råd. Dermed kan den blandede by, hvor også faglærte og ufaglærte har råd til at bo, være under afvikling.


Ligestilling
Kvindelige ledere i velfærdens tjeneste har lavere løn end deres mandlige kolleger
13. marts 2022  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

En nylig analyse fra Københavns Universitet viste, at mænd langt oftere bliver ledere end kvinder – også i kvindefag. Men uligheden ser vi ikke kun i karrierevejene – den fortsætter på ledelsesgangen. Kvindelige skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker tjener betydeligt mindre end deres mandlige kolleger.


Arbejdsmarked
Privatansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 35.000
9. marts 2022  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Virksomheder skriger efter arbejdskraft, og det får borgerlige politikere til at foreslå at sænke ydelser og skatter. Men de lavt hængende frugter er høstet, og der er ikke meget at hente ved at sænke skatten yderligere. I stedet bør man rette blikket mod dem, der faktisk ønsker at arbejde mere, men ikke får muligheden. Øger man arbejdstiden for deltidsansatte i den private sektor med 6,4 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 35.014 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.


Skat
Topskatten betales af ledere og akademikere – ikke af ufaglærte og faglærte
17. december 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Topskatten bidrager til velfærd og lighed efter et princip om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Cepos og de Konservative hævder, at topskatten rammer for mange ’almindelige mennesker’, men det er forkert. Ledere og lønmodtagere på højeste niveau har uden sammenligning de højeste andele topskattebetalere, de betalere mere i topskat, og deres bidrag til det samlede topskatteprovenu er større end alle andre gruppers til sammen. Topskatten rammer fair og grænsen bør ikke sættes op.


Uddannelse
Kommuner med flest uddannede lærere i folkeskolen er bedst til at løfte eleverne fagligt
2. november 2021  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Der er mangel på lærere på landets folkeskoler, hvor knapt hver femte person på lærerværelset ikke har en læreruddannelse. Det har konkrete konsekvenser for eleverne. Jo større andel af lærerstillinger i de kommunale skoler, som er besat at uddannede lærere, desto bedre er kommunen til at løfte deres elever fagligt, når der tages højde for elevernes sociale baggrund – f.eks. forældres uddannelse og etniske herkomst.


Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Med Regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 13.821 kr. til 9.500 kr. vil de 60 pct. kandidatstuderende med studiejob gå 4.527 kr. ned i indkomst ved overgang til ledighed. Samtidig stiger udgifterne, når studerende afslutter deres uddannelse. Argumentet for at sænke dimittendsatsen bygger på et misvisende billede af studerendes økonomi og bør genovervejes. Hvis man vil sænke dimittendernes dagpenge, bør man som minimum beregne dagpengene på grundlag af de studerendes samlede indkomst.


Ulighed
Storbyens skattehul – familiehandlede lejligheder er skattefri arv
20. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Carsten Andersen

Ny analyse fra Tænketanken Cevea og Aarhus Universitet viser, at familiehandler i høj grad bruges til at overdrage boligformuer for milliarder, skattefrit mellem familiemedlemmer. I alt 17,7 mia. kr. er skattefrit blevet overdraget mellem nærtstående familiemedlemmer, typisk fra forældre til deres børn, i perioden fra 2000 til 2019. I nogle år løber de overdragede skattefri formuer op i 1 mio. kr. i den gennemsnitlige familiehandel.


Ulighed
Samfundskagen er vokset – lederne har taget den største bid
15. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uligheden i Danmark har været stigende de seneste 25 år, og på blot 10 år er Danmark gået fra at være det 3. mest lige OECD-land målt på disponibel indkomst til at være nummer 7. Også når man alene fokuserer på lønmodtagerne, er uligheden herhjemme vokset markant. Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Mens de øvrige lønmodtagergruppers indkomster er steget 32-45 pct. siden 1994, er lederes indkomster blevet 83 pct. højere. Lederne har altså taget den største bid af den voksende samfundskage. Hvis uligheden ikke var taget til, ville ledernes indkomstfremgang have været 139.758 kr. mindre i 2019.


Uddannelse
Uddannelseshjælpen hjælper kun få
17. april 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Sarah Dyreborg Henriksen

Mange såkaldt ’uddannelsesparate’ unge 25-29-årige modtager den lave uddannelseshjælp længere end maksimum et år, som var målsætningen, da man indførte ydelsen i 2014. Kun 28 pct. af dem, der forlader uddannelseshjælpen, er i uddannelse et år senere, og 40 pct. er tilbage i kontanthjælpssystemet eller uden indkomst. Blandt dem, der starter på en uddannelse, falder halvdelen fra inden for det første år, og de positive effekter af reformen er relativt begrænsede. Cevea opfordrer regeringen til at skabe en reel uddannelseshjælp til unge i kontanthjælpssyste-met og ikke blot parkere de unge på en lav ydelse uden udsigt til uddannelse.


Arbejdskraft
Offentligt ansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 20.885
23. marts 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Opdateret analyse: Arbejdsmarkedsreformer har øget arbejdsudbuddet, men de lavt hængende frugter er høstet. Man bør i stedet rette blikket mod dem, der faktisk ønsker mere arbejde, men ikke får muligheden. Øger man de deltidsansattes arbejdstid med 2,9 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 20.885 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.


Ligestilling
Ligeløn om 109 år – hvis vi ikke gør noget inden
6. marts 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Ida Marie Nyland Jensen

Vi skal ind i det næste århundrede, før kvinder og mænd opnår ligeløn inden for alle lønmodtagergrupper, hvis lønudviklingen for mænd og kvinder fortsætter som i perioden fra 1994 til 2019. Værst ser det ud for lønmodtagere i jobfunktioner, der forudsætter kvalifikationer på mellemniveau – dvs. jobs som typisk kræver en mellemlang videregående uddannelse, og som ofte er besat af kvinder. Kvinder i denne gruppe kan først forvente ligeløn i år 2130.


Demokrati
Danskerne er delte, når det gælder prioriteringen af klima og velfærd
9. november 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun, Stine Laurberg Myssen

Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (N = 1.006) er blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt politikerne skal prioritere klima over velfærd eller velfærd over klima. Blandt alle danskere prioriteres velfærd og klima stort set lige højt. Ældre og især kortuddannede prioriterer velfærden markant højere, mens yngre og dem med de længste uddannelser prioriterer klima højest. Regeringen og Folketinget skal have fokus på både velfærds- og klimadagsordenen, hvis de vil bygge bro over uddannelseskløften.


Økonomi
Den offentlige sektor har størst betydning for Danmarks konkurrenceevne
3. september 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Når Danmark ligger i top i internationale målinger over landes konkurrenceevne, er det i høj grad på grund af den offentlige sektor. Især på de områder, hvor Danmark får de flotteste placeringer på de internationale ranglister, og som trækker den danske konkurrenceevne op, har den offentlige sektor stor betydning.


Vækst
Danmark er ude af balance – Fem forslag til vækst og beskæftigelse i land- og yderkommunerne
26. maj 2020  |  Af: Alexander Grandt Petersen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Ulighed
De mindre virksomheder er en erhvervspolitisk udfordring for land- og yderkommunerne
  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Beskæftigelsesfremgangen i Danmark i genopretningsårene efter finanskrisen fik aldrig fat i land- og yderkommunerne i samme grad som by- og mellemkommunerne. I land- og yderkommuner har virksomhederne haft svært ved at skabe beskæftigelse, og disse kommuner har generelt haft svært ved at tiltrække nye, mindre virksomheder. Det er en problematisk udvikling, der risikerer at skævvride Danmark yderligere og undergrave den den politiske ambition om et Danmark i bedre balance.


Økonomi
Danskerne udviser stort samfundssind – også når de skal til lommerne
7. april 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Simon Bruun

Dette notat afdækker danskernes samfundssind på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved coronaindsatsen er kommet på dagsordenen. Vi har i dagene 30. marts – 1. april med Megafons hjælp spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) om deres villighed til at acceptere indsatser mod spredningen af corona-virus, selv om disse kan have store økonomiske konsekvenser for dem selv og for samfundet.


Økonomi
Danskerne ville være rigere end amerikanerne – hvis vi arbejdede ligeså meget som dem
19. oktober 2019  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Danskerne har i langt større udstrækning end amerikanerne brugt den velstand, der er skabt siden 1970 på fritid. Havde danskerne ikke gradvist valgt en kortere arbejdsuge og mere ferie, ville Danmark målt på BNP per indbygger være mere velstående end USA.


Arbejdskraft
Løsning på rekrutteringskrisen?
28. maj 2024  |  Af: Laura Anker Nielsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

​Indvandring har længe været på dagsordenen i Danmark. Skiftende regeringer har de senere år løbende strammet indvandringspolitikken, så det er blevet sværere som flygtning at få opholdstilladelse i Danmark. Nu er vi i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft, herunder i høj grad i sundhedssektoren og ældreplejen. I denne analyse afdækker Cevea de danske lønmodtageres holdning til at gøre det lettere for flygtninge under uddannelse eller i arbejde at blive i Danmark for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje.


Ligestilling
Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav
2. april 2024  |  Af: Laura Anker Nielsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uddannelse
Undervisere støtter regeringens forslag om mere praksislæring i folkeskolen
22. januar 2024  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Regeringen præsenterede i efteråret et nyt folkeskole-udspil, hvor det praktiske er i højsædet. Her ønsker de at trække folkeskolen i en mere praktisk retning, hvor skolerne og medarbejderne samtidig skal have større frihed i deres arbejde. I denne undersøgelse har vi spurgt undervisere i folkeskolen, hvorvidt de ønsker mere praksislæring ind i folkeskolen. Underviserne støtter ønsket om mere praksislæring, men ser samtidig et behov for mere efter- og videreuddannelse. Ifølge lærerne sker det ikke mange steder, fordi kommunerne og skolelederne synes, at det er for dyrt og besværligt.


Arbejdstid
Hver anden lønmodtager vil gerne arbejde mindre – også selvom det koster på lønnen
2. november 2023  |  Af: Magnus Thorn Jensen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Selvom regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, så er ønsket et helt andet hos mange lønmodtagere. Omtrent halvdelen af de danske lønmodtagere ønsker at nedsætte deres arbejdstid over de næste fem år, også selvom det betyder en tilsvarende lavere løn. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.


Arbejdsmarked
The price of precarious employment: Zero-hour contracts in the Danish labor market
30. oktober 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Magnus Thorn Jensen

More than one in ten workers in the Danish labor market are employed on zero-hour contracts, i.e. they are not guaranteed a specific number of working hours. Their rights in connection with illness, maternity leave or unemployment are inferior to those of regular employees. They were hit harder by the corona crisis, as many had their hours reduced or were laid off without pay. The proliferation of atypical employment can be costly for society, as atypical employees are less likely to join a pension saving scheme.


Uddannelse
4 ud af 5 undervisere i folkeskolen oplever behov for kompetenceudvikling – men økonomi og skemalægning forhindrer, at de kommer afsted
4. september 2023  |  Af: Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard, August Schouborg Deding

En undersøgelse blandt undervisere i folkeskolen (N = 2.073) viser, at der er et stort uopfyldt behov for kompetenceudvikling. Det gælder særligt inden for understøttelse af inklusion, læring og trivsel samt faglig opdatering inden for undervisningsfagene. Underviserne oplever, at det i særlig grad er skolernes og kommunernes økonomi, som spænder ben for kompetenceudviklingen.


Energi
Grøn omstilling af boliger kræver støtte til de fattige yderområder i Danmark
29. august 2023  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun

Regeringen har besluttet at udfase olie- og gasfyr frem mod 2035. Det betyder en omfattende udrulning af fjernvarme og opsætning af varmepumpe, især på Sjælland. Men selv hvis fjernvarme og varmepumper når ud til alle boliger, vil det være i yderområderne og Københavnsområdet, at flest huse skal have skiftet vinduer og isoleret tag og ydermure, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og skærme sårbare grupper mod høje energipriser. Smarte el-løsninger kan også bidrage til, at vi kommer i mål.

I hovedstadsområdet er indbyggerne bedre rustet til at betale for renoveringerne, end de er i yderområderne. Det kommende bygningsdirektivs krav om at løfte boliger med dårlige energimærker sætter fokus på boligskævheden i Danmark, og at en social retfærdig grøn omstilling kræver økonomisk støtte til de fattigste områder af Danmark.


Økonomi
Beskæftigede uden pensionsordninger koster statskassen milliarder
24. august 2023  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard

En gruppe på det danske arbejdsmarked er ikke ansat med ret til pension og sparer derfor ikke op til deres alderdom. Det har ikke kun konsekvenser for den enkeltes økonomi som pensionist, men også for de offentlige udgifter. Udgifterne til folkepension er nemlig større, når mange pensionister kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing. Det koster statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden pensionsordning i hele deres arbejdsliv. Særligt blandt unge, er der mange som ikke har en pensionsopsparing. De kommer måske i gang senere. Men hvis 10 pct. af de beskæftigede udskyder deres pensionsopsparing med bare 10 år, vil det koste statskassen omtrent 1,3 milliarder kroner om året.


Geografi
Det skæve Danmark
2. maj 2023  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Stine Laurberg Myssen, Søren Mogensen Bruun

I et rigt land som Danmark, der har en stor velfærdsstat, handler borgernes muligheder ikke kun om velstand, men også om den velfærd, de har adgang til. Ulighed kan komme til udtryk i adgang til psykolog og læge, faglighed i skoler og institutioner osv. I denne rapport viser vi i en række danmarkskort, at ulighed i velstand og velfærd sjældent følges ad.


Geografi
Det skæve Danmark – Indikatorer
  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen

Dette er et bilag til rapporten, Det skæve Danmark. I rapporten er der anvendt 20 indikatorer til dannelsen af de 6 indeks og de 2 dimensioner, som vi bruger til at tegne billeder af uligheden i Danmark. Herunder er alle 20 indikatorer opgjort for de 94 kommuner i rapporten.


  • TEMA

  • RYD