Analyser
SØG I ANALYSER
Andelsboligen har været genstand for megen debat i seneste år. Den store efterspørgsel på bolig-markedet især i København har skabt et stort pres på andelsboligmarkedet. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til andelsboligen er blevet begrænset til mennesker med meget høje ind-komster og store formuer, og om andelskøberne i stigende grad minder om køberne af ejerboliger. En helt ny undersøgelse viser, at andelsboligen fortsat er en mellemvej mellem ejer- og lejeboligen. Sammenlignet med dem, der flytter i ejerbolig, har mennesker, der flytter i andelsbolig, betydeligt lavere indkomst og mindre formuer.
Mange har ikke mulighed for at købe en ejerbolig eller andelslejlighed, og en billig almen bolig kan være svær at få. Og så bliver en privat lejebolig den sidste mulighed. Eller rettere: For mange er det heller ikke en mulighed. Skal man ud på markedet og finde en privat lejebolig er lejen i størstedelen af hovedstadsområdet så høj, at hverken den enlige arbejder uden børn eller LO-parret med to børn har råd. Dermed kan den blandede by, hvor også faglærte og ufaglærte har råd til at bo, være under afvikling.
Beskatningen af gevinsten ved at være boligejer er alt for lav. For at sidestille boliginvesteringer med andre investeringer og modvirke de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet foreslår Cevea, at ejendomsværdiskatten sættes markant op.
Ny analyse fra Tænketanken Cevea og Aarhus Universitet viser, at familiehandler i høj grad bruges til at overdrage boligformuer for milliarder, skattefrit mellem familiemedlemmer. I alt 17,7 mia. kr. er skattefrit blevet overdraget mellem nærtstående familiemedlemmer, typisk fra forældre til deres børn, i perioden fra 2000 til 2019. I nogle år løber de overdragede skattefri formuer op i 1 mio. kr. i den gennemsnitlige familiehandel.
Et ureguleret boligmarked, har skævvredet Danmark efter krisen. Der er mere at vinde på en boligprisstigning – hvis du vel at mærke bor i de store byer, eller i Nordsjælland – end ved lønstigninger i et regulært arbejde. Det gælder selv for topchefer, der har haft den største årlige lønstigning siden krisen var på sit højeste.
Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart.
Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. En analyse fra AE-rådet modificerer dog dette ved at vise at Danmark internationalt set placerer sig i midten, hvad skattetrykket angår. I en diskussion om evnen til at tiltrække arbejdskraft bør sammenligningerne af skattetryk, dog ikke stå alene, for på tværs af landene er der forskel på hvilke ydelser en familie får, for de penge der betales i skat, børnepasning, skole, uddannelse og sundhed.
Andelsboligen har været genstand for megen debat i seneste år. Den store efterspørgsel på bolig-markedet især i København har skabt et stort pres på andelsboligmarkedet. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til andelsboligen er blevet begrænset til mennesker med meget høje ind-komster og store formuer, og om andelskøberne i stigende grad minder om køberne af ejerboliger. En helt ny undersøgelse viser, at andelsboligen fortsat er en mellemvej mellem ejer- og lejeboligen. Sammenlignet med dem, der flytter i ejerbolig, har mennesker, der flytter i andelsbolig, betydeligt lavere indkomst og mindre formuer.
Mange har ikke mulighed for at købe en ejerbolig eller andelslejlighed, og en billig almen bolig kan være svær at få. Og så bliver en privat lejebolig den sidste mulighed. Eller rettere: For mange er det heller ikke en mulighed. Skal man ud på markedet og finde en privat lejebolig er lejen i størstedelen af hovedstadsområdet så høj, at hverken den enlige arbejder uden børn eller LO-parret med to børn har råd. Dermed kan den blandede by, hvor også faglærte og ufaglærte har råd til at bo, være under afvikling.
Beskatningen af gevinsten ved at være boligejer er alt for lav. For at sidestille boliginvesteringer med andre investeringer og modvirke de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet foreslår Cevea, at ejendomsværdiskatten sættes markant op.
Ny analyse fra Tænketanken Cevea og Aarhus Universitet viser, at familiehandler i høj grad bruges til at overdrage boligformuer for milliarder, skattefrit mellem familiemedlemmer. I alt 17,7 mia. kr. er skattefrit blevet overdraget mellem nærtstående familiemedlemmer, typisk fra forældre til deres børn, i perioden fra 2000 til 2019. I nogle år løber de overdragede skattefri formuer op i 1 mio. kr. i den gennemsnitlige familiehandel.
Et ureguleret boligmarked, har skævvredet Danmark efter krisen. Der er mere at vinde på en boligprisstigning – hvis du vel at mærke bor i de store byer, eller i Nordsjælland – end ved lønstigninger i et regulært arbejde. Det gælder selv for topchefer, der har haft den største årlige lønstigning siden krisen var på sit højeste.
Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart.
Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. En analyse fra AE-rådet modificerer dog dette ved at vise at Danmark internationalt set placerer sig i midten, hvad skattetrykket angår. I en diskussion om evnen til at tiltrække arbejdskraft bør sammenligningerne af skattetryk, dog ikke stå alene, for på tværs af landene er der forskel på hvilke ydelser en familie får, for de penge der betales i skat, børnepasning, skole, uddannelse og sundhed.