Analyser
SØG I ANALYSER
Vejen mod ligestilling er endnu lang. Denne analyser viser, at mænd tjener knap 1.000 kr. mere om måneden end kvinder i kommuner og regioner, når vi sammenligner personer i samme stillinger med samme erfaringsgrundlag. Halvdelen af løngabet opstår på lokale tillæg – mænd ser altså ud til at have størst udbytte af lokale lønforhandlinger. Derudover skal 42 pct. af løngabet findes i overarbejde og skæve arbejdstider. En nærliggende forklaring er, at mens mænd er fleksible på arbejdet, må kvinder være det i hjemmet. Forskellen er blot, at fleksibiliteten er ulønnet i hjemmet.
Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Den offentlige debat skal helst være et slags kompas, der viser, hvad befolkningen er optaget af. Når kvinder og andre grupper er underrepræsenterede i debatten, så risikerer vi, at det demokratiske kompas peger i den forkerte retning.
En nylig analyse fra Københavns Universitet viste, at mænd langt oftere bliver ledere end kvinder – også i kvindefag. Men uligheden ser vi ikke kun i karrierevejene – den fortsætter på ledelsesgangen. Kvindelige skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker tjener betydeligt mindre end deres mandlige kolleger.
Vi skal ind i det næste århundrede, før kvinder og mænd opnår ligeløn inden for alle lønmodtagergrupper, hvis lønudviklingen for mænd og kvinder fortsætter som i perioden fra 1994 til 2019. Værst ser det ud for lønmodtagere i jobfunktioner, der forudsætter kvalifikationer på mellemniveau – dvs. jobs som typisk kræver en mellemlang videregående uddannelse, og som ofte er besat af kvinder. Kvinder i denne gruppe kan først forvente ligeløn i år 2130.
Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau.
Kvinders repræsentation i ni landsdækkende dagblade har ikke udviklet sig, siden Cevea sidst undersøgte kønsfordelingen i 2017. Mænd dominerer stadig avisernes debatspalter. 71,3 pct. af debatindlæggene i de store dagblade er forfattet af mænd.
Vejen mod ligestilling er endnu lang. Denne analyser viser, at mænd tjener knap 1.000 kr. mere om måneden end kvinder i kommuner og regioner, når vi sammenligner personer i samme stillinger med samme erfaringsgrundlag. Halvdelen af løngabet opstår på lokale tillæg – mænd ser altså ud til at have størst udbytte af lokale lønforhandlinger. Derudover skal 42 pct. af løngabet findes i overarbejde og skæve arbejdstider. En nærliggende forklaring er, at mens mænd er fleksible på arbejdet, må kvinder være det i hjemmet. Forskellen er blot, at fleksibiliteten er ulønnet i hjemmet.
Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Den offentlige debat skal helst være et slags kompas, der viser, hvad befolkningen er optaget af. Når kvinder og andre grupper er underrepræsenterede i debatten, så risikerer vi, at det demokratiske kompas peger i den forkerte retning.
En nylig analyse fra Københavns Universitet viste, at mænd langt oftere bliver ledere end kvinder – også i kvindefag. Men uligheden ser vi ikke kun i karrierevejene – den fortsætter på ledelsesgangen. Kvindelige skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker tjener betydeligt mindre end deres mandlige kolleger.
Vi skal ind i det næste århundrede, før kvinder og mænd opnår ligeløn inden for alle lønmodtagergrupper, hvis lønudviklingen for mænd og kvinder fortsætter som i perioden fra 1994 til 2019. Værst ser det ud for lønmodtagere i jobfunktioner, der forudsætter kvalifikationer på mellemniveau – dvs. jobs som typisk kræver en mellemlang videregående uddannelse, og som ofte er besat af kvinder. Kvinder i denne gruppe kan først forvente ligeløn i år 2130.
Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau.
Kvinders repræsentation i ni landsdækkende dagblade har ikke udviklet sig, siden Cevea sidst undersøgte kønsfordelingen i 2017. Mænd dominerer stadig avisernes debatspalter. 71,3 pct. af debatindlæggene i de store dagblade er forfattet af mænd.