Analyser
SØG I ANALYSER
Ingen nordiske lande regner på samme måde som det danske Finansministerium, når de vurderer de budgetmæssige konsekvenser af reformer og politiske forslag. I Danmark indregnes nemlig i vidt omfang dynamiske effekter, som vores nabolande vurderer, er alt for usikre og derfor ikke regnes med. Regnemodellerne har store konsekvenser for, hvad politiske tiltag koster på papiret.
Når Danmark ligger i top i internationale målinger over landes konkurrenceevne, er det i høj grad på grund af den offentlige sektor. Især på de områder, hvor Danmark får de flotteste placeringer på de internationale ranglister, og som trækker den danske konkurrenceevne op, har den offentlige sektor stor betydning.
Beskæftigelsesfremgangen i Danmark i genopretningsårene efter finanskrisen fik aldrig fat i land- og yderkommunerne i samme grad som by- og mellemkommunerne. I land- og yderkommuner har virksomhederne haft svært ved at skabe beskæftigelse, og disse kommuner har generelt haft svært ved at tiltrække nye, mindre virksomheder. Det er en problematisk udvikling, der risikerer at skævvride Danmark yderligere og undergrave den den politiske ambition om et Danmark i bedre balance.
Megafon har foretaget en meningsmåling for Cevea, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne (N = 1.004) er blevet spurgt om deres holdning til en forsigtig indsats mod corona-epidemien i Danmark, som kan medføre store omkostninger. I dette notat ser vi nærmere på, om der er forskel i holdningerne mellem vælgerne i rød og blå blok.
Corona-epidemien og nedlukningen af Danmark påvirker stort set alle danskere. Mange bliver mere ængstelige og frygter epidemiens konsekvenser, og mange er bekymrede for at miste deres job som følge af corona-krisen. Men hverken bekymringen for at miste sit job eller generel ængstelighed er lige udbredt i alle befolkningsgrupper. Dette notat beskriver (a) bekymringen for at blive arbejdsløs og (b) ængstelighed som følge af coronakrisen på tværs af indkomstgrupper.
Dette notat afdækker danskernes samfundssind på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved coronaindsatsen er kommet på dagsordenen. Vi har i dagene 30. marts – 1. april med Megafons hjælp spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) om deres villighed til at acceptere indsatser mod spredningen af corona-virus, selv om disse kan have store økonomiske konsekvenser for dem selv og for samfundet.
Danskerne har i langt større udstrækning end amerikanerne brugt den velstand, der er skabt siden 1970 på fritid. Havde danskerne ikke gradvist valgt en kortere arbejdsuge og mere ferie, ville Danmark målt på BNP per indbygger være mere velstående end USA.
En større udbredelse af medeje kan potentielt både øge produktiviteten og reducere uligheden, men Danmark har ikke i samme omfang som andre lande målrettede ordninger til fremme af medejerskab.
21,4 pct. af Danmarks samlede import stammer fra 80 lande, der kendetegnes ved enten et totalt fravær eller systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder.
Der er kommet fem gange så mange danskere på Forbes liste over dollarmilliardærer siden år 2000. De 10 danskere på Forbes liste har tilsammen syvdoblet dollarmilliardærernes formue og øget den fra 6,4 til 43,7 milliarder dollars. Samtidig har de danske millionærer fået en markant mindre andel af den samlede formue end tidligere. Formuetal fra Credit Suisse i 2017 peger på, at velstandsfremgangen også i Danmark er koncentreret i den absolutte top.
Forbruger- og kommunalejede fjernvarmeforsyninger har leveret markante prisfald på fjernvarme siden 2014.
En undersøgelse af Danmarks bedste erhvervskommuner, og hvad de gør rigtigt.
Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10 procent fattigste danskere lever altså i dag for mindre, end de gjorde sidste år. Det er første gang siden 2011, at indkomsten falder for en gruppe af danskere.
Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste grupper. Nye tal viser, at langt flere kontanthjælpsmodtagere nu lever i lavindkomstfamilier, end inden reformerne trådte i kraft.
Rapporten har til formål at kvalificere diskussionen om fremtiden for forsyningssektorens struktur. Den samler en række internationale indsigter om reformer på forsyningsområdet (med særligt fokus på liberaliseringer og privatiseringer) primært hentet fra andre lande end Danmark. Ønsket er at skabe et overblik over, hvad disse reformer har haft af betydning for forbrugerpriserne på vand, el, fjernvarme og affaldshåndtering. Men også at se dem som mulige forklaringer på genkommunaliseringsbølgen.
Analysen viser, at Danmark allerede er i besiddelse af en stor mængde gode, grønne job og at vi står godt ift. at fortsætte jobvæksten på det grønne område. Men også at den forskning, der har medvirket til at give os vores førerposition, ikke prioriteres på nuværende tidspunkt, og det derfor er usikkert, om vi i fremtiden vil skabe de grønne job, vi har potentialet til.
Afdækning af indtægter og udgifter forbundet med lærlingeforløb i bygge- og anlægsbranchen
Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget.
Ingen nordiske lande regner på samme måde som det danske Finansministerium, når de vurderer de budgetmæssige konsekvenser af reformer og politiske forslag. I Danmark indregnes nemlig i vidt omfang dynamiske effekter, som vores nabolande vurderer, er alt for usikre og derfor ikke regnes med. Regnemodellerne har store konsekvenser for, hvad politiske tiltag koster på papiret.
Når Danmark ligger i top i internationale målinger over landes konkurrenceevne, er det i høj grad på grund af den offentlige sektor. Især på de områder, hvor Danmark får de flotteste placeringer på de internationale ranglister, og som trækker den danske konkurrenceevne op, har den offentlige sektor stor betydning.
Beskæftigelsesfremgangen i Danmark i genopretningsårene efter finanskrisen fik aldrig fat i land- og yderkommunerne i samme grad som by- og mellemkommunerne. I land- og yderkommuner har virksomhederne haft svært ved at skabe beskæftigelse, og disse kommuner har generelt haft svært ved at tiltrække nye, mindre virksomheder. Det er en problematisk udvikling, der risikerer at skævvride Danmark yderligere og undergrave den den politiske ambition om et Danmark i bedre balance.
Megafon har foretaget en meningsmåling for Cevea, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne (N = 1.004) er blevet spurgt om deres holdning til en forsigtig indsats mod corona-epidemien i Danmark, som kan medføre store omkostninger. I dette notat ser vi nærmere på, om der er forskel i holdningerne mellem vælgerne i rød og blå blok.
Corona-epidemien og nedlukningen af Danmark påvirker stort set alle danskere. Mange bliver mere ængstelige og frygter epidemiens konsekvenser, og mange er bekymrede for at miste deres job som følge af corona-krisen. Men hverken bekymringen for at miste sit job eller generel ængstelighed er lige udbredt i alle befolkningsgrupper. Dette notat beskriver (a) bekymringen for at blive arbejdsløs og (b) ængstelighed som følge af coronakrisen på tværs af indkomstgrupper.
Dette notat afdækker danskernes samfundssind på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved coronaindsatsen er kommet på dagsordenen. Vi har i dagene 30. marts – 1. april med Megafons hjælp spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) om deres villighed til at acceptere indsatser mod spredningen af corona-virus, selv om disse kan have store økonomiske konsekvenser for dem selv og for samfundet.
Danskerne har i langt større udstrækning end amerikanerne brugt den velstand, der er skabt siden 1970 på fritid. Havde danskerne ikke gradvist valgt en kortere arbejdsuge og mere ferie, ville Danmark målt på BNP per indbygger være mere velstående end USA.
En større udbredelse af medeje kan potentielt både øge produktiviteten og reducere uligheden, men Danmark har ikke i samme omfang som andre lande målrettede ordninger til fremme af medejerskab.
21,4 pct. af Danmarks samlede import stammer fra 80 lande, der kendetegnes ved enten et totalt fravær eller systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder.
Der er kommet fem gange så mange danskere på Forbes liste over dollarmilliardærer siden år 2000. De 10 danskere på Forbes liste har tilsammen syvdoblet dollarmilliardærernes formue og øget den fra 6,4 til 43,7 milliarder dollars. Samtidig har de danske millionærer fået en markant mindre andel af den samlede formue end tidligere. Formuetal fra Credit Suisse i 2017 peger på, at velstandsfremgangen også i Danmark er koncentreret i den absolutte top.