Cevea arbejder for at styrke og udvikle Danmark


Vores vision er et samfund baseret på frihed, lighed og fællesskab.

Cevea

Vores mål er et Danmark, hvor alle har lige muligheder for at deltage, udvikle sig og få reel indflydelse på sin egen tilværelse.

Vores midler er politisk idéudvikling, løsningsorienterede og tværvidenskabelige analyser, deltagelse i den offentlige debat, netværksskabelse, formidling af inspiration og viden fra udlandet samt uddannelse af nye meningsdannere.

Læs mere om Cevea

Kasper Fogh
Politik- og kommunikationschef
T: 26111519 — E: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Kasper Fogh har været politik- og kommunikationschef i Cevea siden juni 2016. I Cevea arbejder Kasper med politikudvikling, dagsordensætning og politisk påvirkning. Derudover varetager han tænketankens kommunikationsopgaver.

Aktuelt
6. November 2018
21,4 pct. af Danmarks samlede import stammer fra 80 lande, der kendetegnes ved enten et totalt fravær eller systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder. Arbejdstagere i disse lande er ikke frie til at danne eller tilslutte sig fagforeninger og har ikke ret til strejke eller kollektive overenskomstforhandlinger uden at frygte repressalier fra arbejdsgiver og/eller staten. Det står i skærende kontrast til målsætningen i Danmarks handelspolitiske strategi, der forpligter regeringen og Udenrigsministeriet til at fremme arbejdstagerrettigheder gennem Danmarks handelsrelationer. I en tid med historisk stor international interesse for den danske arbejdsmarkedsmodel bør regeringen og Udenrigstjenesten styrke sit engagement for at fremme arbejdstagerrettigheder hos de samhandelspartnere, der systematisk krænker de grundlæggende rettigheder, som er en central byggesten i den danske arbejdsmarkedsmodel. Fra midten af 2017 og frem til juli i år stammede 21,4 pct. af Danmarks samlede import fra lande, hvor rettighederne til faglig organisering samt kollektiv forhandling og strejke enten er totalt fraværende eller krænkes på systematisk vis. Importen fra disse lande beløb sig sammenlagt til 235,6 mia. kroner i perioden Q3 og Q4 2017, samt Q1 og Q2 2018. Importen fra Kina beløb sig i perioden til ca. 60. mia. svarende til godt en fjerdedel af de 21,4 pct. eller 5,5 pct. af den samlede danske import. Selvom USA har flere store fagforeninger, viser en gennemgang af arbejdsmarkedslovgivningen, at hele sektorer eksplicit er undtaget fra at være omfattet af helt grundlæggende rettigheder til kollektiv organisering, forhandling og strejke. I den undersøgte periode blev der importeret tøj til Danmark for mere end 32 milliarder kroner, hvoraf 65 pct. stammede fra gruppen af lande, der systematisk krænker arbejdstageres rettigheder eller værre. For sko er tallene 6,5 milliarder og 30 pct., for kufferter og tasker 2 milliarder og 45 pct. og for tekstiler generelt 8,3 milliarder og 35 pct. Læs analysen her:
Aktivitet

Sammen med Socialdemokratiet arrangerer Cevea en konference om reguleringen af den finansielle sektor i Europa. I tiåret for finanskrisen er det blevet klart, at den finansielle sektor stadig udgør en trussel mod sikkerheden og stabiliteten i Europa.

Mød blandt andre tidligere statsminister og tidligere formand for de europæiske socialdemokrater Poul Nyrup Rasmussen, og Europa-ordfører og medlem af Folketinget Peter Hummelgaard Thomsen, når tænketanken Cevea og Socialdemokratiet sammen inviterer til debat om, hvad vi kan gøre for at regulere den finansielle sektor, og dermed også bekæmpe en stigende ulighed – i Danmark og i Europa.

På den ene side virker det omsonst at forsøge et regulere en global finansiel sektor og regulere det globale pengemarked i lille land. Det virker logisk at EU er rammen for regulering af den finansielle sektor og et samrbejde mellem skattemyndigheder. På den anden side, det burde det jo have været hele tiden, men er det ikke endnu. Hvor længe kan man vente, og hvad er sandsynligheden for, at det kommer til at ske?

Konferencen finder sted på Arbejdermuseet i København. Det sker tirsdag d. 11. december 2018 fra kl. 16.00-18.00.

Vi byder velkommen fra kl. 15.30 – 16.00, hvor alle bedes være ankommet. 

Konferencen er åben for alle interesserede, men tilmelding er nødvendig. Deadline for tilmelding er den 8. december 2018.

Tilmeld dig arrangementet ved at klikke her