Debat

Nyeste debatindlæg
22. January 2018

Drop privatiseringen - seerne skal eje TV 2

Lad danskerne i fællesskab eje TV 2. Det kan gøres via en fondsløsning, som vi kender det fra Novo Nordisk, A. P. Møller og Carlsberg. Det har i over 15 år været de borgerliges mål at privatisere TV 2. Nu skal det føres ud i livet, helst inden næste folketingsvalg. Det er som et barndomsminde, der dukker op, hver gang de har regeringsmagten. En automathandling uden grund. Privatiseringen er ingen folkesag. Danskerne er yderst tilfredse med tingenes tilstand. I 2016 brugte de danske tv-seere 38 pct. af deres tid på TV 2, hvilket gør TV 2-kanalerne til de mest populære, skarpt forfulgt af DR. Der er solid opbakning til public service-kanalerne, hvilket er unikt internationalt set. Alligevel er salget på dagsordenen. Det er svært at argumentere for, at TV 2 skal sælges, for at der kan laves bedre, eller i hvert fald mere populært, fjernsyn. Der er heller ingen grund til at tro, at kanalerne bliver billigere. TV 2 er finansieret af indtægter fra reklamer og abonnementsindtægter. Det er kun de regionale dele af TV 2, der får en bid af licenskronerne. Er det så, fordi de borgerlige mener, at man kan få ejere, der kan noget, som TV 2 ikke kan i dag? Måske. Men det ser ikke overbevisende ud. De oplagte købere er Egmont, MGT og Berlingske Media med sine belgiske ejere i ryggen. Egmonts norske udgave af TV 2 har droppet at levere public service på markedsvilkår, og den norske stat har nu tilbudt at kompensere dem med 135 mio. norske kr. hvert år de næste fem år for at tage den ambition til sig igen. MGT's danske TV3 opgav hurtigt at lave nyheder og satsede i stedet med succes på programmer som "Paradise Hotel", "Familien på Bryggen" og "Luksusfælden". Og selvom den Berlingske-ejede Radio24syv har moderniseret taleradio samt opfundet Kirsten Birgit og en kort radioavis, er det svært at se, at der her er idéer til et helt nyt TV 2. Uafhængig af staten Tilbage står et ideologisk argument. Det er ganske enkelt svært for liberalister at sluge, at staten dominerer mediemarkedet. Det får dem til at handle imod deres fornuft. Derfor vil jeg også gerne komme med en håndsrækning til dem: Hvis regeringen partout vil afhænde ejerskabet af TV 2, så gør det via en fondskonstruktion. Opret en fond, der er helt uafhængig af staten, og lad den eje TV 2. Dens formål skal være at drive TV 2 og lave godt tv, og public service-forpligtelsen kan skrives ind i dens fundats. Så vil TV 2 være privat, til evighed levere nyheder mm. og stadig være hele Danmarks kanal. Ja, man kan sågar have et repræsentantskab, der vælger bestyrelser mm., hvortil alle seerne - dvs. abonnenterne - kan have en stemme. Med en fondsløsning slipper vi for, at der skal hives overskud ud af TV 2, og sikrer, at danskerne får andet end bar hud, atypiske familieportrætter og diverse sangkonkurrencer at se på. Af Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea. Bragt i Jyllands-Posten Finans d. 18. januar 2018.     

2. January 2018

Vi er ved at skabe en boligadel

Hjem, kære hjem. Glem uddannelse og hårdt arbejde. Det er dit lod i boliglotteriet, der afgør, om du bliver rig eller fattig. Boligen er den mest ulighedsskabende faktor i dagens Danmark, men der er stort set intet politisk fokus på det, mener Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea. Vi er et af de mest lige lande i verden, når man måler på vores indtægter. Men betragter man danskernes formuer, er vi langt mere ulige - og her er ejerskabet af en bolig det rigtige sted den afgørende faktor. Vi er ved at skabe en boligadel, som godt nok er en forholdsvis bred adel. Men de, der ikke er en del af den, står dårligt. Det bør vi som samfund være optaget af, for det betyder, at vores liv i forskellige dele af landet bliver meget forskellige«. Sådan siger Kristian Weise, der er direktør i centrum-venstre-tænketanken Cevea. Det er, påpeger han, mere eller mindre tilfældigt, hvor man ender på boligmarkedet - og dermed om man vinder eller taber i lotteriet. Med andre ord finder der en voldsom omfordeling sted, der i dag er uden for politisk kontrol.  ...   Læs hele interviewet med Ceveas direktør, Kristian Weise, der blev bragt i Politiken d. 24. december 2017. 

7. December 2017

Topcheferne fester, mens de fattige bliver fattigere

Dansk økonomi skal styrkes fra bunden, ikke ved at toppen stikker af fra resten. Det vil både øge væksten og styrke de offentlige finanser. De fattigste i Danmark er blevet fattigere. Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvad ens indkomst skal være, for at man tilhører landets 10 procent fattigste, viser nye tal. Samtidig steg antallet, der lever i lavindkomstfamilier med 35.028, så der nu er 317.277 af dem. Det er første gang siden kriseårene 2007 og 2011, at de fattigste 10 procent er blevet fattigere. Og det sker på et tidspunkt, hvor der ellers er godt gang i økonomien, og alle andre grupper oplever fremgang i deres indkomst. Det sker samtidig med, at toppen stikker fuldstændig af. Cheferne i de største danske virksomheder har eksempelvis fået lønstigninger på 60 pct. de seneste tre år. Det er så meget, at investorerne i de samme virksomheder begynder at sige stop og pointerer, at et eventuelt dansk lønefterslæb for topchefer ift. de lande, vi normalt sammenligner os med, er »fuldt ud indhentet og nogle steder måske endda mere end indhentet.« Der er givet nogen, der mener, at øgede lønninger i toppen skaber de rigtige incitamenter i danske virksomheder, og dermed er godt for økonomien. Det er en diskussion i sig selv – særligt da det ikke er klart, at alle topcheferne belønnes for egne præstationer. Men det er helt sikkert, at det vil styrke dansk økonomi mere, hvis bunden blev løftet. Det har nemlig konsekvenser, når de fattigste familier bliver fattigere. Især for børnene. Børn, der vokser op i fattige familier, lider sociale afsavn, må til tider undvære lægeordineret medicin, klarer sig dårligere i skolen, og rammes oftere af arbejdsløshed eller ender på permanente overførselsindkomster som førtidspension. Det koster samfundet dyrt. Mindst 15 mia. kr. om året, vurderer Rockwoolfonden. Penge, som kunne bruges på velfærden, styrke de offentlige finanser eller prioriteres til en sænkning af skatten. Derudover har OECD og andre organisationer slået fast, at stigende ulighed – selv fra et lavt niveau som det danske – hæmmer væksten. Det skyldes særligt, at fattige børn klarer sig dårligere i uddannelsessystemet i mere ulige lande. Den sociale mobilitet svækkes ganske enkelt, når uligheden stiger, og det koster på et lands humankapital. Så mens topcheferne kan smile over deres egne lønninger, burde også de bekymre sig om, at Danmarks økonomiske evner svækkes, når bunden hægtes af den økonomiske udvikling. Det er ikke tilfældigt, at det sker. En stor del af stigningen i lavindkomstgruppen skyldes nemlig kontanthjælpsloftet og genintroduktionen af integrationsydelsen. Det er således et politisk valg, at der nu er flere fattige i Danmark. Regeringen burde starte med at fjerne kontanthjælpsloftet og i stedet styrke det sociale sikkerhedsnet. Det ville ikke kun sikre dem uden arbejde, men også styrke lønudviklingen i bunden. Begge dele er god økonomisk politik. Af Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea. Bragt i Jyllands-Posten Finans d. 7. december 2017.