Debat

Nyeste debatindlæg
9. februar 2017

Atkinson og fundamentet for ulighedsforskning

Året startede med et dødsfald, der nok gik de fleste forbi. Ulighedsforskningens ’grand old man’, Anthony Atkinson, tabte desværre kampen mod kræft på årets allerførste dag. Men Atkinsons bidrag til forståelsen af ulighed står ved. Han lagde fundamentet for Thomas Pikettys arbejde, og understregede igen og igen, at den stigende ulighed ikke skyldes samfundsmæssige naturkræfter. ”Ulighed er ikke et produkt af udefrakommende kræfter, men et spørgsmål om politik. Derfor kan vi også ændre retning,” som han sagde i et dansk interview for halvandet år siden. I en tid, hvor eksempelvis globalisering og modstanden imod den i den grad er på dagsorden, er det værd at huske det, og konsekvensen heraf. Nemlig, at det ikke er globaliseringen i sig selv, der har øget uligheden i USA og Europa, men den politik, som international handel og teknologisk udvikling er blevet mødt med. Læs indlægget om Atkinson på Pio Pio  https://piopio.dk/ulighed-er-noget-vi-vaelger/        

8. februar 2017

Let boligskatten i bunden og hæv den i toppen

Skulle os, hvis boliger stiger i værdi, ikke betale mere i skat end dem, hvis boliger ikke gør? Selvfølgelig bør vi det. En gang var det sådan, at der mere eller mindre var ét boligmarked i Danmark. Hvis priserne begyndte at stige i et hjørne af Danmark, havde det en afsmittende effekt på resten af landet indenfor et stykke tid. Men efter at bunden gik ud af dansk økonomi i 2008 har vi ventet på, at den logik skulle vise sig igen. Mange økonomer har forudset, at når priserne først begyndte at stige i København og Århus, så ville det smitte af på resten af Danmark. For sådan har det traditionelt været. Læs indlægget om hvordan man bør designe en bedre boligbeskatning: http://finans.dk/live/opinion/ECE9314128/let-boligskatten-i-bunden-og-haev-den-i-toppen/    

16. januar 2017

CEVEA MENER: Skævt dansk boligmarked fordrer progressiv boligbeskatning og gradvis indførsel af avancebeskatning

  CEVEA MENER: Cevea har 16. Januar publiceret et notat om pris- og lønudvikling på arbejds- og boligmarkedet: Notatet viser hvor store indtægter husejere har kunnet lægge til deres indkomster omkring de store byer, og hvordan det omvendt er tilfældet, at der er områder hvor boligerne bliver ved med at miste værdi. Analysen peger på, at boligmarkedet har været – og er – så gavmildt omkring de store byer, at det hæmmer udviklingen af et Danmark i balance. Vælger man at flytte fra København for at tage et job i provinsen vil en almindelig familie også skulle acceptere at miste muligheden for gevinster i form af boligprisstigninger, der er meget større end deres sandsynlige lønudvikling. Boligmarkedets himmelflugt er formentligt i sig selv noget, der tiltrækker arbejdskraft til byerne, og som gør landområderne mindre attraktive. Det er første problem. Derudover har den langvarige udvikling i boligpriser i nogle kommuner været så stor, og langt over lønudviklingen, at man må frygte, at der igen snart kan være en boligboble særligt omkring København (som også nationalbanken har peget på i kvartalsrapporten fra 3. kvartal 2016). Udviklingen tyder på, at spekulation presser priserne hurtigere op i byområderne end udviklingen i økonomien understøtter. Derfor bør man overveje at: ·      Overordnet: Bremse udviklingen i boligpriserne omkring særligt København. Det mest oplagte værktøj i den eksisterende skattepolitiske værktøjskasse er en optøet/øget grundskyld/ejendomsværdibeskatning som ville stille lavvækstområderne skattemæssigt bedre. Det er uansvarligt at lade bobler vokse og briste velvidende at de chok, det skaber i samfundet og i de enkelte familier, har store omkostninger. ·      Konkret: At priserne på ejerlejligheder er eksploderet og at parcelhuspriserne har haft en mere afdæmpet udvikling illustrerer, at der er behov for et enstrenget værdibeskatningssystem, der fusionerer grundskyld og ejendomsværdibeskatning. ·      Konkret: Fastfrysningen af boligskatterne bør ophøre – også fordi at mennesker der bor i huse der er lige meget værd bør betale det samme i skat. Desuden betyder fastfrysningen af boligskatterne, at den stabiliserende effekt af boligbeskatningen er blevet fjernet. Fastfrysningen understøtter fremvæksten af prisbobler. ·      Overordnet: Avancebeskatning bør gradvist supplere ejendomsværdibeskatning. Det vil have den ønskede geografiske effekt. Dertil kommer, at man kan have købt en bolig for tyve år siden, have tjent flere millioner, imens en anden dansker i et tilsvarende hus har købt for et par år siden, ikke have tjent en krone, måske tværtimod. Men begge skal betale det samme i skat. Det er både uholdbart og rammer generationsmæssigt skævt. I udgangspunktet bør skat bero på indtægt. Man kan ikke indføre en skat på avancer ved salg af egen bolig i morgen. Det ville ødelægge millioner af danskeres opsparing. En model kunne være at indføre en 5 % avancebeskatning, og så skrue op med 1 % om året eller hver andet år indtil man når eksempelvis 20 %. Dog skal midler skabt på boligmarkedet der geninvesteres i boligmarkedet ikke umiddelbart pålægges avanceskat. Modsat kan man så begynde at skrue ned for ejendomsværdiskatten hvis man politisk ønsker at fastholde de samlede ejendomsskatters andel af skatteprovenuet på det nuværende niveau – på den måde ville man holde boligskatterne i ro. Cevea er af den opfattelse, at en større andel af provenuet bør komme fra boligområdet, for ellers virker det ikke realistisk at få et Danmark i balance, hvor det er nogenlunde lige attraktivt at bo og arbejde i hele landet. Det er imidlertid ikke til at komme udenom, at den største del af det politiske spektrum er af en anden opfattelse, så hvis man skal holde boligskatterne i ro, skal det være i ro på den rigtige måde. Meningen er ikke at avanceskat skal afløse værdibeskatningen, men derimod skabe et skattesystem der beror på både løbende beskatning og avancebeskatning. Indfører man en model hvor man vil kunne trække forbedringer og investeringer fra i avancebeskatningen, vil man kunne komme meget sort arbejde til livs samtidigt, fordi det vil være en fordel for boligejeren at kunne dokumentere udgifter i forbindelse med forbedringer af boligen. Der findes indvendinger imod avanceskat, som vi anerkender, eksempelvis at det vil føre til træghed og forsøg på at udskyde skat. Men en så forsigtig model som den der er foreslået her, burde være en nænsom indfasning. ·      Konkret: Øget progressiv ejendomsværdibeskatning ville være en anden måde at gå til skævvridningen på. Som skattesystemet er indrettet i dag, burde der betales der 1 % af ejendomsværdien op til 3 mio. kr., og herefter 3 %. Men ifølge Nationalbanken betales der gennemsnitligt 0,55 % af boligværdien pga. fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Det kunne være en model at indføre yderlige trin i en endnu mere progressiv model, med eksempelvis endnu et skattetrin på ejendomsværdi over 6 mio. kr. Men ville så kunne få et system hvor der betalt fx 0,5 % af værdien op til 3 mio, 1,5% af værdien over de 3 %, og 2,5 % af værdien over 6 mio – det er lavere satser end systemet er designet til før det nominelle skattestops indførsel. Det er en god ide at skabe sikkerhed for danske boligejerne. Men alle boligejere kan nok ikke kræve lige meget ”tryghed”. Når man bredt ønsker at skabe ro om boligejernes økonomi og garantere en lav og forudsigelig beskatning, er det for at beskytte almindelige menneskers formuer og opsparing i egen bolig. Selvfølgelig skal man sikre almindelige danske lønmodtagere, der har sparet op i sine huse. Men det bør ikke betyde, at de enorme formuer, der er grundlagt på de dyreste ejendomme i Danmark, også undgår beskatning. Effekten vil være dæmpende ift. boligpriserne i Københavnsområdet. ·      Overordnet: Flytte skat fra løn til boliger. Det vil have en balancerende effekt på Danmark og formentligt gøre meget mere for udkanten end udflytninger af få statslige arbejdspladser. Danske boligskatter udgør procentmæssigt en komparativt lille del af skatteprovenuet ift. andre OECD-lande. Konkret er det bedst at hæve bundfradragene (personfradrag og beskæftigelsesfradrag). Det skal kunne betale sig at arbejde, og arbejdsfrie gevinster underminerer det princip.   Læs notat om udvikling af boligpriser    https://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/Bolignotat-Cevea-20-jan-2017.pdf