Debat

Nyeste debatindlæg
13. November 2017

Stjerne eller vandbærer?

Kristian Weise, direktør for Tænketanken Cevea skriver, at den 4. industrielle revolution rummer muligheder for øget job- og livskvalitet. Bagsiden af medaljen er øget jobusikkerhed og ulighed. For cirka 150 år siden gik folk på én generation fra at arbejde med trækdyr i landbruget og transportere sig med hestevogne til at kunne rejse med tog og arbejde ved maskinbånd på fabrikker i hurtigt voksende byer, der både havde elektricitet og rindende vand.  En af de mest fascinerende perioder af menneskets historie at leve i, hvor forandringerne har begejstret de fleste, men nok også taget pusten fra mange. Der er meget, der tyder på, at vi i dag lever i en tid, der kan sammenlignes med den første industrialisering. En tid, hvor vi på få år vænner os til ny teknologi – som de smartphones og iPads, vi bruger i alle døgnets timer – som vi få år tidligere ville have haft svært ved at forestille os. Det er en brydningstid, kendt som den 4. industrielle revolution, der giver os helt nye muligheder for organiseringen af vores økonomi og arbejde. Men det er ikke forudbestemt, hvordan udfaldet bliver. På den ene side står vi med muligheder for at realisere et arbejdsliv, hvor ny teknologi og øget produktivitet skaber en ny balance mellem arbejde og fritid, øger meningsfuldheden ved vores arbejde og generelt løfter livskvaliteten. På den anden side er der en risiko for, at de samme dynamikker forstærker en udvikling, hvor flere mennesker får usikre arbejdsforhold med løs tilknytning til skiftende jobs og et svækket socialt sikkerhedsnet, og hvor uligheden stiger markant.  Det mest realistiske er, at vi havner midt imellem. At vi får et arbejdsmarked, der bliver mere attraktivt for de dygtigste og mest specialiserede, men også efterlader en stor gruppe af mennesker uden del i fremskridtene. Robotter som nye kolleger På advokatkontorer verden over er man gået i gang med at bruge kunstig intelligens til at lette sagsbehandlingen. Det er IBM’s ’Ross’, der på baggrund af et par klik kan undersøge, hvilke afgørelser der er truffet i tidligere sager, og som hurtigt erstatter en håndfuld fuldmægtige. I finansverdenen har der længe været algoritmestyrede programmer, der foretager analyser og aktiehandler, som det tidligere var økonomer, der stod bag, mens privatkunder nu også interagerer med ’robotrådgivere’.  Der er ingen tvivl om, at en stor del af de job, vi kender i dag, i fremtiden kan automatiseres. Og det er langtfra kun dem, der i dag varetages af faglærte og ufaglærte. Det er de rutineprægede kognitive job – dem hvor man primært trækker på sin hjernekraft – der i størst omfang kan erstattes af maskiner og kunstig intelligens. Det skyldes, at det er langt nemmere for computere og robotter at behandle data end det eksempelvis er for dem at gå oprejst på en ujævn overflade og arbejde med værktøj. I Cevea har vi lavet analyser, der viser, at op mod 1/3 af alle danske job er i høj risiko for at blive automatiseret, mens andre aktører som McKinsey og Co. har vurderet, at det er 40 procent af vores arbejdstimer, der kan det. Hvis det sker, uden at der opstår nye job, vil det selvsagt have meget omfangsrige konsekvenser for vores samfund, med massearbejdsløshed som et skrækscenarie. Det er dog langtfra sikkert, at automatiseringspotentialet bliver indløst på den måde. Historisk set har teknologiske fremskridt øget medarbejderes produktivitet, snarere end erstattet dem, og der må også i fremtiden forventes at opstå en masse job på ryggen af de nye teknologier. Samtidig vil der være funktioner, der givetvis er automatiseringsmodne, men som man foretrækker at beholde mennesker i. Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at et af de afgørende samfundsmæssige spørgsmål i fremtiden bliver, om de teknologiske fremskridt kommer til at overflødiggøre menneskelig arbejdskraft eller ej. Vinderen tager det hele Digitaliseringen og mulighederne for automatisering er allerede godt i gang med at ændre den måde, vi arbejder på. Det falder sammen med, at flere er midlertidigt ansatte eller freelancer, og således skifter job langt oftere end tidligere. Noget der øger usikkerheden – særligt for dem, der egentlig gerne ville have en fast ansættelse på fuld tid, men ikke kan få det. I dag er det omkring 20 % af danskerne, der har sådanne atypiske ansættelser. Men med digitaliseringen kan det blive endnu flere. Og for mange vil det i fremtiden være med en arbejdsplatform som mellemled og i konkurrence med folk i hele verden. En anden tendens, som digitaliseringen er sammenfaldende med og ser ud til at forstærke, er øget lønspredning. I USA og store dele af Europa har de fleste lønmodtagere været vidne til, at deres lønninger stod stille, mens topchefernes og de mest eftertragtede specialisters steg til vejrs. Billedet er ikke helt det samme i Danmark, men her har løn-festen på chefgangen dog også været en realitet de senere år. Dynamikkerne bag den lønudvikling findes også i den 4. industrielle revolution. De teknologiske fremskridt er således drivere for en ’winner-takes-it- all’-økonomi. Markedsledere opnår større markedsandele, fortjenesten til ejerne af teknologierne når nye højder, og de mest succesfulde medarbejdere får en større bid af lønkagen. I fremtiden vil der komme flere superstjerner på arbejdsmarkedet. Og en del af dem vil være djøfere. I Google har man eksempelvis det princip, at det er ’retfærdigt at aflønne uretfærdigt’. Konkret betyder det, at man kan have to personer ansat til at lave det samme arbejde, men give den ene 10 gange mere i løn og bonus end den anden. Det er selvfølgelig attraktivt at kunne blive fyrsteligt belønnet, hvis man er en top-performer. Men lønsystemer som Googles er ikke til alles fordel. For den eneste måde, man kan få budgetterne til at passe, er ved at give mindre i løn til resten af de ansatte. Andre djøfere må dermed forvente at blive aflønnet som vandbærere.  Hvilket arbejdsmarked ønsker vi? Vi står i Danmark med nogle af de bedste muligheder for at drage fordel af den teknologiske udvikling og skabe en fremtid med bedre livsvilkår for de fleste. Men det kræver, at vi prioriterer og investerer i det rigtige: I virksomhedernes konkurrenceevne, i infrastruktur, i offentlig forskning, i kompetencer og i gode uddannelser – både ungdomsuddannelser, universiteter og efteruddannelse.  På samme tid må vi forholde os til, hvilket arbejdsmarked vi vil have i fremtiden. Et der kun er godt og attraktivt for de få eller også for de mange? Et hvor politikerne intet modsvar har til den stigende usikkerhed? Eller ét hvor de investerer i et styrket socialt sikkerhedsnet og de kompetencer, der skal til for at finde fodfæste i den digitale æra? Af Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea. Bragt i Djøfbladet d. 7. november 2017.

13. November 2017

EU vil stramme grebet om techmonopolerne

It-giganternes støt stigende markedsdominans udfordrer den frie og fair konkurrence. I fredags steg værdien af Amazon, Google og Microsoft med 850 mia. kr. Sammen med Apple og Facebook udgør de tre teknologivirksomheder verdens fem mest værdifulde selskaber. Det er symptomatisk for vores digitale tidsalder, hvor data så at sige er den nye olie. Men it-giganternes støt stigende markedsdominans og virke udfordrer den frie og fair konkurrence. De er da også i stigende grad blevet ramt af negativ omtale og kritiske spørgsmål, ikke mindst i forlængelse af sagerne om fake news og udenlandsk propaganda på deres platforme. Det er dog ikke USA, men derimod EU, der truer med at sætte dem skakmat på det reguleringsmæssige område. It-giganterne er kommet i EU’s søgelys, fordi deres markedsposition medfører særligt fordelagtige konkurrencevilkår. Til ulempe for alle de andre virksomheder – og de europæiske samfund – er vurderingen i Bruxelles.  It-giganternes markedsdominans nærmer sig monopoltilstande. I den digitale tidsalder medfører det ikke blot en koncentration af økonomiske gevinster, men også af de data, som er fundamentet for den nye økonomi. Og det skaber en selvforstærkende proces, som konsoliderer deres magt- og markedsposition. Dertil kommer, at de stort set er sluppet for at betale skat. De vælger selv hvor i Europa og med hvor lidt, de vil lade sig beskatte. Ifølge lovgivningen er de primært skattepligtige i USA, men hjemtager ikke deres enorme udenlandske indtjeninger, som derfor ikke beskattes. Samtidig fortsætter lande og byer deres kurmageri til superstjernevirksomhederne. Trump overvejer helt at skattefritage deres udenlandske formuer, hvis bare de vil sende dem hjem fra f.eks. Irland og Luxembourg. Og flere byer i USA har tilbudt Amazon lempelig regulering og store skatterabatter for at vinde kampen om deres nye hovedkvarter og de 50.000 arbejdspladser, der forventes at følge med. EU er foreløbigt den eneste aktør, der for alvor har gjort noget ved problematikken. Konkurrencelovgivning er nemlig ikke et tema, når Washington for tiden med bulder og brag taler om it-giganterne. For USA nyder alle fordelene ved deres virke, mens EU står med sorteper. Virksomhederne har alle base i USA, hvor de skaber økonomisk aktivitet og (sparsom) beskæftigelse. Det er her, de sender aktieindeksene til tops og styrker fortællingen om USA som verdens teknologiske og økonomiske epicenter. Derimod oplever de europæiske lande, at deres virksomheder udkonkurreres, mens deres statskasser går glip af hårdt tiltrængte skatteindtægter. Derfor vil det være EU, der starter et globalt opgør med deres fordele. Og dét er formentlig den største trussel mod de it-giganter, som vi i dagligdagen alle er afhængige og ofte fascineres af, men som vil kunne lide samme skæbne som tidligere tiders monopolmastodonter. Af Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea. Bragt i Jyllands-Posten Finans d. 2. november 2017.

1. November 2017

"Google-skat" handler om fair konkurrence

I Børsens leder 25. november erklærede Thomas Bernt Henriksen med jubel Macrons "Google-skat" for død. Sammen med Irland og Luxembourg stak Danmark, ifølge Bernt, "heldigvis" en kæp i hjulet på det franske forslag om en omsætningsskat, som løsningen på tech-giganternes shoppen rundt efter laveste skattesats.Overser det reelle problemDet var heldigt, må man forstå, fordi logikken bag skatten kunne blive en glidebane, der betyder, at Novo Nordisks danske skattebetaling kan kollapse.Børsen overser dog den reelle problemstilling: Betaler de store tech-virksomheder det rigtige i skat? Google og Facebook solgte alene i 2016 annoncer for 3,7 mia. kr. i Danmark. Men deres skattebetaling her til lands er endog meget begrænset og blot på et par millioner. Det skyldes, at annoncerne primært faktureres fra Irland, og overskuddet dermed opstår et andet sted end der, hvor "varen" leveres. Det er lidt på samme måde, som at Novo Nordisk også betaler den største del af deres selskabsskat i Danmark, selvom halvdelen af omsætningen ligger i USA.Men parallellen til Novo Nordisk er alligevel skudt ved siden af. For Novo sender rent faktisk sin indtjening hjem til Danmark, hvor den bliver beskattet.Tech-giganterne beholder derimod deres overskud og formuer i offshore finans-centre og betaler dermed ikke fuld skat af deres indtjening i deres hjemland. I Irland har Apple eksempelvis en formue svarende til landets bni stående og vente på Trumps repatrieringsskatterabat. I en verden, hvor produkter i stigende grad bliver virtuelle, og data så at sige er den nye olie, er det ikke uproblematisk, at de store amerikanske tech-virksomheder til en vis grad kan placere deres indtægter der, hvor skattesatserne er lavest. Det er reelt en underminering af andre virksomheders konkurrencevilkår. Derfor er der behov for at se på, hvordan vi skal beskatte multinationale virksomheder i fremtiden. Det erkender selv Google faktisk. Macrons omsætningsskat er ikke den rigtige løsning. Men det er status quo heller ikke. Også Børsen burde være optaget af at finde de nye svar. Af Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea. Bragt i Børsen d. 1. november 2017.