Luk landbrugets særministerium

 Det giver en erhvervspolitisk skævvridning, at et enkelt erhverv af historiske årsager har sit eget ministerium til at agitere for sine interesser.

De mange problemer i Fødevareministeriet stiller spørgsmålet: Er det overhovedet fornuftigt at have et helt ministerium til et enkelt erhverv? Måske gav det mening, dengang Danmark var et landbrugsland. Vi havde også en fiskeriminister, dengang fiskeriet skabte liv ved landets kyster, men ingen forestiller sig længere en fiskeriminister.

Engang var verden fuld af handelshindringer, og derfor havde vi handelsministre.

Udviklingen har afskaffet den slags mere eller mindre permanent.

I takt med at ny kommunikationsteknologi åbner verden, svinder også behovet for permanente repræsentationer rundt om i verden: Det er derfor logisk, at Udenrigsministeriet stille og roligt skrumper. Til gengæld bliver viden og teknologi vigtigere, og det er logisk, at forskning og udvikling har sit eget ministerium.

Verden ændrer sig. Staten må ændre sig med den.

I dag er fødevarernes nationaløkonomiske betydning for længst overhalet af andre erhverv. Vores vigtigste eksportvare er lægemidler, og vores serviceeksport er ført an af rederierne.

De store danske fødevarevirksomheder klarer sig fint. Men fødevareområdet er et af de mest subsidierede erhverv. Det giver kun mening, hvis målet er at skabe liv på landet og liv ved kysterne. Beskæftigelsen er på retur i de etablerede fødevareerhverv, og de nye madjobs i Danmark skabes af dem, der skaber oplevelser med mad - restaurationsbranchen - som i parentes bemærket ikke modtager nogen offentlig støtte.

IKKE DESTO mindre er landbrug og fiskeri i dag det eneste erhverv, der har sit eget ministerium. Det giver erhvervene særstatus på bekostning af andre erhverv.

For tiden er Miljøministeriet tilmed helt enestående underlagt landbrugets interesser i en sammenlægning, der giver konstante problemer for den siddende regering.

Landbruget er skam et vigtigt erhverv.

Engang kom vi alle fra landet. Men i dag er landbruget trods alt kun ét erhverv blandt mange. Og ser man på landbrugets betydning for bnp og beskæftigelsen, er det i dag et af de mindre erhverv.

AE-rådet tog et nøgternt kig på landbrugets betydning for et par år siden, og fødevaresektoren - defineret som landbrug, fiskeri og fødevareindustri - bidrog i 2013 til bnp med 50 mia. kr. Det er 2,6 pct. af Danmarks samlede bnp. Beskæftigelsen i sektoren var på 114.500 personer, hvilket svarer til 4,3 pct. af den samlede beskæftigelse. Så det er et vigtigt erhverv - men altså langtfra det største. Banker og forsikringsselskaber er en større del af økonomien.

Landbrugsområdet udgør en relativt stor andel af vores eksport. Men forskellige dele af industrien og i særdeleshed lægemidler og rederier udgør som sagt en meget større andel.

Life science er blevet det måske vigtigste erhvervsområde i Danmark. Var der ét erhverv, der skulle have sit eget ministerium, var det altså medicinal-og biotekbranchen.

Men i stedet for at vi opretter ministerier for alle de vigtige erhverv, der så kan konkurrere med hinanden om fordele og bevillinger i skiftende regeringer, er det langt bedre, at man samler kompetencerne om erhvervsudvikling og -regulering i et stærkt erhvervsministerium, der kan vægte de nationale prioriteter.

ET MINISTERIUMmed kun ét erhverv som ressort har desuden det problem, at det dårligt kan undgå at vokse sammen med dette erhverv. Evnen til at afveje samfundets interesser over for erhvervets går tabt. Mest tydeligt blev det ved afsløringen af problemerne med MRSA, hvor ministerium og styrelser først og fremmest tilgodeså svinebranchens kortsigtede økonomiske interesser på bekostning af danskernes sundhed.

I den danske centraladministration kalder man Fødevareministeriet ' Lille Axelborg' med hentydning til de klare bånd, der er til landbrugets lobbyvirksomhed i (Store) Axelborg. Det, man skal spørge sig selv om, er, om Fødevareministeriet er i stand til at være den regulerende modspiller til et erhverv, hvis interesser det samtidig varetager. Kan Fødevareministeriet lede en styrelse, der har ansvar for danskernes fødevaresikkerhed, når man samtidig ser sig selv som en forlængelse af fødevarebranchens økonomiske interesser? Hvis der skulle være nogen tvivl om den uheldige sammenvoksning med erhvervet, kan man se på Fødevareministeriets rolle i hele det gennembrud for nordisk mad og gastronomisk og fødevaremæssig nytænkning, der vel har været den mest betydelige kulturelle omvæltning i Danmark efter årtusindskiftet.

Madkultur er noget helt andet i dag end for 15 år siden. Det, der startede som en nordisk madrevolution, har betydet meget for historien om Danmark ude i verden og har skabt kolossal innovation og produktudvikling i erhvervet. Alt det er sket på trods af, absolut ikke på grund af Fødevareministeriet. Den udvikling er kommet nedefra og udefra. Aktuelt virker særministeriet som en bremse, ikke som en katalysator for denne udvikling med forsøget på at udvikle et dyrevelfærdsmærke til kødvarer, der ikke indebærer forbedret dyrevelfærd.

ET SÆRMINISTERIUM for landbrug og fødevarer, skulle man mene, hang sammen med en ambition om at sikre beskæftigelse - også i de tyndt befolkede egne.

Men effekten er mildest talt til at overse.

Den nuværende ministers aktuelle problemer hænger sammen med Folketingets ønske om, at fiskekvotesystemet administreres sådan, at der kommer liv og beskæftigelse i de danske havne. Noget, der helt tydeligt er mislykkedes på trods af intentionerne i systemet.

Vi har også set en voldsom konsolidering på landbrugsområdet og et tab af ligesom vi nu gør i fiskeriet med de såkaldte kvotekonger. Man kan spekulere over, hvorfor det er sådan. Er det et resultatet af en for ringe innovationsevne, hænger det i hvert fald ikke sammen med for lidt offentlig støtte.

Under alle omstændigheder bliver et særministerium for et enkelt erhverv alt for let en forlænger af dette erhvervs kortsigtede interesser og kan have svært ved at beholde en nøgternhed og afstand til erhvervet. Det gør det svært at agere strategisk og langsigtet. Andre erhverv med mindre begunstiget position og støtte udvikler sig i hvert fald bedre.

Danskernes sundhed og udgifterne til sundhedsvæsnet afhænger af fødevarekontrollen, og den bør man få organiseret væk fra landbrugets interesser. Får vi ikke styr på MRSA, kan udgifterne i sundhedsvæsnet eksplodere.

En fremtidig organisering af Fødevareministeriets ressort bør lægge erhvervsudviklingen og tilskudsadministrationen ind under Erhvervsministeriet.

Forskningen i fødevareudvikling bør reguleres under Forskningsministeriet. Og fødevarekontrollen skal ligge under Sundhedsministeriet, så sundheden kommer i første række. Sådan er det for alle andre erhverv.

Fødevareproduktion er et vigtigt erhverv for Danmark. Men det giver en erhvervspolitisk skævvridning, at et enkelt erhverv af historiske årsager har sit eget ministerium til at agitere for sine interesser.

Danskernes miljø og sundhed bør ikke være underlagt et enkelt erhvervs økonomiske interesser. For en stor del af danskerne kommer det til at fremstå, som om landbruget handler imod almindelige menneskers interesser. Det er hverken i landbrugets eller i landets interesse. Det bedste for landbruget ville være, at det fandt sin plads mellem alle de andre og større erhverv i Danmark.

Danskernes miljø og sundhed bør ikke være underlagt et enkelt erhvervs økonomiske interesser.

 

Bragt i Politikken den 11. april.