Er den førstefødte den bedste til at lede virksomheden videre?

Er den førstefødte den bedste til at lede virksomheden videre? Det spørgsmål har bl. a. Dyne-Larsen stillet sig selv og er kommet frem til, at det ikke var bedst for virksomheden.

Samme overvejelse om, hvad der egentlig er i virksomhedernes og samfundets interesse i forbindelse med generationsskifte, bør regeringen også gøre, inden den endnu en gang sænker skatten for nogle af dem, der allerede har mest. For det er, hvad regeringen lægger op til med sit forslag om en ændret beskatning af arv.

I hvert fald hvis argumentet er, at det er for virksomhedernes skyld.

Regeringen vil sænke arveafgiften for familieejede virksomheder.

Lovforslaget vil, påstås det, sikre, at der er penge i virksomhederne til at skabe vækst og arbejdspladser.

Det lyder jo meget godt. Problemet er bare, at det på ingen måde kommer til at løse problemerne med overdragelse af ejerskab for danske virksomheder, og at det i stedet vil skabe et skattehul, hvor mange private formuer vil blive placeret i virksomheder for at undgå arveskat. Dem, der har muligheden for at lægge arven i en virksomhed, vil så få en lavere arveskat - det vil betyde, at jo mere velhavende familien er, jo mindre betaler den i skat.

Lovforslaget risikerer også reelt at blive startskuddet til, at virksomheder bliver givet videre til arvinger i stedet for at blive solgt til forretningsfolk, der kan være langt bedre kvalificerede, eller overdraget til ejerformer, der kan være langt mere hensigtsmæssige.

Dermed kan det ende med rent faktisk at hæmme væksten og produktiviteten.

Konkret vil regeringen sænke arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til 5 pct. Det skal ske over de næste tre år. Forslaget vil koste statskassen 1 mia. kr. om året fra 2020. Og ikke nok med det. Det er regeringens mål, at arveafgiften helt skal fjernes i 2025.

Forslaget skal udbedre de likviditetsudfordringer, som afgiften angiveligt giver arvingen ved et generationsskifte. Problemet med den argumentation er bare, at det i dag er muligt at betale arveafgiften løbende over 15 år. Den danske arveskat er sammenlignet med de øvrige OECD-landes i øvrigt også meget lav. Derfor er det svært at forestille sig, at afgiften river bunden ud af regnskabet i sunde familieejede eller ejerledede virksomheder.

Og vi har da heller ikke set virksomheder dreje nøglen om på stribe. Problemet, regeringen vil løse, findes ikke.

Tilbage til Lars Larsen. Han har besluttet, at dele af livsværket Jysk skal overdrages til en fond, når han ikke længere selv kan stå i spidsen for det. Han har sagt, at han ønsker, at en fondsbestyrelse, der ikke skal tage hensyn til familierelationer, sørger for, at det er de bedste, der sidder på de forskellige poster i virksomheden.

Det lyder fornuftigt. Og som den bedste måde at sikre virksomhedens fremtid på.

Socialdemokratiet har tidligere foreslået at fritage familieejede virksomheder for skat, hvis de vælger at overgå til fondseje i stedet for at blive videregivet til næste generation. Fondsejede virksomheder, som Novo Nordisk, Carlsberg og A. P. Møller delvist er, har vist sig at have flere fordele - bl. a.

at have et mere langsigtet fokus og være mere knyttet til Danmark.

Her er der således en overvejelse om, hvad det bedste ejerskab vil være, når virksomheder overgår til nye ejere. Derudover er der noget, der tyder på, at virksomheder med medarbejdermedeje også præsterer bedre. I givet fald bør man undersøge, hvordan man kan begunstige det.

Regeringen bør tage udgangspunkt i, hvilket ejerskab der har de bedste overlevelseschancer og den mest hensigtsmæssige adfærd, og som vil skabe vækst og arbejdspladser.

Uligheden vokser allerede i Danmark.

Hvis man vil gøre Danmark endnu mere skævt uden at hjælpe erhvervslivet, skal man bare gøre, som regeringen foreslår med arveafgiften.

 

Bragt i Jyllandsposten d. 20. april 2017