Robotterne kommer - Hvad er den politiske strategi?

Op mod en tredjedel af alle nuværende danske job vil med stor sandsynlighed være automatiseret inden for de næste 20 år. Der er brug for en klar strategi på området, så de mange muligheder, udviklingen medfører, kan udnyttes til fulde.

Den teknologiske udvikling har altid skabt forandringer på arbejdsmarkedet, men netop nu har udviklingen ekstra meget fart på. Robotter, computere og avanceret brug af data vil inden for de næste 20 år forandre det danske arbejdsmarked, som vi kender det i dag.

Op mod 876.000 af de job, der er på det danske arbejdsmarked – hvilket er op mod en tredjedel af dem alle – vil med stor sandsynlighed blive automatiseret inden for de næste årtier. Det viser en ny Cevea analyse.

Forskere kalder den nuværende udvikling for ”den anden maskinalder”. Tidligere har det især været de rutineprægede job, der er blevet overtaget af robotter. Men efterhånden er teknologien så veludviklet, at en lang række ikke-rutine prægede jobs også er i risiko for at blive automatiseret.

Ceveas analyse kortlægger, hvilke brancher, der er mest udsatte. Sandsynligheden for automatiseringen er størst inden for kontor- og kundeservice. Her er den gennemsnitlige sandsynlighed for automatisering 92 pct. Derudover er montør- og operatørarbejde samt transportarbejde også meget udsat.

I den anden ende af skalaen finder vi brancher, der forudsætter viden på højeste niveau og ledelsesarbejde. Desuden er brancher, hvor social interaktion og menneskelig omsorg er essentiel, heller ikke særligt udsatte. Sosu-assistenten er således blandt de faggrupper, for hvem risikoen for at blive erstattet af en robot er mindst.

Vindere og tabere
Udviklingen er allerede i fuld gang. Det er ikke først noget, der indtræffer om 20 år. Derfor er der brug for en erkendelse af, hvad det er for en udfordring vi står overfor.

Den teknologiske udvikling vil uden tvivl skabe nye jobfunktioner. Men det er ikke sikkert, at det vil komme de mange til gode, som mister deres arbejde på grund af automatisering. Det er problematisk, da vi risikerer at står med alt for mange mennesker med mangelfulde kompetencer i forhold til, hvad arbejdsmarkedet efterspørger.

Det er en udfordring, som centrum-venstre – særligt socialdemokratiet – må have et svar på.

Vi står, som vi har gjort før, overfor et væsentligt arbejde i forhold til at få løftet lønmodtagernes kompetencer. Opkvalificering lyder for mange lidt kedeligt og træls – men det er nøgleordet, hvis automatiseringens mange muligheder skal udnyttes, og vi ikke skal risikere at tabe mennesker til arbejdsløshed eller lavtlønsjob.

Derudover er det også vigtigt at undersøge, hvad den teknologiske udvikling kan bidrage med af nye jobfunktioner, markeder, produkter og kompetencer. Hvad skal vi satse massivt på de næste år, for at følge med udviklingen?

Hvis arbejdsmarkedet skal nå at tilpasse sig til den teknologiske udvikling, er der brug for en klar strategi fra politisk side. En strategi for, hvordan vi får omskolet de mange, der risikerer at miste deres job på grund af automatisering.

Derudover skal vi fortsat investere massivt i uddannelse og forskning, så vi kan være på forkant med den teknologiske udvikling.

Det er en opgave og et projekt, som folketingspolitikerne burde bruge mange timer på, og som kan forene deres vækst- og socialpolitiske ambitioner. For uden uddannelse og opkvalificering, der følger med teknologien, står vi med stor sandsynlighed med en ny dansk underklasse.

Læs indlægget her.