Kontanthjælpsloft skaber fattigdom

Det nye kontanthjælpsloft vil øge opdelingen af Danmark mellem dem, der har meget, og dem, der har lidt. Med aftalen er Danmark trådt et skridt nærmere en lavtlønsspiral og mere ulighed, skriver Cevea-direktør Kristian Weise.

Regeringen landede onsdag en aftale om kontanthjælp med de øvrige borgerlige partier. Kontanthjælpsloftet har været længe undervejs, men onsdag blev det altså slået fast, at der sættes en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser.

Kontanthjælpsloftet bliver kaldt "moderne" af forligspartierne. Men der er ikke meget moderne over det loft. Tværtimod er det gammeldags, uhensigtsmæssigt og asocialt. Det vil ikke skabe flere job, men derimod presse folk ud i fattigdom.

Det er ellers hensigten med kontanthjælpsloftet, at det skal øge beskæftigelsen ved at skabe større afstand mellem kontanthjælp og de laveste lønninger. Så det ”bedre kan betale sig at arbejde”, sådan som Venstres mantra lyder. Men på sigt vil lønningerne tilpasse sig det lavere kontanthjælpsniveau, så det vil ikke bedre kunne betale sig at arbejde.

Det ved økonomer og arbejdsmarkedsforskere. Cevea har også tidligere vist, at der er en klar sammenhæng mellem ydelsesniveauet og de laveste lønninger.

Lavtlønsspiral

Som jeg har skrevet her på Altinget tidligere, vil lavere ydelser trække de laveste lønninger med ned. Det vil åbne op for en lavtlønsspiral, som vi har set det i eksempelvis Tyskland med lavtlønsjob på ringe vilkår.

Her har man oplevet en voksende ulighed, hvor middelklassen er blevet mindre, og lønningerne er faldet. I dag er op mod hver tiende tysker arbejdende fattig. Det vil sige, at hver tiende tysker går på arbejde hver dag og bidrager til samfundet, men reelt ikke har råd til at leve i det.

Kontanthjælpsloftets konsekvenser vil altså ikke kun kunne mærkes blandt kontanthjælpsmodtagerne – det vil have konsekvenser for de mange danskere, der arbejder til de laveste lønninger.

Øget ulighed og fattigdom

De personer, der vil være truet på deres løn som følge af lavere ydelser og et svækket sikkerhedsnet, er dem, der allerede har de færreste ressourcer. Det vil betyde øget ulighed og skabe fattigdom blandt familier, der er ramt af ledighed og i forvejen er pressede.

Dermed vil kontanthjælpsloftet øge den opdeling af Danmark, som allerede er i gang, mellem dem, der har meget, og dem, der har lidt. Med aftalen om kontanthjælpsloftet onsdag er Danmark trådt et skridt nærmere en lavtlønsspiral og et mere opdelt Danmark.

Et kontanthjælpsloft er ikke et effektivt middel i forhold til at øge beskæftigelsen. De personer, som det rammer, er typisk ikke i en situation, hvor de kan reagere på udsigten til en lavere kontanthjælp ved at tage et job. Det skyldes, som alle undersøgelser på området – fra eks. Rockwoolfonden og SFI – at deres udfordring ikke kun er arbejdsløshed, men typisk også socialt eller helbredsrelateret.

Hold fast i det sociale sikkerhedsnet

De er dermed ikke arbejdsløse, fordi de ikke kan se en økonomisk gevinst ved at tage et job, men fordi der enten ikke er et til dem, eller fordi de slås med en række øvrige problemer i deres hverdag.

Frem for at presse de arbejdsløse yderligere bør vi i Danmark holde fast i det stærke, sociale sikkerhedsnet, som Danmark netop er kendt for ude i verden. Økonomisk tryghed er altafgørende for et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked. Forskning viser sågar, at de lande, der har de mest veludviklede sociale sikkerhedsnet, også er dem, hvor flest mennesker er i arbejde, selvom de ikke nødvendigvis har brug for pengene.

Der er altså ingen modsætning mellem økonomisk tryghed og høj beskæftigelse. Det er dumt og ærgerligt, at regeringen og resten af blå blok ser bort fra det i jagten på at sikre beskæftigelse til flere.

Læs indlægget på Altinget her