V´s kontanthjælpsvendetta handler om løn

Venstres forslag om et kontanthjælpsloft vil være startskuddet til en lavtlønsspiral, der vil ramme de mange danskere i arbejde, der arbejder til de laveste lønninger.

 ”Det skal kunne betale sig at arbejde”, har vi hørt igen og igen den seneste måned. Det har været som en plade, der sidder fast i den samme rille eller et slogan, der er på repeat.

Men den kampagne, der har været omdrejningspunktet for diskussionen, og de politikforslag, der kan blive konsekvensen af den, vil næppe ændre på forholdet mellem offentlig forsørgelse og lønningerne på det danske arbejdsmarked. I stedet risikerer vi, at de svækkede ydelser, vil tage de laveste lønninger med sig ned.

Indrømmet. Det ligner et angreb på kontanthjælpen, når Venstre klistrer et oppustet tal for den maksimale kontanthjælp – inklusiv almindelige offentlige børnetillæg – op på busser og togstationer. Vi skal rammes på forargelsen.

Vi bliver jo ikke bedt om at forholde os til, hvad der skal til for at en familie med to voksne og tre børn får sund mad på bordet, kan deltage i sports- og fritidsaktiviteter, og ikke føler sig udenfor i skolen? Altså, hvordan det kan sikres, at de børn, der vokser op med arbejdsløse forældre, ikke selv bliver det?

Det har da heller ikke været muligt at finde en familie, der svarede til Venstres kampagne. Men det gør heller ikke noget, for det er princippet, siger Inger Støjberg.

Det er dog heller ikke kontanthjælpen, Venstre reelt går efter. Det kan man se, hvis man kigger på seneste fem års Venstre-retorik omkring arbejdsmarkedet. Det det reelt handler om er, hvor de laveste lønninger i Danmark ifølge Venstre skal ligge.

I 2011 skrev Søren Pind og Bertel Haarder, at det danske ”arbejdsmarkeds lønstruktur er som en stige, hvor de nederste trin mangler.” Siden da har særlig Claus Hjort Frederiksen gentagne gange understreget, at det skal være muligt at arbejde til lavere løn i Danmark.

I Danmark er der stort set kun en måde at arbejde for det politisk. Da vi ikke har nogen lovfast mindsteløn, fungerer kontanthjælp og dagpenge som en bund – et niveau lønningerne kun sjældent vil blive presset ned under og således en de facto mindsteløn.

Hvis man som Venstre eller mange andre på højrefløjen mener, at lønningerne skal kunne være lavere, ja så må man sætte ind overfor overførselsindkomsterne.

Venstres forslag om et kontanthjælpsloft vil derfor ikke kun ramme de svageste børnefamilier med arbejdsløse forældre. Det vil være startskuddet til en lavtlønsspiral, der vil ramme de mange danskere i arbejde, der arbejder til de laveste lønninger. Det kan betyde, at vi skal vænne os til at have arbejdende fattige i Danmark. Og til a de mange, der i dag arbejder i lavtlønsjob – i supermarkeder, på restauranter og i rengøringsbranchen – får endnu lavere lønninger.

Det er ikke bare et skrækscenarie. Det er blandt andet den udvikling, man har set i Tyskland. En ny analyse fra Cevea viser, at arbejdsmarkedsreformer, der skulle have været en trappestige for tysk økonomi, er blevet til en trædemølle for millioner af tyskere. De er fanget i udsigtsløse, usikre og dårligt betalte job.

Vi skal for alt i verden undgå at efterligne den tyske arbejdsmarkedspolitik. Lavere ydelser og deraf lavere løn vil kun føje spot til skade til et dansk arbejdsmarked, der i forvejen er under pres.

Det samme kan siges om et nyt kontanthjælpsloft. Det vil ikke løse den udfordring, Venstre foregiver. Som beskrevet ovenfor, vil de laveste lønninger falde, og man vil indenfor en kort periode endnu engang stå i den situation, at forskellen på kontanthjælp og lavtlønsjob er begrænset. Og hvad er svaret så – endnu lavere kontanthjælp?

Læs indlægget i Altinget her